Kundakultur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Redskaber fra Kundakulturen i ben og hjortetak

Kundakulturen var en mesolittisk jæger- og samlerkultur, der har navn efter det rige fundsted på højdedraget Lammasmägi og i de omgivende tørvemoser ved Kunda i nordøstlige Estland[1]. Kundakulturens bopladser lå ved indsøer og bredden af Østersøen. Kulturen kendes fra Estland, Letland og nordlige Litauen.

Kulturens oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Kundakulturen har sin oprindelse i Ŝwidrykulturen (hvis kerneområde lå i det nuværende Polen) [2]. Den synes at have gennemgået en overgang fra den palæolitiske Ŝwidrykultur, som tidligere forekom i store dele af det samme område, skønt med hovedvægten længere sydpå. En sådan sandsynlig "overgangsbosættelse", Pasieniai 1C i Litauen, har stenredskaber med træk fra begge kulturer. En form, som blev fremstillet i begge kulturer, er en pilespids med takker på hver side. Den fuldstændige overgang fra svideriansk kultur synes at være sket 7.800-7.600 f.Kr., det vil sige i førboreal tid og mod slutningen er der intet hul før tidlig kundakultur udvikles. Tilsyneladende er efterkommerne af Ŝwidrykulturen de første, som bosatte sig i Estland, da området blev beboeligt efter iskappens bortsmeltning. Andre grupper af efterkommere kom så langt østpå som til Uralbjergene[3].

Kulturens kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Kendetegnende for kundakulturen er små stikler, skrabere og ulige spidser af flint og kvarts. Det kalkrige søaflejringer ved Kunda har bevaret talrige redskaber lavet af ben, blandt andet harpuner, pilespidser og ishakker.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Kundakulturens samfund i de baltiske skovområder strakte sig fra de nordlige kyststrækninger af den Finske Bugt østover omtrent til Ladoga og herfra sydpå ned gennem Letland og ind i det nordlige Litauen.

Tidsmæssigt forekom kundakulturen i perioden 9.000-5.000 f.Kr.[4]

Bosættelsernes beliggenhed[redigér | redigér wikikode]

De fleste kundabosættelser er beliggende langs udkanten af skove nær elve, indsøer eller moseland. I Estland ligger bopladserne ret tæt langs de større åer fra Pärnu-bugten over Võrtsjärv til udmundingen af Emajõe ved Peipsi-søen, men desuden kendes bosættelser fra isolerede øer i det daværende Littorinahav samt langs kysten ud mod den Finske Bugt[5]. Indbyggerne drev jagt, muligvis ved hjælp af trænede jagthunde. Ved kysten er jagt på sæl repræsenteret. Gedde og andre fisk blev fanget i elvene.

Kundakulturen blev efterfulgt af narvakulturen, som havde kundskab til keramik og som viste tegn på madproduktion. Den ældste kendte bosættelse fra kundakulturen i Estland er Pulli-bosættelsen ved Pärnu.

Jagtvildt[redigér | redigér wikikode]

En undersøgelse af levn fra jagtvildtet i Pulli viser, at bæver udgjorde 49,5% af byttet, elg 44,2%, bjørn 3,4%, vildsvin 1,7%, ulv 0,3%, rådyr 0,2%, hjort 0,2, odder 0,2% og skovmår 0,1%; knoglerester efter tamhunde udgør 0,3% af fundet[6]. En senere fase, belyst ved bopladsen Sindi-Lodja I, viser en kraftig forskydning væk fra bæver og elg og over til sæl og vildsvin[7]. Man må derfor regne med, at jagtvildtet har forandret sig i takt med, at det naturlige dyreliv forandredes.

Kunst[redigér | redigér wikikode]

Der forekommer en rig bearbejdelse af ben og hjortetak, særlig i tilknytning til fiskeredskaber. Redskaberne blev dekoreret med enkle geometriske former og manglede den kompleksitet, som den samtidige maglemosekultur fremviste længere mod sydvest.

Vigtigere fundsteder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Aivar Kriiska: Aegade alguses. 15 kirjutist kaugemast minevikust; Tallinn 2004; ISBN 9949-10-707-5
  • Aivar Kriiska, Andres Tvauri: Eesti Muinasaeg; Tallinn 2002; ISBN 9985-2-0694-0
  • Ian Shaw, Robert Jameson (red.): A Dictionary of Archaeology; Blackwell Publishing 1999; ISBN 0631235833

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Shaw, Jameson (1999), side 346
  2. Niskanen, Markku (2002): «The Origin of the Baltic-Finns» (PDF). The Mankind Quarterly. Lest den 06. oktober 2008.
  3. čatavičius, Egidijus (2005): «Swiderian Culture in Lithuania». Lietuvos Archeologija 29.
  4. Kriiska (2004), s. 16
  5. Kriiska, Tvauri (2002), s. 28
  6. Kriiska, Tvauri (2002), s. 27
  7. Kriiska (2004), s. 24

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]