Løg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. apr. 2015, 23:28 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Almindelig løg

Løg er en benævnelse for planter i Løg-slægten (Allium). De er almindeligt kendt under navnet løg, men refererer til navnet Kepa-Løg (Allium cepa), der også er kendt som haveløg eller skalotteløg.

Løg er en af de ældste grøntsager, kendt af mennesket, for løg er både nemme at få til at gro og at transportere, og de holder sig længe. Disse kvaliteter har gjort dem populære gennem tiderne, og derfor er det en planteafgrøde, som ofte bliver brugt i madlavning. Løg findes i et utal af opskrifter, der spænder over de fleste af verdens kulturer. De er nutildags både tilgængelige som friske, ristede, frosne, på dåse, syltede og tørrede.

Rå løg har en stærk smag, der skyldes indholdet af svovlholdige stoffer som aminosyren isoalliin. Når cellerne bliver ødelagt ved rensning og udskæring af løget, sørger et enzym, alliinase, for, at aminosyren spaltes og omdannes til propanthial-S-Oxid. Dette stof er irriterende for hud og slimhinder. Ved at spise løg rå er der sandsynlighed for, at stoffet vil irritere maven. Mælk er den mest effektive måde at neutralisere løgenes effekt. De irriterende stoffer undgås ved straks at lægge løgstykkerne i syre (f.eks. eddike) eller ved at koge eller stege dem.

Løgtyper

Uddybende Uddybende artikel: Løg-slægten

Løg kommer i mange forskellige former: almindelige gule løg, rødløg og hvide løg. Løg kendes på, at de har flere lag.

Forskellige løgtyper:


BotanikSpire
Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.