Lars Bonnevie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lars Bonnevie
Født 7. marts 1941 (83 år) Rediger på Wikidata
Politisk parti Danmarks Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Otto Gelsted-prisen (2011),
Chevalier des Arts et des Lettres‎ (2003),
Drassows Legat (1995) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lars Bonnevie (født 7. marts 1941Frederiksberg) er en dansk forfatter, oversætter og litteraturkritiker og -kommentator ved Weekendavisen.

Bonnevie blev student fra Frederiksborg Statsskole i 1959, og blev uddannet cand.mag. i fransk og græsk fra Københavns Universitet i 1967. Han har tidligere arbejdet freelance for Information, Land og Folk og Politiken, men siden 1992 har han været tilknyttet Weekendavisen. Han var studielektor ved Avedøre Gymnasium indtil 2004 og ekstern lektor ved Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet indtil 2001. I årene 1987-1989 arbejdede han som undervisningsinspektør for Ministry of Education, Botswana.

Forfatterdebuten fik han med romanen Agent i 1970, der gav ham en produktionspræmie fra Statens Kunstfond året senere. Han har desuden modtaget engangsydelser fra fonden i 1972, 1973, 1974, 1976, 1979, 1980, 1982 og 1986, ligesom han har fået adskillige produktionspræmier. Siden 2003 har han modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Af andre anerkendelser har Bonnevie bl.a. modtaget Det franske Kulturministeriums Oversætterstipendium i 1985, Drassows Legat i 1986, Chevalier de L'ordre des Arts et des Lettres i 2003 og Otto Gelsted-prisen i 2011.[1]

Bonnevie er i sine bøger ofte kritisk overfor samfundet og ikke mindst kapitalismen. Flere af romanerne udspiller sig i Afrika, hvor Bonnevie har arbejdet.

Dømt for injurier mod politiker[redigér | rediger kildetekst]

Efter at Pia Kjærsgaard var blevet overfaldet på Nørrebrogade i København 2. februar 1998 skrev Lars Bonnevie i en kronik:

"Min påstand er, at hun selv har været ude om det, ja, at hun har fortjent det. Hun selv og ikke skatteyderne bør betale for den politiudrykning som reddede hende fra endnu flere bank. ... Selvom det naturligvis er politiets opgave at beskytte borgerne, kan man spørge, om det også er dets opgave at beskytte idioter mod sig selv."

Han kaldte hende desuden "åbenlyst racistisk".[2] Bonnevie blev dømt for injurier i byretten.[3]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Agent, 1970
  • Nationalisme og klassekamp, 1973
  • Teresas forvandling, 1973
  • Festen er forbi, 1974
  • De nære ting – danske billeder, 1976
  • Teresias' forvandling, 1978
  • Op i bjergene – ud på havet, 1979
  • Byen venter, 1983
  • El Salvador – dagbog fra en krig, 1984
  • Ildens tjener og andre historier, 1984
  • Helena – en tragedie, 1985
  • En grav i vinden, 1986
  • Afskedens videnskab, 1988
  • Botswana blues, 1990
  • Vera K's hemmelighed, 1993
  • Vera K's historie, 1993
  • Valg i Mozambique – om frygt, ånder og demokrati, 1994
  • Aften ved søen, 1995
  • Bidrag, 1995
  • I territorierne – en reportage, 1995
  • Dommeren, 1998
  • Kvinden fra Alexandria, 2002
  • Ingen tvivl, 2006

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Danskeakademi.dk Arkiveret 27. september 2013 hos Wayback Machine OTTO GELSTEDS MINDEFOND
  2. ^ Lars Bonnevie: En tur i reservatet, kronik, Weekendavisen, april 1998.
  3. ^ Pia Kjærsgaard frifundet for injurier, DR, 13. juli 2007