L.O.C.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra L.o.c)
Gå til: navigation, søg
L.O.C.
LOC.jpg
L.O.C., 2009
Information
Fødenavn Liam Nygaard O'Connor
Født 10. juli 1979 (35 år)
Aarhus, Danmark
Oprindelse Aarhus V
Genre(r) Hiphop, rap, pop-rap
Beskæftigelse Rapper
Instrument(er) Vokal
Aktive år 1995–nu
Pladeselskab Virgin Records (2001-2011)
SGMD (2012-nu)
Associerede acts Suspekt, USO, Jokeren, Johnson, Selvmord, Barbara Moleko
Hjemmeside rammerlandet.loc.nu

Liam Nygaard O'Connor (født 10. juli 1979 i Aarhus), bedre kendt under hans kunstnernavn L.O.C., er en dansk-irisk rapper, sangskriver, tv-vært og pladeselskabsejer. Han startede sin karriere i 1995 sammen med Chadi Abdul-Karim (C.A.K.), da de dannede rapgruppen Alzheimer Klinikken. To år senere udgav gruppen deres første demobånd, "Respekten Stinker".

L.O.C.'s popularitet bragte hans gruppeprojekt B.A.N.G.E.R.S. sammen med rapperne USO og Johnson og DJ Rescue til almen anerkendelse, da de i 1999 udgav EP'en, "V.I.P.". Han dannede efterfølgende gruppen F.I.P. i samarbejde med hiphop-producerne Rune Rask og Troo.L.S fra rapgruppen Suspekt.

Han opnåede hurtigt større popularitet i 2001 med sit debutalbum Dominologi. I 2003 udgav han albummet Inkarneret, der året efter modtog platin for 60.000 solgte eksemplarer. Hans tredje album, Cassiopeia, udkom i 2005 og indeholder bl.a. hitsinglen "Du Gør Mig". Det fjerde og anmelderroste album, Melankolia/XxxCouture, udkom den 17. marts 2008 og solgte over 20.000 eksemplarer i den første uge.[1] Singlen "XXX Couture" blev P3s Uundgåelige og ved Danish Music Awards i 2009 vandt albummet prisen som "Årets Danske Album".[2]

L.O.C. har med sine fire første album solgt over 150.000 eksemplarer, hvilket gør ham til den bedst sælgende rapper i Danmark.[3] I 2009 dannede han sammen med Suspekt gruppen Selvmord. Samme år udgav gruppen deres selvtitlet album, hvilket endte med at sælge guld.[4]

Hans femte album, Libertiner, udkom i 2011 og vandt ved Danish Music Awards 2011 prisen for Årets danske urbanudgivelse.[5] Libertiner var desuden det tiende mest solgte album i 2011 i Danmark.[6] I 2012 stiftede han sit eget pladeselskab SGMD, der er et akronym for 'SelvGjortMillionærDrøm' og han indgik også et samarbejde med telekoncernen TDC, der distribuerede og markedsførte hans sjette album Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1.[7][8]

Albummet kunne downloades gratis i de første fem uger, og alene på udgivelsesdagen havde over 100.000 downloadet det.[9] Den 1. oktober 2012 udkom hans syvende studiealbum Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2, der udgives i samarbejde med Dansk Røde Kors, som modtager hele overskuddet af salget.[10]

Han var i 2011 dommer i TV2's reality-konkurrence Voice - Danmarks største stemme, hvor Kim Wagner, der blev coachet af ham vandt. L.O.C. har siden 2008 dannet par med skuespilleren og tv-værten Christiane Schaumburg-Müller og den 22. december 2012 blev de gift på Valdemars Slot.[11][12]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Liam Nygaard O'Connor blev født i Aarhus som søn af danske Susan O'Connor og irske Dermot O'Connor. Faderen var lastbilchauffør og moderen arbejdede i en boghandel, men er senere blevet healer. L.O.C. er opvokset i det vestlige Aarhus. Han var først gift med skuespilleren Julie Ølgaard ved et hemmeligt bryllup i Las Vegas i USA.[13] Men siden 2008 har han dannet par med skuespilleren og tv-værten Christiane Schaumburg-Müller. De bor på Vesterbro i København.[14]

Musikalsk har han ændret stil i løbet af sin karriere: primært ved udgivelserne Dominologi (2001) og Inkarneret (2003) handlede meget af rappen om at drikke alkohol, tage stoffer, kriminalitet og dyrke sex med fremmede kvinder.[15] Men i 2005 stoppede han helt med at drikke alkohol og tage stoffer og tog ligeledes afstand fra sin tidligere livsstil.[16] L.O.C. havde i de sidste fire år et så stort forbrug af alkohol, at han i 2005 valgte at gå i behandling med hjælp fra en psykolog, terapeut og en diætist.[17]

Problemer med loven[redigér | redigér wikikode]

En forårsnat i 2003 var han i slåskamp i Aarhus. Det endte med at han blev anholdt og kørt i detention, hvor han kom op at slås med to politibetjente. L.O.C. blev ved Retten i Aarhus i december 2003 idømt 74 timers samfundstjeneste, som han aftjente i Vor Frelsers KirkeChristianshavn i København.[18]

I 2005 slog L.O.C. den tidligere Se og Hør journalist Frederik Ohsten efter uoverensstemmelser om en artikel journalisten havde skrevet om ham. Sagen kom aldrig for en dommer, men L.O.C. blev pålagt at betale en bøde.[19]

Den 7. november 2012 blev L.O.C. ved Retten i Odense idømt 40 dages betinget fængsel for vold mod en festivalgæst ved Rock under Broen festivalen i Middelfart den 9. juni 2012[20]

Trods dommen beholdt TV2 ham som coach i talentprogrammet Voice, og TDC som reklamesøjle for telefoni.[21]

Musikkarriere[redigér | redigér wikikode]

Alzheimer Klinikken og B.A.N.G.E.R.S. (1995–1999)[redigér | redigér wikikode]

I 1995 dannede L.O.C. sammen med rapperen Chadi Abdul-Karim (C.A.K.) undergrunds gruppen Alzheimer Klinikken i Aarhus. De udgav i 1997 deres demobånd Respekten Stinker på et kassettebånd med syv numre.[22] Tekstmæssigt omhandlede numrene druk, "beefs" (provokationer med andre rappere) og om hverdagen i det vestlige Aarhus. Udgivelsen solgte omkring 500 eksemplarer, hvilket var med til at gruppen fik nogle spillejobs og blev omtalt i musikbladet Gaffa.[23] I 1998 udgav gruppen deres første album Første Træk, hvor blandt andet Jokeren og USO medvirkede.[24] Gruppen gik dog i opløsning samme år.

L.O.C. begyndte samarbejdet med rapperne USO Marc Johnson og dj'en DJ Rescue. I 1999 dannede de gruppen B.A.N.G.E.R.S., der samme år udgav deres meget anerkendte ep V.I.P., der var en af de første danske hardcore "westcoast" udgivelser i Danmark. Desuden indeholdte ep'en også diss til rapbandet Kongehuset. Vinylen har senere udviklet sig til et samleobjekt. I 2007 blev ep'en genoptrykt af MPI Records.[25]

F.I.P., gæsteoptræden og Dominologi (2001)[redigér | redigér wikikode]

Efter tiden med B.A.N.G.E.R.S. var L.O.C. med til at stifte F.I.P. (Full Impact Productions) en sammenslutning af danske rappere; Troo.L.S, Bai-D, Orgi-E, Rune Rask, USO og Marwan. L.O.C. gæsteoptrædede blandt andet også på Den Gale Poses Definitionen af en stodder (2001) og på en række af Tabu Records' udgivelser. L.O.C.'s debutalbum, Dominologi, udkom den 12. oktober 2001Virgin Records. Albummet er produceret af Jonas Vestergaard, Rune Rask & Troo.L.S og er i dag blevet certifieret guld.[26] Albummet indeholdte også singlerne "Drik Din Hjerne Ud" og "Absinthe".

Inkarneret (2003) og Cassiopeia (2005)[redigér | redigér wikikode]

L.O.C.'s andet studiealbum Inkarneret kom den 28. april 2003. Albummet blev udgivet på Virgin Records og er produceret af Rune Rask og Troo.L.S. Inkarneret gik ind nummer #6 på Hitlisten og fik i 2004 tildelt platin for over 60.000 solgte eksemplarer. Hans tredje album Cassiopeia blev udgivet den 12. september 2005. Det blev i 2006 certificeret platin med salg på over 40.000 solgte eksemplarer. Mens både "Frk. Escobar" og "Du Gør Mig" gik guld som singler. Du Gør Mig blev også soundtracket til afsnit 5 i dramaserien Anna Pihl.[27] I 2006 blev albummet genudgivet i en "limited edition", Cassiopeia Limited Edition, med bonusnumrene "Få Din Flask" på et remix med Suspekt, "Mig og min Paranoia" samt "Din eneste ene" (indspillet i samarbejde med DR SymfoniOrkestret).

