Lavprisvarehus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Indgangen til Bilka i Ishøj.

Lavprisvarehus er en betegnelse for særligt store forretninger, hvor omsætningen typisk er delt ligeligt mellem udvalgsvarer og dagligvarer. Lavprisvarehusene er typisk mellem 10.000 m² og 25.000 m², beskæftiger mellem 300 og 700 ansatte og fører fuldt sortiment indenfor fødevarer og non-food. Altså er der kolonial, frugt og grønt, slagter, bager, isenkram, bøger, papirvarer, tekstil, sko, parfume, radio/tv, cykler, camping, autoudstyr, elektronik, bolig, byggemarked og havecenter.

Lavprisvarehuset er typisk placeret udenfor bykernen, hvilket giver et stort behov for parkeringspladser. Det har desuden den effekt, at det tiltrækker andre store og pladskrævende butikker. Derfor er der ofte et indkøbscenter eller megacenter i forbindelse med lavprisvarehuset.

Indholdsfortegnelse

Udviklingen i Danmark [redigér]

En bar mark i Tilst [redigér]

Det første lavprisvarehus i Danmark åbnede på en bar mark udenfor Århus i 1970. Den lokale detailhandelsmatador, direktør for Dansk Supermarked, Herman Salling, havde været på udlandsrejse og fået idéen til lavprisvarehuset Bilka. Der var tusindvis af kunder og lange bilkøer, men alle troede at der bare var tale om et midlertidigt lagersalg. Men butikken blev liggende og er udvidet adskillige gange gennem årene, så der i dag er 29.000 m² indkøbsmekka, der suppleres med de nærliggende Bauhaus, Elgiganten, Toys "R" Us og Maxi Zoo.

Kædekrig [redigér]

Som opfølgning på succesen åbnede Bilka i 1972 et lavprisvarehus i Skalborg ved Aalborg og i 1973 i Hundige. Befolkningen havde taget lavprisvarehuset til sig. FDB ønskede at udfordre Dansk Supermarkeds monopol på butikstypen på og åbnede derfor i 1974 et OBS!-varehus i det dengang nyåbnede City 2 i Høje Taastrup. Det var ganske vist en underskudsforretning fra starten for FDB, men de fortsatte med at åbne lavprisvarehuse frem til midt i 1990'erne. Flere gange blev der direkte krig mellem de to kæder. Hvis den ene åbnede i en større by, gjorde modparten det samme. Dette så man bl.a. i Holstebro, Odense og Esbjerg.

Da Dansk Supermarked ønskede at åbne et lavprisvarehus i Esbjerg i midten af 1980'erne mødtes man af et byråd, der ikke var interesseret i at der skulle bygges noget overhovedet. Man tillod at de kunne opføre en lagerbygning, men kort før den var færdig stod det klart, at man ville åbne en A-Z med fuldt non food-sortiment, men uden fødevarer. Byrådet fik lavet tilladelsen inden åbnningen i 1987 og en ny type lavprisvarehus var født. Da FDB nogle år senere fik tilladelse til at bygge OBS! i Esbjerg, kunne byrådet ikke længere tale sig fra at give tilladelse til fødevarer også i A-Z, så efter en ombygning fik Esbjerg et Bilka-varehus i 1994.

Andre aktører forsøgte også komme ind på markedet. Bl.a. Løvbjerg og Edeka, der dog opgav planerne i midten af 1990'erne. Købmanden Aage Haudal Pedersen fra Randers, nåede at åbne sit eget Haudal Paderup Lavprisvarehus i september 1979, men måtte dog allerede lukke i maj året efter. Hans varehus blev opkøbt af FDB og genåbnede som OBS! i juli 1980. Lignende tilfælde var E2 i Slagelse og A-Z Familiemarked i Ishøj, som begge med tiden blev købt af Dansk Supermarked og omdannet til Bilka'er.

Til sidst var det kun Bilka og OBS! der kæmpede om kunderne. I 2002 kastede FDB håndklædet i ringen og opgav kampen. OBS!-varehusene blev omdannet til det nydannede Kvickly xtra og Bilka var dermed det eneste reelle lavprisvarehus i Danmark, idet Kvickly xtra-varehusenes sortiment ikke var nært så stort som OBS!'.

Udfordringer [redigér]

Fred Meyer varehus i USA.

Efter at FDB havde opgivet kampen skulle man tro, at fremtiden ville blive nem for Bilka. Men efter at Folketinget vedtog Planloven i 1997, blev det besværligt at ekspandere kæden, da der kom maksimale grænser på salgsarealet som lå langt under hvad et lavprisvarehus havde behov for. Det skulle sagen om Bilka i Horsens vise. Det åbnede i 2001, men var tilsyneladende ikke lovligt opført. En årelang kamp endte med at det blev lovligt og fik lov at stå.

Den næste Bilka der åbnede i 2003 i Field's var også kontroversielt. Byggeriet blev kun godkendt fordi Bilka skulle være en del af et stormagasin i centret, der også inkluderede en Hennes & Mauritz og Debenhams (senere Magasin). Det blev dog kendt ulovligt i Østre Landsret den 17. februar 2011.[1]

De seneste tre Bilka-åbninger i Viborg, Sønderborg og Herning er egentlig opbygget som centre. Der er en fælles arkade med information, kiosk og bistro, mens dagligvarer og udvalgsvarer er placeret i hver sin ende med separate kasselinjer. Etableringen af disse varehuse var kun muligt, fordi der allerede var A-Z varehuse, og der således kun var behov for en mindre udvidelse, så der blev plads til dagligvarer.

