Laos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. dec. 2014, 19:13 af Cgtbot (diskussion | bidrag) Cgtbot (diskussion | bidrag) (Robot: Tilføjer {{Coord wd|type:country}})
Sathalanalat Pasathipatai Pasason Lao
Laos nationalvåben
Nationalvåben
MottoFred, Uafhængighed, Demokrati, Enhed og Velstand
Laos placering
Hovedstad
og største by
Vientiane
17°58′N 102°37′Ø / 17.967°N 102.617°Ø / 17.967; 102.617
Officielle sprog Lao
Regeringsform Republik
Uafhængighed
Areal
• Total
236.800 km2  (nr. 80
• Vand (%)
2,0
Befolkning
• Anslået 2005
6.217.141 (nr. 101)
• Tæthed
26,3/km2  (nr. 146)
Valuta Kip (LAK)
Tidszone UTC+7
UTC+7
Kendings-
bogstaver (bil)
LAO
Luftfartøjs-
registreringskode
RDPL
Internetdomæne .la
Telefonkode +856
ISO 3166-kode LA, LAO, 418

Den Demokratiske Folkerepublik Laos (Sathalanalat Pasathipatai Pasason Lao) er en stat i Sydøstasien og medlem af ASEAN, som grænser til Vietnam, Cambodja, Thailand, Myanmar og Folkerepublikken Kina. Hovedstaden er Vientiane (Viangchan).

Landets økonomi er mestendels præget af landbrug, industri bidrager til bruttonationalproduktet med omtrent 22% og servicesektoren med omtrent 25%.

Historie

Laos's tidlige historie domineredes det store Nanzhao kongerige, som efterfulgtes i det 14. århundrede af det lokale kongerige Lan Xang som varede til det 18. århundrede, hvorefter Thailand tog kontrol over de separate riger der var tilbage. Disse kom under fransk indflydelse i løbet af det 19. århundrede og blev en del af Fransk Indokina i 1893. Efter den japanske besættelse under 2. verdenskrig blev landet uafhængigt i 1949 som Kongeriget Laos, under Kong Sisavang Vongs ledelse.

Politisk uro i nabolandet Vietnam trak Laos med ind i den Indokinesiske krig (se også Hemmelig krig), en destabiliserende faktor som bidrog til borgerkrig og flere statskup. I 1975 kuppede kommunistpartiet Pathet Lao med hjælp fra Sovjetunionen og det kommunistiske Vietnam den royalistiske regering som havde støtte fra USA og Frankrig, og tvang kong Savang Vatthana til at abdicere 2. december 1975. Efter at have fået kontrol over landet omdøbte de det straks til Den Laotiske Folkerepublik. De nære bånd til Vietnam i begyndelsen og socialisme blev gradvis afløst af friere økonomiske forhold i slutningen af 1980'erne og medlemskab af ASEAN i 1997, men landet fører stadig socialistisk politik, og mange sociale reformer er under udførelse. I dag får landet også støtte fra socialistiske præsidenter og Rusland yder stadig også økonomisk støtte til landet[kilde mangler].

Geografi

Grise i Hmong-landsby, sydlige Laos

:

Kort over Laos.

Laos areal udgør 236.800 km2. Landet har ingen havkyst men gennemskæres af talrige floder, blandt andet den vældige Mekong, som tjener som vigtig færdselsåre. I den sydlige del af landet udgør floden grænsen til Thailand. Laos topografi præges af bjerge og højlandsplateauer, som samlet dækker cirka 70% af landets overflade. Dette gør store dele af landet svært tilgængeligt, idet vejnettet er ringe udbygget. De sydlige dele af landet er mere lavlandsområder med store sletter.

Administrativ inddeling

Laos er inddelt i 16 provinser (khoueng), 1 kommune* (kampheng nakhon), og 1 specialzone** (khetphiset) som følger:

Nr. Provins Hovedstad Areal (km²)
1 Attapeu Attapeu 10.320
2 Bokeo Ban Houayxay 6.196
3 Bolikhamsai Paksan 14.863
4 Champasack Pakse 15.415
5 Hua Phan Xamneua 16.500
6 Khammuan Thakhek 16.315
7 Louang Nam Tha Louang Namtha 9.325
8 Luang Prabang Luang Prabang 16.875
9 Udomxai Muang Xay 15.370
10 Phongsali Phôngsali 16.270
11 Sainyabuli Sainyabuli 16.389
12 Saravane Salavan 10.691
13 Savannakhet Kaysone Phomvihane 21.774
14 Sekong Sekong 7.665
15 Vientiane Prefektur*
og Vientiane
Vientiane 3.920
16 Vientiane Muang Phôn-Hông 15.927
17 Xieng Khouang Phonsavan 15.880
Nummereret kort, som viser provinsinddelingen af Laos



Asiens geografiSpire
Denne artikel om Asiens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Koordinater: 18°12′N 104°06′Ø / 18.2°N 104.1°Ø / 18.2; 104.1