Kvæstor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rmn-military-header.svg

Romerske kongerige
753 f.Kr.509 f.Kr.
Romerske republik
509 f.Kr.27 f.Kr.
Romerriget
27 f.Kr.1453

Principatet
Vestromerske rige
Dominatet
Byzantinske Rige
Almindelige magistrater
Consul
Proconsul
Praetor
Propraetor
Censor
Folketribun
Ædil
Kvæstor
Særlige magistrater
Diktator
Kavalleriets mester
Militære tribuner
Interrex
Decemvir
Triumvir
Titler og æresbevisninger
Romersk kejser
Augustus
Cæsar
Præfekt
Tetrarkiet
Dux
Magister militum
Princeps senatus
Pontifex maximus
Roms præfekt
Imperator
Legat
Liktor
Institutioner og love
Roms forfatning
Det romerske Senat
Folkeforsamlingen
Magistrat
Cursus honorum
Auctoritas
Romerret
Mos majorum
Romersk borger
Imperium
Potestas
Del af historieportalen

Kvæstor (lat. quaestor) var det første embede på den politiske rangstige cursus honorum i Romerriget. Kvæstorernes opgave var at holde øje med finanserne og skatterne. En 25-årig mand kunne blive valgt til kvæstor. Valget foregik på Comitia Tributa. Når han havde aftjent et år som kvæstor, indtrådte han i senatet.

Oprindeligt var der kun fire kvæstorer pr. år, men i takt med at riget voksede, blev der flere finanser at styre. Derudover døde flere senatorer hvert år, og hvis kun fire kom ind hvert år, ville antallet hurtigt falde. Derfor blev antallet hævet til ti om året.

Under Sullas diktatur blev aldersgrænsen for kvæstorer hævet, så en patricier skulle være 28 år for at kunne blive valgt og en plebejer 30 år. Samtidig øgedes antallet af kvæstorer til 20 om året.

Ludvig Holberg var kvæstor på Københavns Universitet og titlen bruges fortsat om universitetets forretningsansvarlige og ejendomsadministrator.