Lars Løkke Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen
40. statsminister i Danmark
Embedsperiode 5. april 2009 – 3. oktober 2011
Monark	Margrethe 2.
Stedfortræder	Lene Espersen (2009-2011) Lars Barfoed (2011)
Foregående	Anders Fogh Rasmussen
Efterfulgt af	Helle Thorning-Schmidt
Valgkreds	Frederikssundkredsen 2007- Frederiksværkkredsen 1986-2006
Finansminister
Embedsperiode 23. november 2007 – 7. april 2009
Foregående	Thor Pedersen
Efterfulgt af	Claus Hjort Frederiksen
Indenrigs- og sundhedsminister
Embedsperiode 27. november 2001 – 23. november 2007
Foregående	Karen Jespersen (Indenrigsminister) Arne Rolighed (Sundhedsminister)
Efterfulgt af	Karen Jespersen (Velfærdsminister) Jakob Axel Nielsen (Minister for sundhed og forebyggelse)
Personlige detaljer
Født	15. maj 1964 (48 år) Vejle, Danmark
Politisk parti	Venstre
Ægtefælle(r)	Sólrun Løkke Rasmussen
Børn	Tre
Hjem	Solbakken, Græsted
Alma mater	Københavns Universitet
Profession	Cand.jur.
Regering	Regeringen Lars Løkke Rasmussen
Religion	Kristen (Folkekirken)
Hjemmeside	larsloekke.dk

Lars Løkke Rasmussen (født 15. maj 1964 i Vejle) er en dansk politiker, der fra 5. april 2009 til 3. oktober 2011 var Danmarks statsminister og fra 17. maj 2009 tillige formand for partiet Venstre.

Løkke Rasmussen var Indenrigs- og Sundhedsminister i regeringerne Anders Fogh Rasmussen I (27. november 2001 – 18. februar 2005) og Anders Fogh Rasmussen II (18. februar 2005 – 23. november 2007). Den 23. november 2007 blev Løkke Rasmussen udnævnt til finansminister i regeringen Anders Fogh Rasmussen III. Den 5. april 2009 blev han statsminister som følge af, at Anders Fogh Rasmussen var blevet udnævnt til generalsekretær for NATO.

Løkke Rasmussen har været medlem af Folketinget siden den 21. september 1994. Fra 1998 til 2001 var han desuden amtsborgmester i Frederiksborg Amt. Selvom han ligesom sine to forgængere Anders Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen hedder Rasmussen til efternavn, er han ikke i familie med nogen af dem.

Baggrund

Lars Løkke Rasmussen blev født i Vejle som søn af Jeppe Løkke Rasmussen og Lise Løkke Rasmussen. Familien Løkke Rasmussen flyttede til Græsted i 1971. Han blev student fra Helsinge Gymnasium i 1983 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1992. Fra 1990 til 1995 arbejdede han som selvstændig konsulent.

Han har siden 1989 været er gift med Sólrun Løkke Rasmussen, der er lærer. Parret har tre børn (født 1990, 1995 og 1997). Familien er bosiddende i Græsted.

Politisk karriere

Venstres Ungdom og missionen til Afghanistan

Lars Løkke Rasmussen var landsformand for Venstres Ungdom fra 1986 til 1989. Et af hans initiativer var at arrangere et alternativ til Operation Dagsværk, en årlig indsamlingskampagne på gymnasierne, hvis midler skulle gå til tredjeverdenslande. Årsagen til iniativet var, at Operation Dagsværk på daværende tidspunkt var ledet af blandt andet medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) og en række venstreorienterede sympatisører. Løkkes kampagne var støttet af Venstres Ungdom, Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO), Venskabsforeningen Danmark-Afghanistan, KU med flere og det lykkedes at indsamle 600.000 kroner, der blev brugt på skolemateriale og skolebyggeri i sovjetisk kontrollerede Afghanistan (Kunar provinsen). Lars Løkke Rasmussen ledte en dansk delegation til Afghanistan for at aflevere de indsamlede midler, og et fotografi taget af fotograf Jørn Stjerneklar viser ham og to andre delegerede forklædt som afghanere. Et andet billede viser ham holdende en AK-47, mens han står sammen med tre mujahediner.

Amtsborgmester

Lars Løkke Rasmussen blev i 1998 valgt til næstformand for partiet Venstre. Det skete samtidig med, at Anders Fogh Rasmussen overtog formandsposten efter Uffe Ellemann-Jensen. Samme år tiltrådte Lars Løkke Rasmussen posten som amtsborgmester i Frederiksborg Amt, en post han besad indtil regeringsskiftet i 2001.

Minister

Siden VK-regeringens tiltræden i 2001, har Løkke Rasmussen været centralt placeret i forhandlinger om større politiske reformer. Som indenrigs- og sundhedsminister stod han i spidsen for en række reformer og aftaler, bl.a. strukturreformen, det udvidede frie sygehusvalg og udligningsreformen. Under den internationale finansielle krise har han som finansminister bl.a. ledet forhandlingerne om en bankpakke, en kreditpakke og en skattereform.

