Kungsbacka

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 28. apr. 2015, 17:35 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (fjern dobbel-koordinater)
Kungsbacka
Kungsbacka byvåben

Store Torv med Kungsbacka kirke
Overblik
Land Sverige Sverige
Län Hallands län
Kommune Kungsbacka kommun
Grundlagt Før begyndelsen af 1400-tallet
Demografi
Indbyggertal 19 057 (2010)
 - Areal 10,02 km²
 - Befolknings­tæthed 1.979 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort
Kungsbacka ligger i Hallands län
Kungsbacka
Kungsbacka
Kungsbackas beliggenhed i Halland

Kungsbacka (gl. dansk Kongsbak[1]) er en by i det nordlige Halland og hovedby i Kungsbacka kommun, Hallands län, Sverige. Byen er i dag en del af storbysområdet Stor-Göteborg.

Byen (da med stavemåden Konghensbacke, 1382, eller Kongæsbacke, 1403[2], altså Kongensbakke eller Kongsbakke) var i middelalderen en dansk grænsehandelsplads og i en periode Danmarks mindste købstad. Kongsbakke fik sit købstadsprivilegium i begyndelsen af 1400-tallet. Efter at Halland blev svensk i 1645, mindskedes byens betydning. Det nærliggende Göteborg opsugede såvel befolkning som erhvervsliv, og Kungsbacka var længe en af Sveriges mindste byer med et indbyggertal under 1.000 i slutningen af 1800-tallet. I midten af 1800-tallet hærgedes byen af en stor brand, men byen blev for store deles vedkommende genopført. Den indre by er i dag præget af lave træhuse fra omkring 1900.

Kungsbacka omkring år 1700, fra Suecia antiqua et hodierna.

Frem til 1960'erne var Kungsbacka en ubetydelig by. Da Kungsbacka kommune i 1970'erne blev udvidet, og unge familier samtidig begyndte at flytte væk fra storbyerne, begyndte indbyggertallet imidlertid at stige og flere boliger blev opført. Byen er ikke vokset i samme takt overalt; størstedelen af boligbyggeriet er sket på Onsala-halvøen og langs kysten.

Venskabsbyer

Kilder

  1. ^ Moths Ordbog: Kongsbak, hentet 18. januar 2015
  2. ^ Svenskt ortnamnslexikon 2003

Eksterne henvisninger