Kyse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
ØsttysklandØsttyske kvinder i 1952 iført kyse som en del af deres folkedragt.

En kyse er en tætsiddende hovedbeklædning der dækker toppen af hovedet, nakken og ørene, men ikke panden. Ofte er der bånd eller snore til at binde kysen fast under hagen. Den blev tidligere brugt af kvinder, piger og små børn. Store hatte med bred skygge i front og sider kaldes en kysehat. Sådanne hatte var almindelige i europæisk damemode i 1800-tallet, mens simple huer blev brugt af bønder. I dag bruges kyser hovedsageligt som kostumer og til spædbørn.

Bønder med kyse i middelalderen fra en polsk bibel ca. 1250.

I middelalderen havde riddere kyser af mange lag stof på under deres hjelme syet som vams eller slagkofte. Det vil sige med mange lag stof. Kyse skulle gøre hjelmen mere behagelig at bære samt fordele kraften fra et potentielt slag bedre. For at vise sin at man var ridderstand brugte ridderne også kysen uden hjelm. Dette dannede mode og almene folk begyndte således også at gå med kyse, blot af et enkelt lag stof såsom hør eller silke alt efter stand.