Langøret flagermus
| Langøret flagermus | |
|---|---|
.jpg) | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1) | |
 Ikke truet (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Chiroptera (Flagermus) |
| Familie | Vespertilionidae (Barnæser) |
| Slægt | Plecotus |
| Art | P. auritus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Plecotus auritus (Linnaeus 1758) | |
| Kort | |
 Udbredelse | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Langøret flagermus (Plecotus auritus) er en flagermus, der er forholdsvis almindelig i Danmark. Den yngler f.eks. i kirketårne, redekasser, hule træer, kældre og stalde.
Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]
Langøret flagermus lever i størstedelen af Europa, mod nord til 63. nordlige breddekreds og mod øst til Ural og Kaukasus. I det sydligste Europa findes den meget spredt.[2][1]
I Danmark er den udbredt i de fleste egne, bortset fra Nord- og Vestjylland. Den er ikke kendt fra Langeland. Almindeligst er den på Bornholm.[2]
Udseende[redigér | rediger kildetekst]
Ørerne er næsten lige så lange som kroppen, der måler cirka 45 mm i længden, ligesom halen. Oversiden er brun eller gråbrun, mens undersiden er gråhvid. Vingefanget er 25 cm og vægten 5-12 gram.[3]
Føde[redigér | rediger kildetekst]
Langøret flagermus lever som andre flagermus af insekter, men tager især natsommerfugle som ugler. Den fanger både byttet i luften og plukker det direkte fra blade og grene, mens den står stille i luften på svirrende vinger. De mindre insekter fortæres flyvende, mens de større bringes til en fast ædeplads.[3] Til de stillesiddende insekter udnytter langøret flagermus sin passive hørelse, ikke sonaren, idet natsommerfugle ofte frembringer en summen, når de varmer op.[2]
Formering[redigér | rediger kildetekst]
Parringsperioden er fra efterår til forår, dog afbrudt af vinterdvalen. Hunnerne finder i yngletiden sammen i små grupper, barselskolonier. Her føder de i juli måned 1 eller 2 unger, der klynger sig fast til moderen for at die. Når hunnen skal ud og jage, efterlader hun ungen i "barselsstuen". Efter 6 uger er ungerne flyvefærdige og selvstændige. Hannerne er kønsmodne efter et år, mens hunnerne føder deres første unger efter 2 år.[3]
Billeder[redigér | rediger kildetekst]
Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. (opdateret april 2010)
- ^ a b c Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): Dansk Pattedyratlas. Side 98. ISBN 978-87-02-05506-1.
- ^ a b c Birger Jensen (red. Hans Hvass). Danmarks Dyreverden. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 106-109. ISBN 87-423-0076-2.
- Herluf Winge (1857-1923). Bind 5: Pattedyr i Danmarks Fauna. Gads Forlag 1908
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |