Landskabsgartneri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Landskabsgartner)

Ved landskabsgartneri forstod man indtil begyndelsen af 1900-tallet[1] havekunst i landskabelig stil, den såkaldte engelske havestil, der afløste den franske havestil og til dels endnu omkring 1920[2] var den fremherskende i større anlæg.

Landskabsgartner[redigér | rediger kildetekst]

Landskabsgartner benævntes navnlig tidligere den gartner, hvis beskæftigelse bestod i at planlægge haveanlæg og lede udførelsen deraf, i modsætning til anlægsgartneren, der - i den periode hvor denne skelnen var i anvendelse - havde med det praktiske arbejde ved et haveanlæg at gøre. Betegnelsen landskabsgartner hidrører fra 1700-tallets England[3] og er dannet som en for datiden naturlig analogi med "landskabsmaler". Ordet holdt sig hele 1800-tallet igennem og er først i de senere år - dvs. begyndelsen af 1900-tallet[2] - og navnlig i Tyskland blevet fortrængt af betegnelsen havearkitekt - i Danmark introduceret af Erik Erstad-Jørgensen - og denne betegnelse igen 1968 erstattet af landskabsarkitekt som fagbetegnelse.[1]

Da den samme gartner i reglen beskæftiger sig med planlæggelsen såvel af landskabelige som af arkitektoniske haver, dækker begge ordene egentlig kun en del af virksomheden, og begge er derfor sprogligt ufyldestgørende. Udtrykket havearkitekt har dog den fordel, at der i selve ordet ligger en tilkendegivelse af, at den planlæggende gartners stilling overfor ejer og anlægsgartner er som arkitektens henholdsvis overfor bygherre og håndværket. Andre sprog har lige så lidt som de nordiske kunnet finde en passende fællesbetegnelse. Tyskerne har forsøgt med Gartenkünstler, Gartentechniker, Garteningeniør, medens man på fransk i sin forlegenhed endog anvender en så søgt betegnelse som architectepaysagiste.[4]

Der har gennem tiden været anvendt forskellige betegnelser for den beskæftigelse der i snævrere eller videre forstand har "haven" som sit emne eller område - til nytte eller pryd: humlemester[5], urtegårdsmand, podemester, gartner[5], landskabsgartner, anlægsgartner, havearkitekt, landskabsarkitekt.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Oplysning om betegnelserne af Lulu Salto Stephensen fra : Den Store Danske, DSD
  2. ^ a b Artiklen er skrevet i begyndelsen af 1900-tallet
  3. ^ Betegnelsen landscape gardener skulle være bragt i anvendelse af Humphry Repton
    "... The term Landscape Gardener was first adopted by Mr Repton, and Mr Uvedale Price in his well known Essay on the Picturesque accuses him of assuming a title of no small pretensions. His reply to this shews that he was fully aware of the difficulties that were to be conquered when he first determined to make that pursuit his profession which had hitherto been only his amusement. ..." side 2. Side 29ff mere om de forskellige fagfolk involveret. - The Landscape Gardening and Landscape Architecture of the Late Humphrey Repton, Esq: Being His Entire Works on These Subjects, 1840 - Bogen er digitaliseret af Google Books - Archive.org har data om bogen.
  4. ^ "Architecte paysagiste"
  5. ^ a b Om nogle af disse betegnelser: Danmarks havebrug (1700-tallet)