"Løkkeposen"

I 2002 stod Lars Løkke Rasmussen i spidsen for forhandlingerne om ekstra midler til meraktivitet på sygehusområdet. Formålet var at nedbringe ventetiderne på behandling på sygehusene. Siden 2002 har regeringen afsat midler til en statslig aktivitetspulje på sygehusområdet. Puljen blev i den offentlige debat døbt "Løkkeposen".

Det udvidede frie sygehusvalg 2002 og 2007

Dette afsnits neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Lars Løkke Rasmussen forhandlede i 2002 aftalen om det udvidede frie sygehusvalg på plads med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Med indførslen af det udvidede frie sygehusvalg fik patienter ret til behandling på privathospital efter to måneders ventetid. Lars Løkke Rasmussen stod som sundhedsminister bag ændringen af ordningen i 2007, der betyder, at patienter allerede kan benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg efter en måneds ventetid. Dette har resulteret i en nedbringelse af den gennemsnitlige ventetid med ca. 32 dage siden 2001.

Sundhedsministeriet modtog i juni 2009 en kritik fra Statsrevisorerne for, "at ministeriet ikke har sikret, at ydelserne er erhvervet under skyldig hensyn-tagen til økonomien". Lars Løkke Rasmussen har tilkendegivet, at han har taget Rigsrevisionens kritik til efterretning, men fastholder at være uenig i kritikken.

Kommunalreformen 2007

Som indenrigsminister med ansvar for bl.a. kommunerne var Løkke hovedarkitekten bag strukturreformen. Formålet var "at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt." Samtlige^{[Kilde mangler]} efterfølgende meningsmålinger har imidlertid påvist, at ca. 50 % af de adspurgte tilkendegiver, at kommunernes service er mærkbart forringet, og at afstanden til kommunalpolitikerne er markant større.

Reformen betød at landets 271 kommuner gennem sammenlægninger, der i overvejende grad foregik frivilligt, blev til 98 kommuner. Samtidig blev de 14 amter nedlagt og erstattet af fem regioner, ligesom Københavns og Frederiksberg kommuners dobbelstatus som både amt og kommune forsvandt. Hovedparten af de gamle amters opgaver blev i forbindelse med reformen flyttet til de nye store kommuner. De nye regioner varetager i dag primært sygehusvæsenet og offentlig transport.

De nye kommunal- og regionsgrænser trådte i kraft den 1. januar 2007.

Bilagssagen

I foråret 2008 blev Lars Løkke Rasmussen i stigende grad kritiseret for både som amtsborgmester og siden som minister i flere tilfælde at have ladet staten dække private udgifter, som burde have været afholdt for egne midler, f.eks. for restaurationsbesøg, cigaretter, taxakørsel og hotelovernatninger. En gennemgang af Lars Løkke Rasmussens bilag førte til, at han herefter betalte nogle beløb tilbage eller donerede dem til velgørende formål. I maj 2008 hævdede TV 2 Nyhederne, at Løkke i 2004, da han var indenrigs- og sundhedsminister, havde ladet ministeriet betale for en hotelovernatning i København forbindelse med, at han havde været til Paul McCartney-koncert i Horsens. I maj 2008 skrev Ekstra Bladet, at Lars Løkke Rasmussen efter en privat julefrokost overnattede på hotel på Vesterbrogade (København) under navnet Jensen. Udgiftsbilag herfor, samt for leje af videofilm på hotel-værelset blev indleveret til ministeriet til refusion.

Skattereformen 2009

I februar 2009 var Lars Løkke Rasmussen hovedforhandler på den politiske aftale bag skattereformen ”Forårspakke 2.0 – Vækst, klima og lavere skat”. Reformen var en konkret udmøntning af VK-regeringens ambition om at sænke skatten på arbejde og hæve skatten på forurening. Reformen betød bl.a., at mellemskatten blev afskaffet, at bundskatten blev sat ned, og at indkomstgrænsen for topskat blev øget. Reformen indeholdt den største sænkning af marginalskatten siden indkomstskattens indførelse i 1903.

Udnævnelse til statsminister

Lars Løkke Rasmussen foran Amalienborg, 7. april 2009.

4. april 2009 blev statsminister Anders Fogh Rasmussen udpeget som ny NATO-generalsekretær med virkning fra 1. august 2009.

