Lars Larsen-Ledet
Der er flere personer med dette navn, se Lars Larsen.
Lars Larsen-Ledet (10. september 1881 i Løkken − 10. juli 1958 i Århus) var en dansk journalist, forfatter og afholdsagitator.
Han studerede ved Sorbonne og Oxford University og blev i 1903 uddannet journalist. Efter at have arbejdet for flere aviser, bl.a. den radikale Jydsk Morgenblad i Århus i 1905 blev han allerede i 1906 redaktør af afholdsbevægelsens avis, Afholdsdagbladet. Han fortatte helt frem til 1936, hvor bladet gik ind, men til 1947 arbejdede han for bevægelsen. Bladet blev talerør for den danske afholdsbevægelse, som bl.a. brugte det til at kræve et nationalt alkoholforbud.
Han var i 1905 et af de stiftende medlemmer af Det Radikale Venstre og var medlem af partiets hovedbestyrelse 1912-1921. Han var republikaner og antimilitarist, medlem af Dansk Fredsforening (nu FN-forbundet) og Aldrig Mere Krig. Omkring 1930 meldte han sig ud af Det Radikale Venstre og ind i Socialdemokratiet, fordi han mener, at afholdssagen er bedre varetaget her. Folkevalgt blev han dog kun for en kort bemærkning som medlem af Viby Sogneråd 1917-1921. Både i 1913 og 1920 havde han ellers været folketingskandidat for Det Radikale Venstre og i 1935 for Socialdemokratiet.
Larsen-Ledet fik fem børn, Grete (1909-1998), Clement (1915-1984), Tine (1918-1919), Tine (1919-1991) og Dorte (1927-1975).[1]
Lars Larsen-Ledet er begravet på Viby Kirkegård i Århus. I Århus er en gade opkaldt efter ham.
Bibliografi [redigér]
Af Lars Larsen-Ledet:
- Menneskeret og Menneskeværd (1903)
- Fra Sahara nordpaa. Oplevelser og eventyr (1909)
- Bitten (børnebog, 1911)
- Fyrretyve totter hø (1935)
- Fra mit livs karussel (erindringer i 10 bind, 1945-57)
- Forfædre (1958)
Om Lars Larsen-Ledet:
- Henning Sørensen: Ned med den fordømte snaps. En biografi om Lars Larsen-Ledet (1998)
