Laurids Brockenhuus
 |
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
|
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
 |
Laurids Brockenhuus (1552 - 1604) eneste Søn af Frands Brockenhuus (d. 1569), blev født 8. Sept. 1552. I sin Ungdom studerede han ved Kjøbenhavns Universitet, tjente derefter 2 Aar i Kancelliet og tog sluttelig Del i Krigen med Sverige, i hvilken han tjente med 12 Ryttere. Efter Freden 1570 blev han Hofjunker, men forlod dog snart Hoftjenesten. Efter sine Forældres tidlige Død var han nemlig bleven Ejer af Hovedgaardene Bramstrup og Egeskov, og han satte derfor i en forholdsvis ung Alder Bo; 25. Nov. 1571 fejrede han paa Egeskov sit Bryllup med den 8 Aar ældre Karen Skram, Datter af den berømte Søhelt Peder S. Kun 27 Aar gammel fik han sin første og eneste betydelige Forlening, i det han blev Lensmand paa Nyborg og Stiftslensmand i Fyn, og dette Len, hvortil 1580-82 var knyttet Tranekjær, beholdt han til 1601, faa Aar før sin Død, som indtraf 7. Nov. 1604 paa Bramstrup; Fru Karen Skram overlevede ham i 21 Aar. L. B. har ikke efterladt sig det bedste Eftermæle; dog er der mulig i saa Henseende gjort ham nogen Uret. Af hans Optræden irnod sin ulykkelige Datter Rigborg B. (se ndfr.) har man sluttet, at han var en haard og raa Fader, men det maa dog erindres, at han her kun efterkom en kongelig Dom, der ganske var i Samtidens Aand, og at Rigborg kun bødede for sin Krænkelse af Slægtens Ære paa samme Maade, som mange af hendes Standssøstre gjorde det baade før og senere. Langt mere graverende var et Drab, som han kort før sit Bryllup begik paa en Kvinde i Kjøbenhavn. De nærmere Omstændigheder herved kjendes ikke; han maatte betale en ualmindelig høj Bøde i Penge, men ogsaa paa dette Drab saa Samtiden med andre Øjne end Efterverdenen: ligesom det end ikke foranledigede en Opsættelse af hans Bryllup, saaledes ses det heller ikke senere at have berøvet ham Kongens Gunst eller hans Samtids Agtelse. Samtidige Vidnesbyrd rose hans Gudsfrygt og hans Gavmildhed mod sine Sognekirker, og det siges, at han holdt adskillige unge Mennesker til Studeringer. Sagnet fremhæver hans usædvanlige Legemsstyrke.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
