Lapis lazuli

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lapis lazuli.

Lapis lazuli (lasurit, lasursten, naturligt ultramarin) er en blå, sjælden sten. Den forekommer i uregelmæssige småpartier, sjældnere krystaller (regulære), siddende i kalksten og dolomit, hvor den sandsynligvis er opstået ved kontaktmetamorfose. Hovedfindestedet er Badakhshan ved Koktscha (en gren af Amu Darja i Afghanistan); her findes tre varieteter: en indigoblå (som kaldes nili), en lys blå (asmani) og en grøn (sabzi). Endvidere findes den på flere steder ved vestsiden af Bajkalsøen, i Chile og i ringe mængder undertiden i kalkstensstykker, der er udkastede af vulkaner (Vesuv). Den er en blanding af flere mineraler; den væsentlige bestanddel er et svovlholdigt natriumaluminiumsilikat, (Na,Ca)8(AlSiO4)6(S,SO4,Cl)1-2[1]; i øvrigt indeholder den diopsid, hornblende, pyrit, calcit og andre. Hårdheden er lidt ringere end hos feldspat. De smukt farvede varieteter skattedes allerede i Oldtiden meget højt; de anvendes til vaser og andre dekorationsgenstande, i mosaik og til småting. I Isak-katedralen i Sankt Petersborg findes to, næsten 5 m høje søjler, beklædte med lapis lazuli. Forfalskninger er nu ret hyppige og opdages vanskelig.

Som malerfarve er lapis lazuli nu erstattet af kunstig ultramarin.

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]