Kvintessens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvintesséns (lat. quinta esséntia, "det femte element"). Aristoteles anså antagelsen der stammer fra Empedokles lære om de fire "elementer", ild (), jord (), luft () og vand () for utilstrækkelig til forklaring af naturfænomenerne; derfor opstillede han et femte element, oὐσία 'ousia', der var af en mere æterisk, åndelig beskaffenhed og gennemtrængte verden overalt.

Dette femte element spillede som quinta esséntia en stor rolle hos tilhængerne af den aristoteliske lære i middelalderen og gav anledning til stor forvirring, for så vidt som mange stræbte at fremstille det, idet de imod Aristoteles' opfattelse antog det for at have legemlig eksistens.

Med kvintesséns menes også den særlig virksomme bestanddel af et stof og, i overført betydning det, det egentlig kommer an på i en sag.

Kilde

Se også

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.


PseudovidenskabSpire
Denne artikel om pseudovidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.