Lars von Engeström

Lars von Engeström.

Lars von Engeström (24. december 1751 – 19. august 1826) var en svensk diplomat og statsmand, søn af biskop Johan Engeström, bror til Jacob og Johan von Engeström.

Efter 1770-82 at have gjort tjeneste i de centrale embedskontorer i Stockholm blev von Engeström chargé d'affaires i Wien og sendtes derefter 1787 til Polen, i begyndelsen uden noget specielt hverv. Senere blev han resident og envoyé i Warszawa. von Engeström modvirkede her ivrig Rusland samt var virksom ved afslutningen af forbundet mellem Preussen og Polen, og han fik Gustaf III til at give slip på sine planer om Polens krone.

1792-93 var von Engeström hjemme i Sverige som hofkansler, derefter var han indtil 1795 Envoyé i London samt 1798-1803 Envoyé i Berlin. Efter 1803 blev han ikke videre anvendt af Gustaf IV Adolf, da han som Følge af sine fr. Sympatier ikke nød dennes fulde Tillid. 1803-09 var han saaledes uden Embede og opholdt sig en stor Del af Tiden i Udlandet.

Efter Statsomvæltningen 1809 blev han kaldt hjem og fik en Plads i Regeringen, blev snart Statsminister for udenrigske Anliggender og betragtedes i den nærmeste Tid derefter som Sveriges egentlige Premierminister. Hans Indflydelse var imidlertid ikke dominerende og hans Forhold til »Mændene af 1809« overhovedet ikke synderlig hjerteligt.

Da Karl Johan var kommet til Sverige og var blevet den egl. Leder af dets Udenrigspolitik, føjede E. sig efter den ny Magthaver, skønt han vist ikke altid sympatiserede med dennes System; han billigede saaledes ikke den Politik, der blev ført 1812 og 1814-15. Paa den indenrigske Styrelse havde E. mere Indflydelse.

von Engeström var ikke i Besiddelse af nogen glimrende Statsmandsbegavelse, og han var ikke en Initiativets Mand, men han var kundskabsrig, virksom og praktisk dygtig. Ikke ringe Bet. havde E. som Kansler for Lunds Universitet (1810-24). Han lagde som saadan for Dagen stor Interesse for Videnskab og Forskning og en varm Kærlighed til Univ.

Den Maade, hvorpaa han forvaltede sit Kanslerembede, havde næsten patriarkalsk Karakter; den bidrog i høj Grad til at hæve Univ., og i Virkeligheden var det nu dets mest glimrende Tid, betegnet bl.a. af Navne som Tegnér og Agardh.

Da E. havde naaet en høj Alder, nedlagde han sine Embeder (1824) og trak sig tilbage til sit Gods Jankowicz i preuss. Polen - ved sit 1790 i Warszawa indgaaede Ægteskab med Grevinde Chlapoyska havde E. faaet Ejendomme i Polen – og døde her. Hans store Bibliotek indlemmedes 1864 i det kgl. Bibliotek. E.’s Memoirer er udgivne af Elof Tegnér, »Minnen och anteckningar af Lars v. E.« (Sthlm 1876).

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.