På et pressemøde afholdt umiddelbart efter udnævnelsen annoncerede Fogh Rasmussen, at han inden for de nærmeste dage ville indgive sin afskedsbegæring til Dronningen, og at han samtidig ville anbefale at der indledtes forhandlinger om dannelsen af en ny regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Dagen efter gik Fogh af, og Lars Løkke Rasmussen blev udnævnt. Fra oppositionen blev der fremsat ønske om nyvalg. Det blev ikke efterkommet, og det er der heller ikke hverken lovkrav om eller tradition for. ^{[Kilde mangler]}

Lars Løkke Rasmussen var Danmarks 41. regeringschef og den 21. der kaldes statsminister.

COP15 december 2009

Lars Løkke Rasmussen er blevet kritiseret for sin håndtering af lederskabet af FN's klimakonference 2009 ("COP15"), fordi der ikke blev opnået en egentlig protokol i København.^{[Kilde mangler]}

Til det første møde i klimatopmødets højniveaudel, som Lars Løkke Rasmussen ledede, protesterede en række lande mod Danmarks måde at håndtere forhandlingerne, da Danmark ønskede at sætte tempoet op for at nå en aftale. "Vi kan ikke blive ved med at tale om procedure, procedure, procedure. Nu må vi rykke fremad. Hele verden venter", sagde Lars Løkke Rasmussen, efter at flere lande havde kritiseret den dansk ledede forhandlingsproces, som de mente var forhastet og udemokratisk.

For mange udviklingslande virkede det arrogant – også fordi procedure opfattes som et væsentligt element i FN-forhandlingerne. "Dette her handler ikke kun om procedure. Det handler om indhold. Vi har sagt, resultaterne i København skal komme i to tekster. Man kan ikke bare fremlægge en tekst fra skyerne", svarede Kinas repræsentant i salen.

Stanislaus Lumumba Di-Aping, chefforhandler for udviklingslandenes organisation G77, borede i, hvad Løkke Rasmussen egentlig mente, når han sagde, at formændene for forhandlingsgrupperne skulle være "folk, vi stoler på". Kritikken af Statsministeriet blev bakket op af en række lande, der ikke havde interesse i at nå en aftale i København: Kina, Indien og Brasilien. Danmark havde ellers set Brasilien som en allieret.

BBC's klimakorrespondent har udtalt: "Ifølge alle mine kilder er den danske statsministers kontor ved at smelte sammen. De har ikke en handlingsplan, og de har heller ikke den diplomatiske erfaring til at lave en i tide". Den britiske miljøminister Ed Miliband citeres for: "Denmark is doing a reasonable job (et rimeligt arbejde)".

Det lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at få leveret en erklæring fra mødet i København, men ikke engang hjælp fra EU-landene eller USA kunne få en aftale igennem, da FN-systemet kræver enighed – en enighed, der tydeligvis ikke var til stede i København.

Ministerrokade

Lars Løkke Rasmussen og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev på besøg i Danmark, 28. april 2010.

Den 23. februar 2010 foretog Lars Løkke Rasmussen den mest omfattende ministerrokade i nyere dansk, politisk historie. Ministerrokaden blev efterfulgt af en række forslag til store økonomiske reformer. Dette er tilsammen blevet tolket som en ny politisk linje og en løsrivelse fra de tidligere Anders Fogh Rasmussen-regeringers økonomiske politik.

Lars Løkke Rasmussens regeringstid har været præget af den økonomiske krise, der udsprang på verdensplan i 2008. Dette har medført, at regeringen har indgået aftaler med andre af Folketingets partier om økonomiske reformer med henblik på en omfordeling af de offentlige udgifter. Genopretningspakken (maj 2010) og Tilbagetrækningsreformen (maj 2011) indebærer bl.a. reform af dagpenge, førtidspension, efterløn og folkepension.

Folketingsvalget 2011

Venstre førte valgkamp – med Lars Løkke Rasmussen som spidskandidat – med et program om økonomisk ansvarlighed, baseret på reformerne fra genopretningspakken. Venstre fik en mindre fremgang på 1 mandat, og Løkke Rasmussen opnåede personligt et godt valg med det højeste antal personlige stemmer overhovedet, i alt 56.285 personlige stemmer. Den samlede tilbage gang blandt de borgerlige partier betød dog, at Løkke Rasmussen måtte afgive statsministerposten til Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.

Udgivelser

• Foreningshåndbogen, Kommuneinformation, 1994, ISBN 87-7316-807-6.
• Hvis jeg bli'r gammel, Agenda, 1997, ISBN 978-87-89964-19-5.
• Løkkeland – Lars Løkke Rasmussens Danmark, Gyldendal, 2006, ISBN 978-87-02-04792-9.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien Lars Løkke Rasmussen fra Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote

• Lars Løkke Rasmussens officielle hjemmeside
• Lars Løkke Rasmussen på Venstres officielle hjemmeside
• DRs politiske profil for Lars Løkke Rasmussen

Foregående:	Formand for Venstres Ungdom 1986-1989	Efterfølgende:
Lars Møller Sørensen 1985-1986		Jesper Ib 1989-1990