Langebro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Langebro i København. For broen over Kerteminde Fjord, se Langebro (Kerteminde)
Langebro
Brohuset
Kort, der viser Langebros placering i 1888 inden opfyldningen af området, der senere blev til Islands Brygge.
Pillerne under Langebro.

Langebro er en dobbeltfaget klapbro i København, der forbinder Sjælland og Amager. Broen er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob og er indviet i 1954. Broen ejes af Københavns Kommune, har en frihøjde på 7 m og sejlvidde på 35 m.

Da den nuværende bro blev anlagt var Sydhavnen tæt besejlet, bl.a. af kulskibe til kulpladserne langs Islands Brygge, samt til H.C. Ørstedsværket. I takt med at industriaktiviteterne i Sydhavnen er afviklet, er den kommercielle trafik næsten ophørt. I dag åbnes Langebro typisk 3-4 gange om ugen.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den ældste forbindelse fra København til Christianshavn er vores dag Knippelsbro, som blev opført 1618-1620. Denne bro blev omtalt med forskellige navne, bl.a. med navnet Langebro.

Brugen af navnet Langebro har skabt forvirring om hvornår vore dages Langebro reelt er anlagt. Det er en populær misforståelse at den daterer sig til år 1686, grundet et dokument fra den tid. Senere udvikling i vores historie har dog vist at dokumentet fra 1686 henviser til en reperation af vores dages Knippelsbro, dengang omtalt som Langebro.

Den nuværende broforbindelse Langebro daterer sig til 1690, hvor den første bro bygges på dette sted, mens den første dokumenterede navngivning af denne forbindelse med navnet Langebro sker endnu senere.

Træbroerne[redigér | redigér wikikode]

For at binde Københavns befæstning sammen med Christianhavns befæstning, lod Christian 5 i 1690 bygge en træbro. Denne bro var ganske smal, kun beregnet for gående og ridende trafik og begrænset til at blive brugt af militæret. Broen gik fra vores dages Vester Voldgade til Langebrogade og lå således umiddelbart bag voldene.

På samme sted, fra Vester Voldgade til Langebrogade blev broen gentagne gange udbygget og udskiftet igennem de kommende 213 år.

Jern- og betonbroerne[redigér | redigér wikikode]

Den øgede trafikmængde, samt behovet for at kunne føre tog og sporvogne over broen førte i 1903 til etableringen af en svingbro. Broen blev placeret sydligere end de tidligere træbroer og blev placeret mellem Vester Boulevard (vore dages H.C. Andersens Boulevard) og den dækkede gang på ydersiden af Christianhavns vold (vore dages Amager Boulevard). I de første år kørte trafikken fortsat af Langebrogade indtil Amager Boulevard blev etableret. Broen havde en statelig overbygning oppe på svingfaget, som i åben position efterlod to sejlrender af 22 meters bredde.

Med den tiltagende bilisme var man dog nødt til at bygge en ny bro i 1930. Den var midlertidig, men det varede hele 25 år, før en ny bro stod klar. Den midlertidige bro var en enkeltfaget klapbro og havde landfæste nord for broen fra 1903 og vores dages Langebro. Denne bro blev udsat for sabotage den 27. marts 1945, da en bombe anbragt i en togvogn blev detoneret på broen.[2]

Den nuværende bro er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob og blev indviet i 1954. Broen var todelt, i det biler og sporvogne førtes over den dobbeltfagede klapbro, mens jernbanen lå på en separat dobbeltfaget svingbro som lå lige syd for hovedbroen. Sammen med broen havde arkitekt Kaj Gottlob ønsket to markante højhuse hvoraf kun et blev realiseret, det daværende Hotel Europa, i dag Danhostel Copenhagen City.

I forbindelse med at jernbanetrafikken til Islands Brygge blev indstillet, blev jernbanebroen afmonteret og i dag findes alene de gamle brofagsfundamenter i havnebassinet, hvoraf det vestligste bruges til landgang for vandtaxaen Flyvefisken.

Den 23. januar 2012 blev Langebros, sammen med Knippelsbros, ejerskab overført fra By og Havn til Københavns Kommune som i samme anledning offentligjorde en ny politik for broåbninger i Københavns Havn.[1]

Trafikbetjening[redigér | redigér wikikode]

Den første Langebro betjente alene gående og ridende, men var for smal til hestevogne. Efterfølgende broer tillod først hestevogne at kunne krydse broen og siden blev broen yderligere udvidet, så hestevogne kunne passere hinanden på broen og således samtidigt håndtere trafik i begge retninger.

Sidenhen kom cykeltraffik, herunder ladcykeltrafik, suppleret med jernbane og sporvogntrafik fra 1903. Fra 1954 bliver jernbanen lagt på separat bro og fra 1972 ophører sporvognstrafikken, biltrafikken er blevet dominerende på broen.

I forbindelse med broen fra 1954 har der ligeledes været trafikårer under broen på både Kalvebod og Islands brygge, således at også nord og sydgående trafik kan komme under hovedfærdselsåren.

Skibstrafik[redigér | redigér wikikode]

Den allerførste træbro kunne ikke åbnes og blokerede derfor for skibstrafikken, men kritikken heraf var så stor at der hurtigt blev indført en broåbning som kunne muliggøre gennemsejling.

Gennemsejlingsbredden er blevet udvidet med hver enkelt udskiftning af broen, så den i dag er på 35 meter.

Hvor skibstrafikken i starten af 1900-taller fordrede flere broåbninger hver time, så er trafikken i dag faldet til nogle få broåbninger om ugen.

Langebro i populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Langebro figurerer i C.W. Eckersbergs billede fra 1836 Langebro med løbende figurer. I 1995 udgav Gyldendal en roman af Bjarne Reuter med samme titel.

Kim Larsen har lavet en sang med titlen Langebro, som handler om passage af broen.

Fredag d. 19. december 2008 sendte det populære radioprogram De Sorte Spejdere deres sidste udsendelse fra Langebros brohus.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn, udgivet januar 2011 – ikrafttræden 24. januar 2012
  2. Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse, på Selskabet for Københavns Historie

Koordinater: 55° 40′ 13″ N, 12° 34′ 43″ Ø

Dansk Stub
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed