Landsarkivet for Nørrejylland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Landsakivet for Nørrejylland. "Gamle Magasin" opført 1890-91

Landsarkivet for Nørrejylland er ligger ved Lille-Skt. Hansgade i Viborg i Midtjylland og er en del af Statens Arkiver.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Oprettelse

Landsarkivet for Nørrejylland blev oprettet efter vedtagelsen af den første arkivlov i 1889. Det var i loven fastlagt, at et af arkiverne skulle ligge i Jylland. Rigsdagsmedlemmer fra Århus, Vejle, Randers og Viborg forsøgte at få det nye arkiv placeret i netop deres hjemby. Efter langvarige diskussioner i Rigsdagen blev Viborg valgt. Viborg Kommune skænkede byggegrunden og staten bekostede det 150.620 kr dyre byggeri af en ny arkivbygning.

Der ud over blev der oprettet to andre landsarkiver i provinsen: i Odense og København. Alle tre landsarkiver var underafdelinger under Rigsarkivet. Landsarkivet i Åbenrå kom til i 1931.

[redigér] Arkivets bygninger

Arkivbygningen som i dag betegnes "Gamle Magasin", blev tegnet af den senere kongelige bygningsinspektør Hack Kampmann og opført i årene 1890-91. Bygningen var 52 meter lang, 17 meter bred og havde via en forbindelesgang adgang til en arkivarbolig. Den blev opført i røde mursten med bånd af kridtsten. Sokkelen er af granit og tegl. I bygningens vinduesblændinger er de jyske byers våbener anbragte. De er udførte i brændt ler og farvelagte. På kridtstensbåndene i gesimsen ses jyske herredsvåben. I dag rummer "Gamle Magasin" bl.a. læsesal og foredragssal.

Behovet for mere plads gjorde, at man i 1964 opførte "Nye Magasin". Det var en moderne arkivbygning opført i jernbeton i syv etager, heraf to under jorden. Arkitekten var Leopold Teschl.

Behovet for yderligere hyldeplads gjorde, at man 1993 afkøbte militæret det såkaldte "Eksercerhuset", der ligger umiddelbart nord for Gamle og Nye Magasin. Bygningen, som er fra 1872, er tegnet af arkitekt Julius Tholle. Efter restaurering og ombygning indeholder Eksercerhuset magasinplads til 7 km arkivalier.

Landsarkivet er i dag (2010) ved at bygge nye magasiner.

[redigér] Opgaver og samlinger

Landsarkivet opbevarer arkivalier, dokumenter, protokoller og kort fra den lokale administration i Nørrejylland, dvs. området fra Skagen i nord til Kongeåen i syd. Landsarkivet er i besiddelse af oplysninger om hvert enkelt menneske, der har levet i Nørrejylland inden for de sidste 200-300 år.

I arkivdatabasen daisy kan man finde indholdsfortegnelser over de arkiver, der findes i Landsarkivet for Nørrejyllands samling. Samlingen fylder 70 hyldekilometer (2008).

En del af arkivarene i Statens Arkiver forsker i arkivernes samlinger.

Hvert år er der godt 10.000 besøgende på læsesalen, der er åben for alle.

[redigér] Statens Arkivers Filmningscenter

Landsarkivet for Nørrejylland huser også Statens Arkivers Filmningscenter (SAF), der varetager al sikkerhedsfilmning og spredning af kopier i form af mikrokort og mikrofilm uden for Statens Arkiver samt arbejdet med arkivalieronline.dk.

[redigér] Eksterne henvisninger

Koordinater: 56° 27′ 11,39″ N, 9° 24′ 27,11″ Ø

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér