Laurits Tuxen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Laurits Regner Tuxen" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Laurits Regner Tuxen, se Laurits Regner Tuxen (flertydig).
Laurits Tuxen

Laurits (eller Lauritz) Regner Tuxen (9. december 1853 i København21. november 1927 i København) var en dansk maler, billedhugger og professor ved Kunstakademiet.

Kort oversigt[redigér | redigér wikikode]

Laurits Tuxen voksede op i København. Faderen, Nicolai Elias Tuxen, var søofficer og direktør for Orlogsværftet, og Tuxen ville egentlig helst være marinemaler. På Kunstakademiet blev han og P.S. Krøyer betragtet som de dygtigste elever, og derfor blev han opfordret til at beskæftige sig mere med figurmaleriet, som regnedes for den fornemste genre.

Tuxen kom første gang til Skagen i 1870, og han besøgte byen flere gange i løbet af 1870'erne. Det skulle imidlertid gå mere end 20 år, før han i 1901 igen kom til Skagen. I de mellemliggende år videreuddannede han og Krøyer sig i Paris, og han var initiativtager til oprettelsen af Kunstnernes Frie Studieskoler i København. Desuden rejste han meget rundt på store bestillingsopgaver fra Europas konge- og fyrstehoffer. Han malede bl.a. kæmpestore familieportrætter af kong Christian 9. og dronning Louise med deres familie, af den engelske dronning Victoria med hendes familie og af den russiske tsarfamilie.

Frederikke (Peder Severin Krøyer, 1882)

Tuxens første hustru, den belgiske Ursule de Baisieux, døde af tuberkulose i 1899. I 1901 giftede han sig med den norske Frederikke Treschow, og de bosatte sig i København sammen med Tuxens to døtre, Yvonne og Nina. Samme år købte parret Madam Bendsens hus i Skagen, som de byggede om til en herskabelig sommerbolig og døbte den Dagminne.

I de følgende år malede Tuxen en lang række billeder i Skagen. Det var nu især de nære motiver, der optog ham: familien, vennerne, landskabet, havet og havens blomster. Desuden engagerede han sig stærkt i oprettelsen af Skagens Museum.

Tuxen rejste i 1879 til Nymindegab, hvor han blandt andet malede de lokale fiskere og trankogersker. Enkelte af hans værker fra dette fremmede, vestjyske land kan i dag ses på Nymindegab Museum.

Der findes malerier af Tuxen i samlingerne: Hermitage (Skt. Petersborg, Rusland), The Royal Collection (London, UK), Ny Carlsberg Glyptotek (København, Danmark), Statens Museum for Kunst (København, Danmark), Skagens Museum (Skagen, Danmark) og Den Hirschsprungske Samling (København, Danmark).

Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Biografi fra DBL[redigér | redigér wikikode]

