Lærling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. nov. 2014, 10:39 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robotassisteret flertydig: Forordning - Ændrede link(s) til Forordning (Danmark))
Skorstensfejerlærling i 1880'ernes Stockholm.

Lærling, førhen kaldet dreng i betydningen læredreng om en der er ved at lære et håndværk og derfor står i lære. Under uddannelsen er man lærling, og uddannelsen afsluttes med en svendeprøve, ved hvilken man modtager et svendebrev og kan kalde sig svend.

Lærling er et meget gammelt begreb, og ordning af lærlingeforholdet kendes fra Middelalderen, hvor de såkaldte lavsskråer havde bestemmelser om læretidens længde, størrelsen af lønnen, antallet af lærlinge på hvert lærested og forholdet mellem antal svende og lærlinge.

Forordninger om lærlinge

Den 10. december 1621 regulerede en kongelig forordning de juridiske forhold omkring læretiden, og fra da af blev også mesters forpligtelser fastlagt. Med en ny forordning af 6. maj 1682 blev alle vilkår og betingelser reguleret i detaljer.

Lærlingelov

Den første ”rigtige” lærlingelov blev indført den 30. marts 1889 ("Lov om Lærlingeforholdet")[1]

  • I 1921 bliver lærlingeloven ændret så arbejdsgiver og lønmodtager kun indstillede at der skulle afholdes svendeprøve i forbindelse med afslutningen af uddannelsen.
  • I 1937 bliver der indført undervisningspligt for lærlinge – typiske aftenundervisning.
  • I 1956 bliver undervisningen ændret fra aften- til dagundervisning. Man beslutter at nedlægge mange små tekniske skoler og oprette nogle få store skoler.
  • I 1977 bliver Lov om Erhvervs Faglige Grunduddannelser vedtaget – EFG, som fungerer parallelt med lærlingeloven af 1956. EFG indeholder bl.a. et basisår, hvor man har mulighed for at afprøve forskellige fag, inden man indgår en kontakt med en virksomhed.
  • I 1989 – den 30 marts 1989 – nøjagtig på 100-årsdagen for vedtagelsen af den første lærlingelov i Danmark – bliver Lov om Erhvervsuddannelser vedtaget. Den erstatter henholdsvis lærlingenloven og EFG.
  • I Lov om Erhvervsuddannelser kaldes alle under uddannelse for elever – men indenfor mange fag, og indenfor håndværksfag kalder man dem typisk stadigvæk for lærlinge. I Overenskomster for 2007-10 anvendes stadigvæk begrebet 'lærlinge' om personer, der ved at lære et fag.

Noter

  1. ^ Erik Alstrup og Poul Erik Olsen: Dansk kulturhistorisk opslagsværk, 1991, ISBN 87-7423-081-6, bd. 2, side 595-597.
JobSpire
Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.