Ladbyskibet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ladbyskibet.

Ladbyskibet er Danmarks eneste bevarede skibsbegravelse fra vikingetiden, og det blev fundet i 1935. Det ligger i sin gravhøj på en mark ved Ladby, tæt ved kysten ved Kerteminde FjordFyn. Hele skibsudstillingen er opbygget, så den stadig ligger i den oprindelige gravhøj, men under en betonhvælving fra 1937, og udgør nu Vikingemuseet Ladby, der ejes af Nationalmuseet, men drives af Østfyns Museer.

Fundhistorie[redigér | redigér wikikode]

Ladbyhøj, hvor skibet ligger.

Ladbyhøjen var oprindeligt noget højere, men pløjning har udjævnet den en hel del. I efteråret 1934 stødte gårdmand Erik Eriksen på store sten i nordenden af højen. Han tilkaldte amatørarkæolog Poul Helweg Mikkelsen, der startede udgravningen. Da man fandt de første klinknagler overtog Nationalmuseet udgravningen. Udgravningen blev afsluttet i 1936.

Skibet[redigér | redigér wikikode]

Resterne af dragehovedet i stævnen. Bemærk at opsnoningerne ligner Ogam-tegnet Uilleann.

I midten af højen lå skibet, med stævnen pegende mod syd. Selve skibets egetrækonstruktion er næsten borte, men aftrykket i jorden af skibets form og klinkbygningen er meget tydelig og de tilbageværende ca. 2.000 klinknagler af jern understreger formen. Kølplanken i skibets bund var T-formet og gjorde skibet i stand til at føre sejl. Sejlet, sandsynligvis et råsejl, har været ca. 60 m² stort, men det er ikke bevaret. Skibet er ca. 22 meter langt og bredden ved midten er ca. 3 meter. I skibet fandtes 17 spanter, dermed var der 16 årepar, der ikke er bevaret og i alt var der dermed plads til 32 roere. Skibet var ca. 1 meter højt midskibs og havde en dybgang på 50 cm. Forholdet 7:1 mellem længde og bredde viser at Ladbyskibet var et hurtigt og manøvredygtigt krigsskib. Topfarten for Ladbyskibet var ved roning ca. 4-5 knob, for sejl kunne skibe skyde en fart af ca. 9 knob. Råsejlskibe kan krydse.

Ladbyskibets anker.

Stævnen var en trappetrinsstævn, hvor en stor træblok var udskåret, så den passede til bordplankernes klinkbygning. Forstavnen var formet som et dragehoved. Selve hovedet er gået tabt, men dragens manke ses stadig som en række tætsiddende fine jernspiraler. Dragehovedet skulle imponere venner og skræmme fjender på skibets færd. Bagstavnen var formet som en krum dragehale, der også er væk nu. I skibet ses stadig et stokanker, der ligger nydeligt i forstavnen. Ankeret vejede oprindeligt ca. 20 kilo og var udstyret med en kædeforløber af jern.

I forstavnen fandt man et forgyldt bronzesamlestykke for læderremme. Det var resterne af hundeseletøj og dyreornamenteringen i jellingstil på metallet var en vigtig detalje i dateringen af skibsbegravelsen, der menes at være fra mellem år 900 og år 950.

I bagbords skibsside fandtes en træplade på 45*60 cm, der var malet med geometriske mønstre. Farverne falmede desværre hurtigt, men man kan stadig se resterne af pladen som en mørk plet.

I skibet lå flere sæt seletøj til heste, med bidsler, stigbøjler, sporer og spænder.

Skibets ejer, en vikingehøvding var lagt i et gravkammer, muligvis på en seng. Gravkammeret var bygget i træ mellem agterstavnen og masten, på den plads hvor skibet oprindeligt blev styret fra. Hele skibet var derudover blevet overdækket af en trækonstruktion.

Graven har været plyndret, og høvdingen er rådnet væk, men man har dog fundet rester af en fint guldindvirket byzantisk silketunika og pelsrester og fjer, der muligvis er resterne af høvdingens sengetøj. Ved gravkammeret blev fundet omkring 600 rester af forskellige småting, der vidnede om en fornem begravelse – f.eks. et bæltespænde, en sølvtallerken, et bronzefad, et spillebrædt og en træspand.

Udenfor rælingen blev fundet 45 pilespidser, med rester af pileskafterne. Derudover fandtes en skjoldbule i skibet. Men derudover fandtes ingen våben, hvilket er usædvanligt. Man mener, at de fleste våben er blevet fjernet i forbindelse med gravskændingen, der sandsynligvis skete relativt kort tid efter gravsætningen, efter at den solide skjoldbule var rustet så meget at den kunne brækkes i to stykker.

Den døde høvding blev fulgt i graven af elleve heste, der i kropsbygning minder om nutidige nordbagger, med et stangmål omkring 1,25 meter. Ud over hestene fandtes mindst fire hunde. Knoglerne af dyrene ses stadig i bunden af skibet. Skibet var slæbt op på land og over skibet og gravkammeret var lagt græstørv, der dermed danner Ladbyhøj.

Museet[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Vikingemuseet Ladby

Nær ved Ladbyhøj ligger museumsbygningen i en gammel stråtækt bindingsværkgård. På museet findes en udstilling om fund fra vikingetiden i området. Selve museet og højen ligger afsides på en lille vej. Øst og sydøst for Ladbyhøjen findes almindelige gravpladser med indtil videre elleve udgravede grave fra vikingetiden.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Brochure fra Ladbyskibsmuseet: Ladbyskibet – en skibsbegravelse fra vikingetiden. Krogager 2003
  • Povl Engelstoft: Hagerups konversationsleksikon. 1952. Bind 6, side 487.
  • Claus Madsen og Henrik Thrane: "Skibsjubilæum" (Skalk 1985 nr. 1; s. 3-7)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Koordinater: 55° 26′ 36,07″ N, 10° 37′ 0,88″ Ø