Lattergas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lattergas
Nitrous-oxide-3D-vdW.png
Nitrous-oxide-dimensions-3D-balls.png
Nitrous-oxide-2D-VB.svg
[[Fil:{{{BilledFilV1}}}|130px|{{{BilledTekstV1}}}]] [[Fil:{{{BilledFilH1}}}|130px|{{{BilledTekstH1}}}]]
[[Fil:{{{BilledFilV2}}}|130px]] [[Fil:{{{BilledFilH2}}}|130px]]
IUPAC navn
Dinitrogenoxid
Generelt
Systematisk navn
Andre navne Lattergas
Nitrogen(I)oxid
Lystgas (forældet)
Forkortelser
Molekylformel N2O
Molarmasse 44,013 g/mol
Fremtræden Farveløs gas
CAS-nummer 10024-97-2
EC-nummer
PubChem 948
SMILES
ATC Kode N01AX13
DrugBank [1]
InChI InChI=1/N2O/c1-2-3
E-nummer E-942
Kemiske egenskaber
Massefylde 1,977 g/L (gas)
Opløselighed i vand 0,15 g/100 ml (15 °C)
Opløselighed i
andet
Alkohol, ether og svovlsyre
Smeltepunkt −90,86 °C (182,29 K)
Kogepunkt −88,48 °C (184,67 K)
Syrestyrkekonstant
(pKa)
Basestyrkekonstant
(pKb)
Isoelektrisk punkt (pI)
Specifik optisk drejning ([α]D) {{{SpecRotation}}}
Viskositet
Struktur
Krystalstruktur
Koordinationstal
Molekylær form lineær, C∞v
Dipolmoment 0,166 D
Termokemi
DeltaHf +82,05 kJ/mol
Std. entalpi af
forbrænding
ΔcHo298
Std. molar entropi So298 219,96 J K−1 mol−1
Std. molar
varmekapacitet
, cpo
Farmakologi
Biotilgængelighed
Metabolisme 0,004%
Biohalveringstid 5 min.
Udskillelse Respiration
PregCat
Administrationsmåde Indhaleres
Slagfølsomhed
Friktionsfølsomhed
Detoneringshastighed
RE Faktor
Sikkerhed
MSDS Ilo.org, ICSC 0067
EU klassifikation
Største risici
NFPA 704 Nfpa h2.pngNfpa f0.pngNfpa r0.png
R-sætninger
S-sætninger
Flammepunkt Ikke brandbar
Selvantændelses-temperatur
Explosionsgrænser
LD50
Beslægtede stoffer
Andre anioner
Andre kationer
Andre Nitrogenoxider Dinitrogentrioxid
Nitrogendioxid
Dinitrogentetraoxid
Dinitrogenpentoxid
Dinitrogenpentaoxid
Relaterede forbindelser Ammoniumnitrat
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Dinitrogenoxid kendes også som lattergas eller kvælstofforilte, og ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er det en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt. Navnet "lattergas" skyldes den virkning, denne gas har på mennesker, der inhalerer den, og den bruges også som bedøvelsesmiddel, især af tandlæger. Gassen virker også som drivhusgas.

Tekniske anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Dinitrogenoxid bruges som

  • Bedøvelsesmiddel (ofte hos tandlæger, fødsler og i Falcks ambulancetjeneste).
  • Drivgas til barberskum og fødevarer på siphon, f.eks. flødeskum.
  • Iltningsmiddel for forbrændingsmotorer: Dinitrogenoxid leverer mere ilt til motorens forbrænding pr. rumfangsenhed end atmosfærisk luft.
  • Nitrous Express og Nitrous Oxide Systems (NOS) laver også lattergas-blandinger til biler, så den forbrænder benzin/ilt-blandingen hurtigere.

Sundhed og sygdom[redigér | redigér wikikode]

Ved indånding forårsager dinitrogenoxid den føromtalte ufølsomhed over for smerte, samt eufori, svimmelhed og i visse tilfælde en svag afrodisisk virkning. Større doser over kort tid kan desuden medføre mild kvalme eller blivende svimmelhed, muligvis pga. af den højere koncentration af adrenalin eller endogene opioider i blodet under indånding. Gassens analgetiske virkning skyldes muligvis, at den fungerer som en opioid ligand eller frigiver kroppens naturlige reserver af disse. Alternativt kan modulation af det noradrenerge system i hjernen være årsag til den analgetiske virkning. Gassen i sig selv er ugiftig, men kan fortrænge den nødvendige ilt i indåndingsluften og derigennem føre til kvælning (hypoxi).
Længere tids brug i større mængder er forbundet med mangel på B12-vitamin, hvilket afstedkommer uheldige fysiske reaktioner. Det er gennem forskning blevet bevist, at N2O ikke, som andre rekreative inhalanter, er neurotoksisk.

Dinitrogenoxid som rusmiddel[redigér | redigér wikikode]

Der findes eksempler på misbrug af dinitrogenoxid som et rusmiddel, hvilket er en af årsagerne til, at gassen udfases til fordel for andre bedøvelsesmidler. I ca. 30 stater i USA er det forbudt at bruge dinitrogenoxid for dets euforiske virkninger.

Også i ambulancetjenesten bruges lattergas (under navnet Alnotox (R) i Falck Redningskorps) til smerteafbødning, det har dog også medført, at man i fx Storbritannien har måttet plombere lattergassen, da man fandt ud af, at redderne brugte lattergassen som rusmiddel i tjenestetiden, nu bliver plomberingen kun brudt, når det fremgår af ambulancejournalen, at patienten er behandlet med lattergas.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Lattergassen blev første gang beskrevet af Joseph Priestley i 1772. Syntesen på det tidspunkt foregik efter formlen:

2NO + H2O + Fe → N2O + Fe(OH)2

I 1790'erne eksperimenterede Humphry Davy sammen med nogle venner (herunder digterne Samuel Taylor Coleridge og Robert Southey) med at inhalere gassen. De opdagede hurtigt, at dinitrogenoxid virker sløvende på smertesansen, uden at personen mister bevistheden helt, og siden blev stoffet brugt som bedøvelsesmiddel.

Se også[redigér | redigér wikikode]