Nyt fra Vestfronten (2007) og Melankolia / XXX Couture (2008)[redigér | redigér wikikode]

I 2007 udgav L.O.C. det selvfinansierede Nyt fra Vestfronten Mixtape, der blev udgivet på Tabu Records. Mixtapet fortolker nogle af dansk raps mest kendte og hyldede numre, blandt andet af kunstnere som Clemens, Malk de Koijn og Hvid Sjokolade. Samme år blev B.A.N.G.E.R.S. gendannet og singlen "Ingen Diskussion" blev udgivet. Han medvirkede også på Marwans debutalbum P.E.R.K.E.R. og Suspekts Prima Nocte. L.O.C. spillede på Roskilde Festival 2007 hvor han også medvirkede på Nephews sang "Hospital".

L.O.C.'s fjerde studiealbum Melankolia / XXX Couture blev udgivet på Skt. Patricks dag den 17. marts 2008 og solgte over 20.000 eksemplarer i den første uge.[1] Albummet er et dobbeltalbum med syv numre på hver cd, og er hovedsageligt produceret af Rune Rask. Albummet indeholder L.O.C.'s egne fortolkninger af de syv dødssynder, set fra to forskellige vinkler. Den første cd, Melankolia, som han ser det igennem melankolien - og er gennemgående præget af en dyster stemning og tunge beats. Den anden cd, XXX Couture, indeholder hans fortolkninger, som han mener at populærkulturen ser på dem i dag. Singlen XXX Couture blev valgt til P3s Uundgåelige i uge 9 (25. februar - 2. marts 2008). Den 17. juli 2008 modtog albummet platin for 30.000 solgte eksemplarer.[28]

Den 5. juni 2008 spillede han på Roskilde Festival som den første danske rapper, der spillede på Orange Scene – hvilket siden er blevet kaldt "den største bedrift i dansk hiphop".[29] Den 14. september 2008 spillede han sammen med Simon Kvamm for kronprinsparret til Kronprinsparrets KulturprisOperaen.[30]

Selvmord (2009) og Libertiner (2011)[redigér | redigér wikikode]

Den 26. september 2009 klokken 00.00 blev L.O.C. og Suspekts gruppe Selvmord præsenteret med singlen "Råbe under Vand". Gruppen består af Suspekts tre medlemmer Rune Rask, Emil Simonsen, Andreas Duelund og producer og komponist Jonas Vestergaard. Selvmord udgav deres deres selvtitlede album samme år - albummet blev en succes og solgte guld.[4] Samme år udgav L.O.C. også sit tredje mixtape, Nyt fra Vestfronten 3, hvilket blev udgivet på MP3 format og kunne downloades gratis. L.O.C. fortolkede henholdsvis tre sange; "Hun vil ha' en Rapper" af Jooks, Kun for mig af Medina og "Kinky Fætter" af Suspekt.

Hans femte studiealbum, Libertiner, udkom den 14. marts 2011 og debuterede som #1 på hitlisten, med 8107 solgte eksemplarer i den første uge.[31] Albummet blev i juli 2011 certificeret platin for 20.000 bestilte eksemplarer[32] og ved Danish Music Awards 2011 vandt albummet prisen for Årets danske urbanudgivelse.[5] Libertiner var det desuden også det tiende mest solgte album i 2011 i Danmark.[6] Libertiner er ikke et konceptalbum, men det tager udgangspunkt i L.O.C.'s liv og erfaringer med fokus på dekadence.[33] Albummet skulle oprindeligt hedde Imens jeg venter på at dø, men L.O.C. mente det mindede for meget om hans sideprojekt Selvmord. Om albummet fortæller L.O.C., "Libertiner er min hyldest til vores smukke ignorance, og den fantastiske afvigende adfærd den fører med sig. Det er ufiltrerede tanker fra en egoist med det, efterhånden normale, synspunkt at selvdestruktiv er det nye glad."[34] Albummet har affødt hitsinglerne "Ung for evigt" og "Momentet", der begge har modtaget guld for salg af 15.000 downloads. Begge sange var blandt de 10 mest spillede sange på P3 i 2011.

Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 og Vol. 2 (2012)[redigér | redigér wikikode]

I 2012 stiftede L.O.C. sit eget pladeselskab SGMD, der er et akronym for SelvGjortMillionærDrøm[8] og han indgik også et samarbejde med telekommunikationsvirksomheden TDC, der distribuerede og markedsførte hans sjette album Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1. Albummet kunne downloades gratis i de første fem uger og alene på udgivelsesdagen havde over 100.000 downloadet det.[9] Beslutningen om udgive et album udenom et etableret pladeselskab som mellemled er ifølge L.O.C.: "For at fejre uafhængigheden skal folk have musikken foræret. Musikken betyder ingenting, før folk tager den til sig og lægger deres egne minder i den. Det handler om at skabe oplevelser. Jeg vil opleve musikken sammen med folk, og det er nemmere, når man ikke skal sælge et produkt."[35] L.O.C. mener at "TDC i modsætningen til et pladeselskab kun fokuserer på musikkens værdi og ikke forsøger at "rage nogle penge til sig via pladesalget". Albummets single, "Noget dumt" blev udgivet den 20. februar 2012. Singlen opnåede en tredjeplads på download-hitlisten, og modtog guld for 15.000 downloads og platin for at være streamet 1,8 millioner gange.[36]

L.O.C.'s syvende studiealbum, Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2, udkom den 1. oktober 2012. Albummet udgives i samarbejde med Dansk Røde Kors, der modtager hele overskuddet af salget.[10] Det modtog guld for 10.000 solgte eksemplarer i den første uge.[37] Albummets første single, "Helt min egen" (sammen med sangerinden Barbara Moleko) udkom den 6. august 2012. Singlen toppede den danske single-hitliste, og modtog i september guld for 15.000 downloads.[38]

Sakrilegium (2014)[redigér | redigér wikikode]

Den 21. november 2013 blev det offentliggjort, at L.O.C.'s ottende studiealbum, Sakrilegium udkommer den 30. januar 2014.[39]

Andre foretagender[redigér | redigér wikikode]

Liam O'Connor var i sommeren 2006 vært på Yo! MTV Raps på den dansk MTV.[40] I 2011 var han dommer i TV 2's reality musikkonkurrence Voice - Danmarks største stemme, hvor Kim Wagner, der blev coachet af ham, vandt. L.O.C. vandt også i anden sæson i efteråret 2012 med sin deltager Emilie Päevatalus. I januar 2012 blev det offentliggjort, at L.O.C. havde fået to millioner kroner for at være dommer i programmet.[41] Ligeledes har han været flittig besøgende i Anders Breinholts talkshow Natholdet.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: L.O.C.'s diskografi.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Peter Schollert (28. marts 2008). "Dansk rapper på toppen". Jyllands-Posten. http://umusik.guide.dk/Dansk_rapper_p%C3%A5_toppen_1304885. 
  2. "L.O.C. og Sommer hyldet ved DMA". TV 2 Nyhederne. 1. marts 2009. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-20739251:loc-og-sommer-hyldet-ved-dma.html?rss. 
  3. "L.O.C. scorer platin". Jyllands-Posten. 18. juli 2008. http://jyllands-posten.dk/kultur/popmusik/article1393456.ece. 
  4. 4,0 4,1 Selvmord på turné
  5. 5,0 5,1 Langpap, Sidsel Duch (5. november 2011). "Agnes Obel blev årets miss DMA". B.T.. http://www.bt.dk/musik/agnes-obel-blev-aarets-miss-dma. Hentet 5. november 2011. 
  6. 6,0 6,1 "Album Top-100". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music. http://www.hitlisterne.dk/yearlist2011.asp?list=Album%20100. Hentet 23. januar 2012. 
  7. L.O.C – »FOLK VIL HAVE EN SKANDALE«
  8. 8,0 8,1 Jensen, Kenneth (21. februar 2012). "L.O.C. står helt på egne ben". metroXpress. http://www.metroxpress.dk/kultur/l-o-c-star-helt-pa-egne-ben/KOblbu!p7FgrJb1AMoHI/. Hentet 25. februar 2012. 
  9. 9,0 9,1 Camilla Cornelius (24. marts 2012). "L.O.C. slår rekord med nyt album". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1731606.ece. 
  10. 10,0 10,1 Torp, Kristian (16. september 2012). "Tro, håb & grådighed". Berlingske. http://www.b.dk/kultur/tro-haab-graadighed. Hentet 1. oktober 2012. 
  11. Nellemann, Helle (25. december 2008). "De fandt kærligheden i 2008". TV2 2 News. TV 2. http://news.tv2.dk/article.php/id-19176876:de-fandt-k%C3%A6rligheden-i-2008.html. Hentet 1. november 2012. 
  12. Malan Joensen & Jan Bergman (22. december 2012). "Nu er Christiane og L.O.C. gift". Billed-Bladet. http://www.billedbladet.dk/Kendte/Nyheder/2012/12/Nu%20er%20Christiane%20og%20LOC%20gift.aspx. 
  13. Jan Körner, Philip Thomsen (7. november 2012). "L.O.C.'s hemmelighed: Gift i Las Vegas med Forbrydelsen-stjerne". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1860156.ece. 
  14. Jan Körner (8. august 2012). "L.O.C. flytter ind hos damen". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1804020.ece. 
  15. Dennis Drejer (19. oktober 2001). "Gangsta på århusiansk". BT. http://www.bt.dk/underholdning/gangsta-paa-aarhusiansk. 
  16. Louise Balling (18. marts 2008). "L.O.C. - dødssyndernes fortolker". BT. http://www.bt.dk/underholdning/l.o.c.-doedssyndernes-fortolker. 
  17. Sven Johannesen (7. november 2012). "Hiphop, hashpsykoser og hørbukser". Dagbladet Information. http://www.information.dk/316270. 
  18. Rune Skyum-Nielsen (December 2007). "Gade drengen der kom ud af mørket som en (anden) mand". DSB. http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2007/December/?Page=16. 
  19. Michella Meier (7. november 2012). "L.O.C.: Har været voldelig før". Se og Hør. http://www.seoghoer.dk/Nyheder/FilmOgTv/liams%20voldsomme%20temperament.aspx. 
  20. Jan Körner (7. november 2012). "L.O.C. dømt for vold". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1860118.ece. 
  21. TV2 og TDC beholder voldsdømt rapper gaffa.dk 9-11-2012
  22. - Alzheimer Klinikken - Respekten Stinker, MC
  23. Michael C.W.P. Rasmussen (Gaffa 09 - 1997). "Kære graffitimalere, brug låget". Gaffa. http://www.e-pages.dk/gaffa/1997-9/32. 
  24. - Alzheimer Klinikken - Første Træk, CDEP, MC
  25. - B.A.N.G.E.R.S. - V.I.P., 10"
  26. "danishcharts.com - Discography L.O.C.". Hitlisten. Hung Medien. http://danishcharts.com/showinterpret.asp?interpret=L.O.C.. Hentet 25. februar 2012. 
  27. - Musikken - afsnit for afsnit
  28. Eriksen, Jesper Hallstrøm (18. juli 2008). "L.O.C. scorer platin". Jyllands-Posten. http://kpn.dk/popmusik/article1393456.ece. Hentet 17. december 2011. 
  29. Leif Jensen (12. oktober 2010). "L.O.C. åbner efterårsturné med koncert i Fr.havn". Kanal Frederikshavn. http://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/loc-aabner-efteraarsturne-med-koncert-i-frhavn/. 
  30. "Massive Attack og L.O.C. skal spille for kronprinsparret". Politiken. 4. august 2008. http://politiken.dk/ibyen/nyheder/musik/ECE547261/massive-attack-og-loc-skal-spille-for-kronprinsparret/. 
  31. Treo, Thomas (25. marts 2011). "L.O.C. styrer for vildt!". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1525523.ece. Hentet 25. marts 2011. 
  32. "Certificeringer | ifpi.dk". IFPI Danmark. http://ifpi.dk/?q=certificeringer&page=6. Hentet 5. august 2011. 
  33. Fogde, John (13. januar 2011). "L.O.C. sætter udgivelsesdato". Gaffa. http://gaffa.dk/nyhed/45975. Hentet 13. januar 2011. 
  34. Sjørvad, Rune Melchior (13. januar 2011). "Nyt album fra L.O.C.". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article1486761.ece. Hentet 13. januar 2011. 
  35. Isager, Axel (9. marts 2012). "L.O.C. starter pladeselskab og udgiver album". Gaffa. http://gaffa.dk/nyhed/58450. Hentet 9. marts 2012. 
  36. "Certificeringer". IFPI Danmark. http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=22. Hentet 15. juni 2012. 
  37. "Certificeringer". IFPI Danmark. http://www.ifpi.dk/?q=certificeringer&page=28. Hentet 13. oktober 2012. 
  38. "Track Top-40". Hitlisten. IFPI Danmark & Nielsen Music. 21. september 2011. http://www.hitlisterne.dk/default.asp?w=37&y=2012&list=t40. Hentet 1. oktober 2012. 
  39. Gaffa (21. november 2013). "L.O.C. klar med nyt album". Gaffa. http://gaffa.dk/nyhed/78440. 
  40. "L.O.C. studievært på det danske Yo! MTV Raps". Danskrap.dk. 18. august 2006. http://danskrap.dk/l-o-c-studiev%C3%A6rt-pa-det-danske-yo-mtv-raps. 
  41. Nikolaj Bonde (02. januar 2012). "L.O.C.: SCORER MILLIONER". Se og Hør. http://www.seoghoer.dk/Nyheder/FilmOgTv/LOC%20scorer%20millioner.aspx. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]