Latter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Leende mennesker
Leende mennesker

Ved Latter forstås normalt en spontan kropslig reaktion på noget, som den leende person finder er morsomt.

Latterens fysiologi[redigér | redigér wikikode]

Latter adskiller sig fra en anden spontan mosomhedsreaktion, smil, ved at være ledsaget af karakeristiske stødvise lyde, der fremkommer ved krampelignende sammentrækninger af mellemgulvet. Hyppigt sker det samtidigt med at munden åbnes på vid gab, så tænderne blottes og øjnene bliver til smalle sprækker. Mennesker er udstyret med særlige lattermuskler[1] som er i funktion i sådanne tilfælde[2]der får mundvigene til at trække sig udad. I særligt kraftige tilfælde løber øjnene samtidigt i vand. Der findes dog også mindre voldsomme og mindre anstrengende former for latterudbrud.

Hvad der fremkalder latter hos nogle og eventuelt ikke hos andre afhænger dels af det lattervækkendes art, dels af den pågældende persons aktuelle sindsstemning og personlige humoristiske sans. Hæmmede personer kan have svært ved at give sig helt i latterens vold

Nogle mener at latter er sundt for helbredet[3], og man har ligefrem lavet arrangementer, hvor forsamlingen bevidst på kommando griner højlydt i kor. Dette står dog i modsætning til det nødvendige spontane islæt.

Forskellige slags latter[redigér | redigér wikikode]

Ægte latter er spontan latter som ovenfor beskrevet, men latter kan også være en velberegnet udtryksform, der strengt taget slet ikke hører ind under latterfænomenet, men derimod ind under sproglige ytringer.

Ægte latter[redigér | redigér wikikode]

Alt efter vedkommende person, kan latter give sig højst forskellige lydlige udtryk. Børn ler anderledes end voksne, og kvinders lyse latter er meget anderledes end mænds mere robuste latter. Tilbøjeligheden til at bryde ud i latter og bestemmende for latterens voldsomhed og lydkarakteristik, kan til dels være afhængigt af opstemthed fremkaldt ved indtagelse af rusmidler[4], samt stemningen, der omgiver den leende. Latter hos andre kan være smittende. Man griner måske hjeteligt af en vittighed, hvis pointe man slet ikke fatter i øjeblikket, men når de andre griner, så griner man med. I komiske TV-serier udnyttes denne effekt rutinemæssigt ved at man tilsætter dåselatter, således at det virker som om, der er inviteret et lattermildt publikum ind i studiet. Når dette imaginære publikum griner højlydt, så skabes der hos seeren en illusion af at befinde sig i et muntert selskab.

Det er svært at beskrive ægte latter fyldestgørende uden lydeksempler, men følgende kan give en idé om alle de varianter, der forekommer:

  • ti – hi – hi (tøsefnis, en hæmmet form for latter, hvor man rødmende holder sig for munden og smilende prøver at lade være med at le)
  • ha – ha – ha – ha – ha – ... (hjertelig og uhæmmet latter)
  • arh – ha – ha – ha – ha ------- arh – ha – ha – ha – ha ----- arh – ha – ha – ha – ... (hæmningsløs latter med åndepauser og ledsaget af kraftige kropslige bevægelser frem og tilbage)
  • hi – hi – hi – hi – hi (drillende latter)
  • øh – hø – hø – hø – hø (lidt genert latter)
  • åh – hå – hå – hå – hå (spottende latter)
  • hoh – hoh – hoh – hoh – hoh (en dyb latter, der udstråler venlighed[5])
  • hir – hir – hir – hir (en hikkende fjottet latter[6])

Latter som udtryksform (pseudolatter)[redigér | redigér wikikode]

  • ah – haaaaaa (udtrykker triumf – lig med jubiii)
  • haaaaaaa (udtrykker overrasskelse – lig med nå sådan)
  • haa -- haa -- haa (udtrykker ironisk, at man ikke synes, det tilsigtet morsomme er spor sjovt)
  • o – ho – ho – ho – ho (lumsk triumferente latter – lig med nu har jeg dig)
  • oh -- ho -- ho -- ho -- ho (dyb og rungende teater- og operalatter[7])
  • hii -- hi – hi – hi (ondskabsfuld gnækkende latter, ofte tillagt hekse, vampyrer og spøgelser i fiktionel sammenhæng)

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. musculus risorius
  2. musculus risorius definition from the online medical dictionary
  3. jævnfør udtrykket en sund latter
  4. alkohol eller euforiserende stoffer
  5. Julemanden/Santa Claus
  6. Fedtmule
  7. Mefisto-arien i Faust

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]