Kurt Gödel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kurt Gödel
1925 kurt gödel.png
Kurt Gödel (1925)
Født Kurt Friedrich Gödel
28. april 1906(1906-04-28)
Brno, Tjekkiet (dav. Brünn, Østrig-Ungarn)
Død 14. januar 1978 (71 år)
Princeton, New Jersey, USA
Bopæl USA
Nationalitet Østrig-Ungarn Østrig-Ungarn
USA USA (1947)
Forskningsområde Matematik, Matematisk logik
Arbejdsplads(er) Institute for Advanced Study (Princeton)
Alma mater Wien Universitet
Akademisk vejleder Hans Hahn
Kendt for Gödels ufuldstændighedssætning, Gödels fuldstændighedssætning, sit arbejde med Kontinuumhypotesen i forbindelse med Zermelo-Fraenkels aksiomer, Gödels metrik, Gödels ontologiske gudsbevis
Betydningsfulde priser Albert Einstein-prisen (1951)
National Medal of Science for Mathematical, Statistical, and Computational Sciences (USA, 1974)
Fellow of the Royal Society (1968)
Signatur Kurt Gödels signatur

Kurt Friedrich Gödel (28. april 1906 i Brno14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker. Gödel regnes som en af de største tænkere, og den største logiker, i det 20. århundrede. Han er mest kendt for sine to ufuldstændighedssætninger inden for matematisk logik, publiceret i 1931, men har også leveret vigtige bidrag inden for kosmologi og filosofi.

Gödel studerede i Wien, og var inden 2. verdenskrig ansat som universitetslærer der. I 1940 emigrerede han til USA, hvor han blev ansat på Institute for Advanced Study ved Princeton. Her blev han bl.a. ven med Albert Einstein

De to ufuldstændighedssætninger lyder i kort form:

  • Første ufuldstændighedssætning: I ethvert modsigelsesfrit matematisk system, der kan regne med hele tal, findes der sande matematiske sætninger, der ikke kan bevises.
  • Anden ufuldstændighedssætning: I ethvert modsigelsesfrit bevissystem, der kan regne med hele tal, er det med systemets egne metoder umuligt at bevise, at systemet er modsigelsesfrit. Den anden ufuldstændighedssætning er en konsekvens af den første.

Ufuldstændighedssætningerne havde stor indvirkning på samtidens matematisk og logik, bl.a. da de ødelagde håbet om at opbygge sikre, modsigelsesfrie systemer inden for matematikken.

Gödel var ængstelig for køleskabe og radiatorer, og af skræk for at blive forgiftet, turde han kun spise mad der var tilberedt af hans kone Adele. I 1977 blev hun imidlertid indlagt på sygehus i seks måneder, og han vovede da ikke at spise og døde følgelig af underernæring.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne artikel om en naturvidenskabsmand eller -kvinde er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi