Lærling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lærling, førhen kaldet dreng i betydningen læredreng om en der er ved at lære et håndværk og derfor står i lære. Under uddannelsen er man lærling, og uddannelsen afsluttes med en svendeprøve, ved hvilken man modtager et svendebrev og kan kalde sig svend.
Lærling er et meget gammelt begreb.
Lærlingelov[redigér]
Den første ”rigtige” lærlingelov blev vedtaget i 1889.
- I 1921 bliver lærlingeloven ændret så arbejdsgiver og lønmodtager kun indstillede at der skulle afholdes svendeprøve i forbindelse med afslutningen af uddannelsen.
- I 1937 bliver der indført undervisningspligt for lærlinge – typiske aftenundervisning.
- I 1956 bliver undervisningen ændret fra aften- til dagundervisning. Man beslutter at nedlægge mange små tekniske skoler og oprette nogle få store skoler.
- I 1977 bliver Lov om Erhvervs Faglige Grunduddannelser vedtaget – EFG, som fungerer parallelt med lærlingeloven af 1956. EFG indeholder bl.a. et basisår, hvor man har mulighed for at afprøve forskellige fag, inden man indgår en kontakt med en virksomhed.
- I 1989 – den 30 marts 1989 – nøjagtig på 100-årsdagen for vedtagelsen af den første lærlingelov i Danmark – bliver Lov om Erhvervsuddannelser vedtaget. Den erstatter henholdsvis lærlingenloven og EFG.
- I Lov om Erhvervsuddannelser kaldes alle under uddannelse for elever – men indenfor mange fag, og indenfor håndværksfag kalder man dem typisk stadigvæk for lærlinge. I Overenskomster for 2007-10 anvendes stadigvæk begrebet 'lærlinge' om personer, der ved at lære et fag.
| Stub Denne artikel om et job er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |