Læhegn
Læhegnene har en væsentlig funktion: at skabe læ. Da vinden er den altafgørende faktor i lokalklimaet her i landet, er det en vigtig funktion. Desuden har læhegnene en række andre: at skærme mod kulde og støj, at være tilholdssted for vildt og insekter, at være levested for vilde planter, at være spredningskorridorer for dyr og planter, at skabe rum i landskabet og at være smukke i sig selv. Ikke mindst funktionen som vild natur er væsentlig for alle læhegn af levende planter: levende hegn. Et hegn er et stykke vild natur og skal have så meget ro som muligt.
Læhegnene kaldes også levende hegn.
Indholdsfortegnelse |
Krav til hegn [redigér]
Der stilles ikke store krav til etableringen af hegn. Men et hegn bør ikke være for broget at se på. Der findes en række tekniske krav til læhegnet:
- Hegnet skal være så lodret og så højt som muligt for at bryde vinden bedst muligt
- Hegnet skal være hurtigtvoksende, så fordelene mærkes tidligt
- Hegnet skal være mest muligt vedligeholdelsesfrit
- Hegnet skal have længst mulig levetid
- Hegnet skal ikke kunne huse eller sprede sygdomme eller skadedyr
- Hegnet må ikke bestå af planter, der er giftige for mennesker og husdyr
Krav til plantevalg [redigér]
Hegnet bør bestå af en blanding af hårdføre og naturligt hjemmehørende træer og buske. Det afgørende er kravet om hårdførhed. Hvis det er opfyldt, og hvis hegnet i øvrigt opfylder alle andre saglige krav, er det mindre afgørende, om planterne er "naturligt hjemmehørende". Hvad angår hårdførheden foretrækkes planter af danske eller nordiske frøkilder eller frøkilder i oprindelseslandet, som er placeret så højt eller så udsat, at der er grund til at tro, at de vil være hårdføre i Danmark.
Krav til plantekvalitet [redigér]
Plantematerialet skal altid være af bedste kvalitet:
- Planterne skal være sorts- eller artsægte
- Planterne skal være sygdomsfri og uden skadedyr
- Planterne skal være saftspændte i både rod og top
- Planterne skal overholde de krav til sortering, som de er købt efter
Modeller for hegn [redigér]
Der er tre hovedtyper af hegn:
- Det énrækkede hegn fylder mindst muligt. Da det nødvendigvis må holdes klippet for at være tæt, skal det bestå af samme planteart. Det giver en pænt ensartet hegnsflade, men det rummer også fare for, at hegnet kan dø, hvis en bestemt sygdom rammer planterne.
- Det trerækkede hegn er for tiden (2005) den mest brugte hegnstype. Her kan man lade være med at klippe og derfor bruge forskellige arter i samme hegn med planteafafstande mellem 1,25 og 1,50 m. Række- og planteafstanden bør først og fremmest tage hensyn til lævirkningen, men derudover vil det være klogt at give plads til at køre mellem rækker og planter med redskaber. Træer og buske plantes, så de supplerer hinanden og hegnet får den længst mulige levetid. Nogle planter vil være ammetræer eller –buske.
- Læbæltet er et mangerækket hegn, som bruges på steder med et betydeligt areal til hegnet og skal have en fladevirkning med to randzoner. Det øger hegnets værdi i vildtplejen og i bevaring af biodiversitet i landskabet. Desuden skaber læbæltet et bedre og mere stabilt læ for de marker, som ligger bagved.
