Langelandsbanen
Langelandsbanen (LB) var en dansk privatbane på Langeland, der forbandt Rudkøbing med Spodsbjerg og Bagenkop.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Langelandsbanen åbnede 4. oktober 1911 og lukkede 29. september 1962, da Langelandsbroen blev indviet. Langelandsbanen var, som de fleste privatbaner, stærkt nedslidt efter 2. verdenskrig, og banen blev nedlagt i den første bølge af privatbanenedlæggelser. Den hørte i øvrigt til en af de smukkeste baner. Langelandsbanen var også den første i Danmark, der indkøbte en dampmotorvogn, som blev bygget hos Arlöff i Sverige. En af banens personvogne fra 1911 kan opleves hos Museumsbanen Maribo-Bandholm. Banen var verdenskendt på grund af et 24-timers ur, der stadig hænger på den gamle station i Rudkøbing. (Denne station på adressen Havnegade 7 rummer i dag Rudkøbing Byhistoriske Arkiv).
Stationerne er tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller, der i Architekten leverede en poetisk beskrivelse af banens formål:
 |
Som overalt i Verden, saaledes ogsaa paa Langeland: Idyllen forsvinder, de eventyrlige Vandmøller ved Aaløbene er snart talte, Vindmøllerne paa de runde Høje fægter endnu med Armene i haabløs Kamp mod Dampens Overmagt, Krikkerne for de gamle, gule, kongelig danske Postvgne er gået til Hesteslagteren, og Rumlekassen selv tjener til Skur i Kolonihaverne. Mejeriernes og Dampmøllernes Skorstene danner nu Silhuet mod Himmelen med deres sorte Røgvæld, og Automobilerne jager Hestene ud paa Markerne, hvor de endnu er gode nok til Plove og Høstredskaber. Nordlangelænderne og Sydlangelænderne skal – efter hvad der siges – være vidt forskellige af Karakterer. De nord paa dyrker deres Jorder i Stilhed og sætter pengene i Sparekassen i Rudkøbing, de syd paa tager dem ud og sætter dem i Sving, men Nordboerne tager Renterne hjem. Paa Sydlangeland fandt men sig ikke længere i at være lukket Land, der maatte aabnes en Port til den forslugne Nabo i Syd [ Tyskland, red. ], for selv om man ingenlunde er nøjsom paa Langeland, saa er der dog Overflod af Mælk og Honning. Man spekulerede ud, at hvis Fløden hurtig nok kunde samles og sendes til Kiel, kunde der tjenes godt ved at bygge et Mejeri og kærne Smør dernede og saaledes omgaa den store Indførselstold paa Smør – Fløden faar man billigere ind. Saa besluttedes det at bygge Jærnbane midt ned gennem Landet, d. v. s. Sydlandet; den samler Morgenmælken sammen, pr. Damper føres den fra Bagenkop til Kiel, og inden aften udbydes langelandsk Smør paa det tyske Marked uden Toldafgift. Samtidig gøres Tyskerne bekendt med Langelands nære og skønne Kyster, og Banen befordrer dem allerede i Mængde til de opdukkende Badesteder og den resterende Idyl, som de sætter Pris paa, og som trods alt er tilstede endnu i rigelig Maal. |
 |
| Helge Bojsen-Møller i Architekten. Meddelelser fra Akademisk Architektforening, 15. årgang nr. 2, 12. oktober 1912. | ||
5. november 1908 fik initiativtagerne eneretsbevilling på bygning af banen, og arbejdet med anlæg af banen kunne begyndes. I sommeren året efter afholdtes licitation over arbejdet, der gik til firmaet Fibiger & Villefrance fra København.
Banen blev anlagt med en hovedstrækning Rudkøbing–Bagenkop (28,4 km) og sidebane Skrøbelev–Spodsbjerg (4,6 km). Begge banestrækninger blev anlagt som normalspor med en overbygning bestående af 22,45 kg/m skinner i grusballast.
Banens hovedkontor var placeret i stationsbygningen i Rudkøbing. Hertil kom på hovedbanen tre trinbrætter: Snaremose, Vindeby og Broløkke, alle forsynet med venterumsbygninger ligeledes tegnet af banens arkitekt Bojsen-Møller.
6 stationer var udført som samme type, mens resten på grund af andre krav eller anden beliggenhed var forskellige. Fælles for bygningerne på banen var dog, at de havde sokler af kløvet granit, hulmure af røde håndstrøgne sten med ståltrådsbindere og rødt tegltag af falstagsten.
Byggearbejdet blev delt i tre hovedentrepriser, således at firmaerne Carl Nielsen, Kædeby og P. Rask, Humble, fik den største entreprise i form af alle bygningerne på længdebanen (Longelse-Bagenkop). Firmaerne N.P. Nielsen-Aasø og C. Hansen, begge hjemmehørende i Ringe fik entreprisen på tværbanen (Skrøbelev-Spodsbjerg), medens arbejdet med Rudkøbing station gik til firmaet Joh. Petersen, Nyborg.
De enkle sandstensdekorationer på Rudkøbing Station blev udført af billedhugger Niels Hansen, der også var mester for trælysekronerne i stationens ventesal.
Bygningskonduktør ved arbejdet var J. Bruun.
Drejeskiverne til banen blev leveret af De Forenede Jernstøberier.
Langelandsbanen var i perioden 1926 - 1962 forbundet med det fynske jernbanenet via en jernbanefærge mellem Rudkøbing og Svendborg.
[redigér] Fakta
Rudkøbing-Bagenkop og Skrøbelev-Spodsbjerg 5. oktober 1911 - 29. september 1962
- Længde: 34,0 km
- Sporvidde: 1435 mm
[redigér] Rudkøbing-Bagenkop
| Station | km |
|---|---|
| Rudkøbing | 0 |
| Rifbjerg | 0 |
| Møllemose | 0 |
| Skrøbelev | 4 |
| Longelse | 7 |
| Snaremose | 9 |
| Illebølle | 10 |
| Vindeby | 12 |
| Lindelse | 13 |
| Havbølle | 13 |
| Kædeby | 16 |
| Helsned | 16 |
| Humble | 18 |
| Nørreballe | 18 |
| Tryggelev | 21 |
| Østerskov | 21 |
| Nordenbro | 23 |
| Broløkke | 24 |
| Røjle | 24 |
| Søndenbro | 26 |
| Bagenkop | 28 |
[redigér] Skrøbelev-Spodsbjerg
| Station | km |
|---|---|
| Skrøbelev | 0 |
| Krogsbjerg | 2 |
| Spodsbjerg | 5 |
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
- Langelandsbanens Jubilæumsskrift, 1936.
- Andersen, Ib V.: Langelandsbanen 1911-1962, København, Forlaget Ynico, 1964.
[redigér] Kilder og eksterne henvisninger
- Langelandsbanen.dk – Privat hjemmeside om Langelandsbanen.
- Vis linjeføring i Google Maps
- Privat hjemmeside - evp.dk - om banen
- Langelandsbanen hos Toptop.dk
- Stationer på Langelandsbanen - Danskestationer.dk
- Om Langelandsbanen på Jernbanen.dk
- Om Langelandsbanen på SFvJ.dk (SFvJ = Syd Fyenske Veteranjernbane)
- 24-timers ur på Rudkøbing Station
- Ældre målebordsblade
 |
Stub Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
