Landsdel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Landsdel er en nordisk betegnelse for en del af en stats territorium. Et land kan bestå af flere landsdele eller landskaber. En landsdel kan bestå af flere kommuner.

Landsdele i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks landsdele

Betegnelsen landsdel er i dagligdags dansk sprog ikke blevet brugt på den samme konsekvente måde som i Sverige. Derfor er er det ofte usikkert, hvilket geografiske område landsdelsbetegnelserne præcist dækker. Indtil 1960 var Jylland og Øerne de to store landsdele.[Kilde mangler] I nogle sammenhænge hørte Bornholm dog ikke med til Øerne. I de senere år har betegnelserne Østdanmark og Vestdanmark vundet hævd – her deler man landet ved Storebælt.[Kilde mangler]

Jylland kan opdeles i større landsdele som Nordjylland, Midtjylland, Vestjylland, Østjylland og Sydjylland samt i mindre landsdele som Sydvestjylland og Nordvestjylland. De jyske landsdele har i dagligdags tale ingen præcis afgrænsning, bortset fra Nørrejylland og Sønderjylland, hvor grænsen går ved Kolding Å og Kongeåen.[Kilde mangler] Siden 1920 har "De sønderjyske landsdele" været den officielle betegnelse for den danske del af Sønderjylland, og "Syd- og Sønderjylland" har været en fælles betegnelse for Sydjylland og de sønderjyske landsdele.[Kilde mangler] Fra april 1974 blev Midt- og Vestjylland brugt som en fælles betegnelse for Viborg og Ringkøbing Amter.[Kilde mangler]

Folketingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Fra 1920 blev fordelingen af tillægsmandater ved Folketingsvalg opgjort i de tre landsdele:

I forbindelse med Strukturreformen i 2007 blev disse tre landsdele afløst af tre nye:[1]

Statistik[redigér | redigér wikikode]

Siden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik til statistiske formål anvendt følgende 11 landsdele, der er en underopdeling af regionerne. Denne inddeling er implementeret som en del af EU og Eurostats NUTS-system, hvor regionerne er de geografiske enheder på niveau 2 og landsdelene på niveau 3.[2]

NUTS-2 NUTS-3
Kode Region Kode Landsdel Landsdelens område
DK01 Region Hovedstaden DK011 Byen København Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner
DK012 Københavns omegn Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommuner
DK013 Nordsjælland Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner
DK014 Bornholm Bornholms Kommune og Ertholmene
DK02 Region Sjælland DK021 Østsjælland Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød kommuner
DK022 Vest- og Sydsjælland Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg kommuner
DK03 Region Syddanmark DK031 Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner
DK032 Sydjylland Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa kommuner
DK04 Region Midtjylland DK041 Vestjylland Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg kommuner
DK042 Østjylland Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus kommuner
DK05 Region Nordjylland DK050 Nordjylland Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg kommuner

Landsdele i Norge[redigér | redigér wikikode]

Norske landsdeler H.png
Uddybende Uddybende artikel: Norges landsdele

Norges fem landsdele er Nord-Norge, Trøndelag, Vestlandet, Østlandet og Sørlandet. De fire sidstnævnte regnes som landsdele i Sør-Norge. Øgruppen Svalbard og øen Jan Mayen, som også er dele af Norge, medregnes ikke til nogen landsdel, da de norske landsdele traditionelt kun knyttes til fastlandet. Hver landsdel består af mellem to og otte fylker.

Navnet Sørlandet blev først brugt af forfatteren Vilhelm Krag i 1902. Før den tid blev området medregnet som en del af landsdelen Vestlandet. Det nye bregreb Midt-Norge har ikke en veldefineret geografisk afgrænsning, men inkluderer oftest dele af Vestlandet og hele Trøndelag, og i enkelte tilfælde også tilgrænsende områder i Nord-Norge og Østlandet.

Landsdel Indbyggertal 1.1.2012[3] Areal (km²) Fylker
Nord-Norge 470.757 112.946 Finnmark, Nordland og Troms
Trøndelag 431.340 41.270 Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag
Vestlandet 1.298.514 58.552 Hordaland, Møre og Romsdal, Rogaland og Sogn og Fjordane
Østlandet 2.499.440 94.578 Akershus, Buskerud, Hedmark, Oppland, Oslo, Telemark, Vestfold og Østfold
Sørlandet (Agder) 285.819 16.435 Aust-Agder og Vest-Agder.
Hele fastlandet 4.985.870 323.781

Landsdele i Sverige[redigér | redigér wikikode]

Sverigekarta-Landsdelar, namn och landskap.svg
Uddybende Uddybende artikel: Sveriges landsdele

Nutidens Sverige består af tre landsdele, som hver består af en række landskaber. Götaland udgør den sydlige del af landet, Svealand den midterste del, og Norrland den nordligste del.

Landsdel Landskaber
Götaland Blekinge, Bohuslän, Dalsland, Gotland, Halland, Skåne, Småland, Västergötland, Öland og Östergötland
Svealand Dalarna, Närke, Södermanland, Uppland, Värmland og Västmanland
Norrland Gästrikland, Hälsingland, Härjedalen, Jämtland, Lappland, Medelpad, Norrbotten, Västerbotten og Ångermanland

Historiske landsdele[redigér | redigér wikikode]

I 1300-tallet bestod det svenske rige af fire landsdele. Hver landsdel bestod igen af en række landskaber. Landsdelene var Götaland, Svealand og Norrland og Østerland (først den sydvestlige del, senere den sydlige del af Finland). På kortet er de ældre dele af Sverige-Finland lysegrønne og de nyere dele mere mørkegrønne.

I 1809 blev landsdelen Norrland delt mellem Sverige og Finland. Tilsvarende blev landskaberne Lappland og Västerbotten delt mellem de to stater.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]