Landsknægt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En landsknægt (fra ty. Landsknecht, jf. lanseknægt) betegner en lejesoldat, der tjener fodfolket i en hær. Ordet bliver især brugt om tyske lejesoldater i det 15. og 16. århundrede[1].

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Den Danske Netordbog og Ordbog over det Danske Sprog 1700-1950