Lauritz Tuxen er søn af direktør Nicolai Elias Tuxen. Omtrent 14 år gammel blev han elev af Kunstakademiet, hvor han arbejdede indtil 1872; privat vejledning i malerkunsten fik han af H. Drachmann, senere af Vilhelm Kyhn, og udførte samtidig adskillige studier, dels landskaber, dels marinebilleder. På udstillingen debuterede han 1875 med et større billede, Fra Jyllands Vestkyst; en Flodbåd bemandet med Fiskere forsøger i hårdt Vejr at nå ud til et strandet Skib; det vakte opmærksomhed ved sit præg af åndfuldt og ejendommeligt natursyn og af evne til at give bevægelsen i luft og vand udtryk, mest dog ved den udprægede koloristiske begavelse, den unge maler allerede her lagde for dagen. Samme år rejste Tuxen for første gang udenlands, gjorde studier ved Englands og Bretagnes kyster og begav sig derfra til Paris, hvor han hele vinteren 1875-76 malede efter model under Léon Bonnat. Efter et kortere ophold i hjemmet arbejdede han igen 1877 i Bonnats atelier og udførte flere anselige arbejder, deriblandt en Susanna, der blev udstillet på Salonen. I Foråret 1879 vendte han atter hjem og udstillede et nyt billede af Susanna i Badet, der gjorde mere end almindelig opsigt; kompositionen var af sjælden skønhed, og figurerne vidnede om kunstnerens indgående formstudier; endnu mere interesserede værket dog i kraft af farvens ualmindelige fylde og det brede, marvfulde foredrag, den ypperlige gennemførelse af de nøgne partier og det virkningsfulde Clairobscur. Ved efterårstid samme år rejste Tuxen til Italien og malede der blandt andet udmærkede kopier efter Tizians Den himmelske og den jordiske Kjærlighed og Rafaels dobbeltportræt i Galleria Doria; de blev udstillet 1881 sammen med et dameportræt, der udmærkede sig ved rig farvevirkning og prægtig stofgengivelse, og det interessante friluftsbillede Trankogning paa Jyllands Vestkyst, hvor karakteristikken af figurerne var lige så fortræffelig, som lysvirkningen fin og slående. I 1882 udstillede han en ny Susanna og de to gamle, smuk i farven, men mindre betydelig i Indholdet end den ældre behandling af emnet; i 1883 og de nærmest følgende år malede han på Frederiksborg de meget virkningsfulde loftsbilleder Søen og Havet, Den sejrende Venus og Danmark modtager Stændernes Hylding. Væsentlig var Tuxen dog i denne periode sysselsat med de store Fyrstebilleder, der have bragt hans navn ud til fjerne egne. Rækken indlededes af kolossalmaleriet af kong Christian 9. og hans slægt, som i 1883 var samlet på Fredensborg; arbejdet med de omfattende studier og dermed følgende rejser optog al kunstnerens tid og alle hans kræfter indtil foråret 1886. 6. marts 1886 ægtede han Charlotte Pauline Ursule de Baisieux (født i Brüssel 5. december 1862, – 6. august 1899), og rejste med sin hustru til Paris og der fra til omegnen af Boulogne sur mer, hvor han malede et større billede Fiskernes Hjemkomst fra Havet, der blev købt af kongen af Italien. I sommeren 1887 blev Tuxen kaldet til Windsor for der at male et billede af dronning Victoria og hendes slægt; i de følgende år udførte han de store malerier over lignende emner, hertugen af Yorks bryllup, kejseren af Ruslands bryllup, prins Carl af Danmarks bryllup samt et Garden-Party ved dronning Victorias diamantjubilæum, endelig et mindre billede af sørgehøjtiden i St. Georges kapel ved Windsor efter dronningens død. Alle disse kunstværker er ophængte i Buckingham Palace i London. I St. Petersborg findes to arbejder af samme art, kejserens bryllup, omarbejdelse af ovennævnte billede, og kejserens kroning. I 1902 udstilledes på Charlottenborg De fire Slægtled, kong Christian 4., kronprins Frederik, prins Christian og prins Frederik, nu på Frederiksborg; derefter har kunstneren været beskæftiget med 3 billeder af scener fra kong Edwards kroning, som de tidligere nævnte bestemte for Buckingham Palace. I vinteren 1888-89 opholdt Tuxen sig i Kairo og nogle år senere i Palæstina; fra begge rejser foreligger der billeder. I begyndelsen af halvfemserne udførte han et større historiemaleri, Arkonas Indtagelse, til museet på Frederiksborg. Tuxens omfangsrige Repræsentationsstykker udmærker sig ved en velovervejet komposition, teknisk virtuositet og slående virkning; af større indre værd er dog hans portrætter, blandt hvilke general Bahnsons, professor William Scharlings og P.S. Krøyers (1903) indtage en fremragende plads ved liv og træffende karakteristik, hans landskaber og ikke mindst hans friske og åndfulde marinebilleder. Som billedhugger har han udført smukke og livfulde buster. -- En ikke ringe virksomhed har Tuxen udfoldet som en af lederne af Kunstnernes Studieskole, som Danmarks repræsentant ved Verdensudstillinger og som medlem af Akademirådet.

Efter sin første hustrus død ægtede Tuxen 23. juni 1901 Frederikke Koës født Treschow (11. april 1856). I 1892 fik han titel af professor.

Kilder angivet i DBL[redigér | redigér wikikode]

  • Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
  • S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.

Litteratur af Laurits Tuxen[redigér | redigér wikikode]

En Malers Arbejde gennem Tredsindstyve Aar fortalt af ham selv. København 1928.

Litteratur om Laurits Tuxen[redigér | redigér wikikode]

Svanholm, Lise: Laurits Tuxen. Europas sidste fyrstemaler. Københaven: Gyldendal 1990.

Svanholm, Lise: Tuxen og Skagen. Skagens Museums små skrifter Nr. 1. Skagen 1990.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.