Læge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Læge på sygebesøg, maleri 1891

En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet. Langt de fleste danske læger er organiseret i Lægeforeningen

Læger er underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

I det danske sundhedssystem skal alle borgere i princippet være tilknyttet en alment praktiserende læge. Hvis borgeren ikke selv vælger en læge, vil borgerens bopælskommune tildele borgeren en praktiserede læge.

En borger, der ikke kan få tildelt en praktiserende læge, typisk fordi der ingen ledige læger er i kommunen, kaldes for spøgelsespatient.

Uddannelsesforløb[redigér | redigér wikikode]

  • Autorisation som læge (aflæggelse af lægeløftet)
  • Klinisk basisuddannelse (KBU) (tidl. Turnus). Obligatorisk tjeneste på sygehusafdelinger (6 måneder) samt ophold i alment praktiserende lægepraksis (6 måneder). Kan dog også være to ophold på skiftende sygehusafdelinger.
  • Autorisation til selvstændigt virke som læge. Herefter bruger mange læger nogle år til at optjene merit for på sigt at kunne blive ansat i en hoveduddannelsesstilling (speciallæge).
  • Introduktionsstilling inden for at speciale, hvori man gerne til videreuddanne sig (ca. 1 år)
  • Hoveduddannelsesstilling i det videregående speciale (4-5 år). Ansættelse i en hoveduddannelsesstilling kan være meget eftertragtet afhængig af speciale og geografi.
  • Speciallægeautorisation i specialet

Forskellige stillingsbetegnelser[redigér | redigér wikikode]

I sygehusvæsenet[redigér | redigér wikikode]

Cheflæge 
den øverste læge ved et hospital eller en anden institution
Ledende overlæge
(speciallæge)
Overlæge 
(speciallæge)
Afdelingslæge 
(speciallæge)
1. reservelæge
Reservelæge
Basislæge

I praksis[redigér | redigér wikikode]

Praktiserende speciallæge
Praksisreservelæge

Lægelige specialer[redigér | redigér wikikode]

Se artiklen: Lægeuddannelsen i Danmark

Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke områder der anerkendes som et speciale i hvilket en læge kan opnå autorisation. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsen, der fastsætter uddannelseskravene til og speciallægekompetencerne i de enkelte specialer. Med speciallægebekendtgørelsen af 2007 blev følgende lægelige specialer anerkendt:[1]

Kvaksalveri[redigér | redigér wikikode]

Se artiklen: Kvaksalveri

Betegnelsen læge er en beskyttet titel iflg. Lægeloven. Beskyttelsen omfatter også betegnelser som fodlæge og naturlæge, som man heller ikke må benytte uden at have autorisation som læge. Derimod kan enhver kalde sig f.eks. naturhelbreder eller kræftforsker uden at komme i konflikt med Lægeloven (dette kan dog til gengæld være en overtrædelse af Markedsføringsloven). Alternative behandlere kan erhverve ret til den beskyttede titel registreret alternativ behandler. Titlen er ikke en godkendelse eller blåstempling af bestemte behandlingsformer.

Det er strafbart at optræde som læge uden at have autorisation, eller at tage syge i behandling, hvis patientens helbred derved udsættes for fare.

Selv i tilfælde hvor loven teknisk set overholdes, kan der være etiske og moralske problemstillinger at tage højde for.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: