Løgumkloster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Løgumkloster
Gadeparti fra Løgumkloster Amtsbanestation og statsbanestation
Logumkloster denmark.JPG
LøgumklosterBanegårde.jpg
Løgumkloster kirke og slot.jpg
Løgumkloster kirke med slottet tv.
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Tønder Kommune
Sogn: Løgumkloster Sogn
Postnr.: 6240 Løgumkloster
Demografi
Løgumkloster by: 3.547[1](2015)
Kommunen: 38.010[1](2015)
 - Areal: 1278,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.6240.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°3′34″N 8°57′6″E / 55.05944°N 8.95167°Ø / 55.05944; 8.95167

Løgumkloster (tysk: Lügumkloster) - i daglig tale Kloster - er en by i Sønderjylland med 3.547 indbyggere (2015)[1], beliggende 9 km øst for Bredebro, 20 km sydvest for Toftlund, 38 km syd for domkirkebyen Ribe og 17 km nord for Tønder. Byen hører til Tønder Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Fra nord, syd og øst løber åerne sammen vest for byen og danner Brede Å. Vest for den ligger Åved Plantage. 5 km nordvest for byen findes den 62 m høje Vongshøj med et udsigtstårn, hvorfra man i klart vejr kan se både Vadehavet og Lillebælt.

Løgumgårde[redigér | redigér wikikode]

Løgumkloster er mod nordvest vokset sammen med byen Løgumgårde, som i 2009 havde 580 indbyggere. Siden 2010 er de to byers indbyggertal opgjort samlet. Løgumgårde, der nu er en bydel i Løgumkloster, hører til Nørre Løgum Sogn, og Nørre Løgum Kirke ligger i bydelen.

Omkring kirken[redigér | redigér wikikode]

Det gamle Løgumkloster hører til Løgumkloster Sogn. Løgumkloster Kirke ligger midt i byen og er opført ca. 1225–1325 som klosterkirke for Cistercienserordenens kloster, der blev grundlagt i 1173. Den korsformede kirke var integreret i klosterbygningen, hvoraf kun en del af sydfløjen er bevaret. Den består af kapitelsalen og i overetagen Dormitoriet (munkenes sovesal), hvor der nu er foredragssal.

Vest for kirken findes Slottet, som blev opført i 1614 som jagtslot for hertugen af Gottorp. Det blev delvis bygget på fundamentet fra klosteret, der efter reformationen var nedlagt i 1548. Slottet har rummet amtsstue og retssal, og nu huser det Folkekirkens efteruddannelse Teologisk Pædagogisk Center (TPC), der består af Præstehøjskolen og Folkekirkens Pædagogiske Institut.

Sydøst for kirken ligger Løgumkloster Refugium, der er startet i 1960. Refugium betyder tilflugtssted, og institutionen henvender sig til gæster med behov for ro og eftertanke, uanset om formålet er at koble af eller at fordybe sig fagligt. Refugiet har 47 værelser og er via en glasgang forbundet med kirken og kapitelsalen, hvor der holdes morgenandagt for refugiegæster og andre interesserede.

Initiativtagerne til refugiet udvidede ideen til også at omfatte en højskole, som blev startet få hundrede meter syd for refugiet – også i 1960. Løgumkloster Højskole var en grundtvigsk folkehøjskole og har senere markedsført sig som globalt akademi, hvor over halvdelen af eleverne var udlændinge og undervisningen foregik på engelsk. Højskolen gik konkurs i 2014,[2] men et lokalt initiativ arbejder på at genåbne den.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Løgum er en afledning af Løghar med betydningen "jord med vandløb" eller "sump".

Markedspladsen[redigér | redigér wikikode]

Drivvejen, Vestjyllands gamle handelsvej, passerede Løgumkloster,[3] så man kunne nøjes med at krydse mindre vandløb og undgå Brede Å. Vejen fulgte åen gennem byen og passerede Markedspladsen, som har ligget i græs siden 1100-tallet og været markedsplads gennem århundreder. Den bruges stadig til forskellige arrangementer, hvoraf Klostermærken (Løgumkloster Marked) over 3 dage i august er det største.

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Løgumkloster fik i 1888 endestation på jernbanen Bredebro-Løgumkloster, der var en sidebane til Marskbanen, som blev indviet året før mellem Heide og den daværende tysk-danske grænse ved Hviding. Senere fik byen også jernbane mod øst, da den blev endestation på den smalsporede jernbane Aabenraa-Løgumkloster (190126). Den blev drevet af Kleinbahnen des Kreises Apenrade, som ved genforeningen i 1920 skiftede navn til Aabenraa Amts Jernbaner. Der var 54,3 km til Aabenraa med amtsbanen, som gik nogenlunde direkte til Nørre Hostrup, men så tog en stor omvej mod nordøst, krydsede den østjyske længdebane i Hovslund Stationsby, passerede Knivsbjerg, gik i en stor bue ud på Løjt Land og kom ind i Aabenraa fra øst!

Bredebro-Løgumkloster var i forvejen normalsporet statsbane, og i 1927 blev amtsbanen afløst af en ny normalsporet statsbane Løgumkloster-Rødekro. Med Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane eller Klosterbanen fik Løgumkloster en mere direkte forbindelse med Aabenraa på kun 34 km via Rødekro-Aabenraa banen. Klosterbanen fik dog en kort levetid på knap 9 år og blev nedlagt i 1936.

Statsbanestationen er bevaret på Stationsvej 16. Amtsbanestationen lige overfor har adressen Jernbanevej 13; den er også bevaret, men stærkt ombygget.

Løgumkloster Kommune[redigér | redigér wikikode]

Løgumkloster var blevet flække i starten af 1700-tallet og havde dermed visse særrettigheder uden at være købstad. Byen beholdt sin flækkestatus efter genforeningen og kunne derfor træde ud af amtskommunen i 1920'erne. Ved kommunalreformen i 1970 bortfaldt begrebet flække, og Løgumkloster indgik sammen med Bedsted, Højst og Nørre Løgum sogne i Løgumkloster Kommune. Den indgik ved kommunalreformen i 2007 i Tønder Kommune.

Kendte personer fra Løgumkloster[redigér | redigér wikikode]

  • Salmedigteren Hans Adolph Brorson (16941764) var huslærer hos sin morbror, amtsforvalter Nicolai Clausen 171721. I slottets portrum sidder en mindeplade herom, og Brorsonsvej er opkaldt efter digteren.
  • Anders Bork Hansen (19091993), sognepræst i Løgumkloster 195178 og primus motor i oprettelsen af Løgumkloster Refugium. Han indledte hvert år Klostermarkedet med en gudstjeneste i kirken for landevejens folk, vagabonder og gøglere. Han blev kåret som ”gøglerpræst” og er en af de tre figurer på Gøglerstatuen, der blev rejst på Markedspladsen i 1981.[4]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]