Launceston Elliot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Medaljeoversigt
Center
Launceston Elliot
Deltager for Skotland
Vægtløftning
Olympiske Lege
Guld 1896 i Athen Enhåndsløft
Sølv 1896 i Athen Tohåndsløft

Launceston Elliot (9. juni 1874 i Mumbai, Indien8. august 1930 i Melbourne, Australien) var en skotsk vægtløfter. Han blev den første britiske olympiske mester, da han ved OL i Athen i 1896 vandt konkurrencen i vægtløftning med én arm.

Hans familie med Lord Minto som overhoved var en etableret del af det skotske aristokrati og havde stærke forbindelser til Indienden 4. jarl af Minto var vicekonge af Indien i 1905-10. Hans oldefar var guvernør af Madras, hans bedstefar, Sir Charles Elliot, var guvernør af Sankt Helena, og hans far Gilbert var embedsmand i Indien, hvor han blev født i 1874. Launceston blev opkaldt efter byen LauncestonTasmanien, hvor han blev undfanget, og han tilbragte en del af sin tidlige barndom i Australien, inden familien igen flyttede til Indien.

I 1887 opsagde Elliots far sin stilling i Indien og flyttede med sin familie til England, hvor han begyndte at drive landbrug i Essex. 13-årige Launceston, som dermed kom til England for første gang, var en usædvanligt godt bygget ung mand, og han kom hurtigt under indflydelse af den tyske vægtløfter Eugen Sandow, der i dag betragtes som grundlæggeren af bodybuilding. Han udviklede sig til en usædvanligt talentfuld vægtløfter, og i januar 1891 – i en alder af blot 16 år – stillede han op ved det som nu anses som det første britiske mesterskab i vægtløftning, afholdt i det fashionable Cafe Monico i Piccadilly, London. Tre år senere vandt han mesterskabet i Royal Aquarium i Westminster.

Launceston Elliott på et postkort i 1910.

Ansporet af de opnåede resultater besluttede den nu 21-årige Elliot at rejse til Athen for at deltage i de første moderne olympiske lege. Dengang var der ingen internationalt accepterede regler eller vægtklasser inden for vægtløftning, og de olympiske arrangører havde da også opfundet sine egne regler til lejligheden. Første konkurrence på programmet var to-hånds-løft, og den langstrakte konkurrence endte med at danskeren Viggo Jensen og Launceston Elliot begge havde løftet 111,5 kg, men prins Georg tildelte danskeren førstepladsen for at have udført løftet i bedre stil end Elliot, der havde været langt mere besværet under udførelsen af sit løft. Til gengæld blev konkurrencen i en-hånds-løft kort. Elliot afslog prins Georgs tilbud om en hvilepause men bad til gengæld om at få lov til denne gang at løfte efter Jensen, eftersom danskeren i to-hånds-konkurrencen havde haft fordel af at løfte efter Elliot. Ønsket blev imødekommet af dommerne, men løfterækkefølgen fik ingen indflydelse på resultatet. Elliot løftede uden besvær 71,0 kg, mens Jensen, som havde skadet sin skulder i et forsøg på at løfte 112,5 kg i to-hånds-konkurrencen, ikke klarede mere end 57,0 kg, og dermed kunne Storbritanniens første olympiske mester kåres.

Elliot deltog også i konkurrencen i 100 m-løb, som var på atletik-programmet. Han blev nr. 3 i sit heat og gik dermed ikke videre til finalen, men eftersom 100 m-løbet var første disciplin overhovedet på OL-programmet, blev Elliot den 6. april 1896 Storbritanniens første OL-deltager. I brydekonkurrencen blev Elliot besejret i første runde af Carl Schuhmann fra Tyskland, som endte med at vinde konkurrencen. Endelig sluttede han på femte- og sidstepladsen i rebklatring, som var en del af gymnastik-programmet.

Elliot blev ofte beskrevet som en meget flot mand, og hans udseende appellerede i hvert fald til grækerne, for under de olympiske lege i Athen fik han et ægteskabstilbud fra en højtstående dame blandt publikum. Elliot afslog imidlertid tilbuddet og giftede sig i stedet året efter med Emilia Holder, en præstedatter fra Kent.

Efter sejren i Athen satte han fire nye britiske rekorder ved det britiske amatørmesterskabet i 1899, og han var en prominent figur på den britiske vægtløftningsscene, hvilket sikrede ham økonomisk. Han deltog også ved OL i 1900 i Paris, hvor der imidlertid ikke blev konkurreret i vægtløftning. I stedet deltog han i diskoskast og endte som nr. 11.

Omkring 1905 blev han professionel og begyndte at optræde som "stærk mand" sammen med Montague Spencer. Iklædt gladiatorkostumer optrådte de på scener udsmykket som romerske arenaer. De efterlignede romerske gladiatorkampe og sloges bl.a. med trefork, net og andre våben. I slutningen af showet gav Elliot en styrkeopvisning, hvor hans glansnummer var at løfte en metalstang over skuldrene, hvor der i hver ende var ophængt en cykel med rytter. Med denne belastning på skuldrene begyndte han at dreje rundt om sig selv, først langsomt men siden hurtigere og hurtigere, indtil cykelrytterne stod vandret i luften ud fra metalstangen.

Efter at være stoppet som underholder kort efter 1. verdenskrig beskæftigede han sig igen med landbrug i England i nogle år, inden han sammen med sin kone endelig slog sig ned i Melbourne i Australien i 1923. Han døde af kræft i rygsøjlen den 8. august 1930.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]