I februar 2011 fremkom miljøminister Karen Ellemann med forslag til en ny planlov, der muligvis vil kunne lovliggøre store forretninger som lavprisvarehuse i byer med over 40.000 indbyggere.[2]

Lavprisvarehuse i Danmark [redigér]

År Butik Areal By Note
1970 Bilka 29.000 m² Tilst
1972 Bilka 28.700 m² Skalborg
1973 Bilka 27.800 m² Hundige
A-Z Familiemarked 13.000 m² Ishøj Senere Bilka
1974 OBS! 16.000 m² Høje Taastrup Senere Kvickly, lukket i 2011.
1975 OBS! 11.000 m² Odense Oprindeligt Anva-varehus.
1976 Bilka 22.500 m² Odense
1977 E2 12.600 m² Slagelse Senere Bilka
1978 OBS! 7.900 m² Herning Senere Kvickly
1979 Haudal Paderup 13.000 m² Randers Senere OBS!
1980 OBS! 14.000 m² Randers Senere Kvickly
OBS! 12.000 m² Nørresundby Senere Kvickly
1982 Bilka 20.000 m² Ishøj Tidligere A-Z Familiemarked
1983 OBS! 11.000 m² Slagelse Senere Kvickly
1984 OBS! 9.000 m² Helsingør Senere Kvickly
1987 A-Z 7.300 m² Esbjerg Senere udvidet til Bilka
1988 Bilka 12.600 m² Slagelse Tidligere E2
1989 Bilka 19.900 m² Næstved
A-Z 7.200 m² Sønderborg Senere udvidet til Bilka
1990 A-Z 7.700 m² Vejle Senere udvidet til Bilka
1991 A-Z 8.000 m² Viborg Senere udvidet til Bilka
OBS! 7.900 m² Horsens Senere Kvickly
1992 OBS! 9.400 m² Esbjerg Senere Kvickly
OBS! 17.000 m² Viby Senere Kvickly
OBS! 8.000 m² Hillerød Senere Kvickly, lukket i 2011.
A-Z 8.500 m² Hjørring
1993 OBS! 8.700 m² Holstebro Senere Kvickly
Bilka 14.800 m² Holstebro
Bilka 19.400 m² Vejle Tidligere A-Z
Bilka 19.300 m² Kolding
1994 Bilka 16.500 m² Esbjerg Tidligere A-Z
1999 A-Z 6.700 m² Herning Senere udvidet til Bilka
2001 Bilka 14.200 m² Horsens
2003 Bilka 13.000 m² Ørestad
2005 Bilka 13.400 m² Viborg Tidligere A-Z
2009 Bilka 11.800 m² Sønderborg Tidligere A-Z
2011 Bilka 10.800 m² Herning Tidligere A-Z
2012 Bilka 10.000 m² Hillerød Tidligere Kvickly

Info fra BBR-registret.

Lavprisvarehuse i udlandet [redigér]

Land Varehuse
Argentina Argentina Carrefour, COTO
Australien Australien Coles Supermarkets, K-mart, Target, Wollworths
Brasilien Brasilien Carrefour, Extra, Wal-Mart
Canada Canada Atlantic Superstore, Maxi & Cie, Real Canadian Superstore, Wal-Mart
Chile Chile Jumbo, Líder, Tottus
Colombia Colombia Almacenes Exito, Carrefour
Ecuador Ecuador Megamaxi
El Salvador El Salvador Hiper Europa, Hiper Paíz, Price Mart
Egypten Egypten Carrefour, Hyper One, Spinneys
Estland Estland Maxima, Rimi, Selver
Filippinerne Filippinerne SM Hypermarket
Finland Finland Citymarket, Euromarket, Prisma
Frankrig Frankrig Auchan, Carrefour, Casino, Cora, E. Leclerc, Géant, Hyper U, Intermarché
Hviderusland Hviderusland Gippo
Indien Indien Big Bazaar, HyperCITY, Marks & Spencer, Metro Cash & Carry, Reliance, Saravana Store, Spencer's Retail, SPAR, Star Bazaar, Vishal Megamart, .more for you
Indonesien Indonesien Carrefour, Giant Hypermarket, Hypermart
Italien Italien Auchan, Bennet, Carrefour, E. Leclerc, Il Gigante, Iper, Ipercoop, Iperfamila, Iperstanda, InterSPAR, Panorama
Japan Japan Fuji, Ito Yokado, JUSCO, Uny, YouMe Town
Kenya Kenya Nakumat, Uchumi
Kina Kina Auchan, Bailian, Carrefour, Hualian, Metro Cash & Carry, Tesco, Wal-Mart, Yokado
Kroatien Kroatien Konzum, Mercator
Kuwait Kuwait Carrefour, CityCentre, Lulu Hypermarket, Sultan Center
Letland Letland Maxima, Rimi, Selver
Litauen Litauen Maxima, Rimi, Selver
Malaysia Malaysia Carrefour, Giant Hypermarket, JUSCO, Marks & Spencer, Tesco
Marokko Marokko Achima, Aswak Salam, Label'Vie, Makro, Marjane
Mexico Mexico Chedraui, Comercial Mexicana, Soriana
Norge Norge Coop OBS!, Eurospar, ICA Maxi, Smart Club
Pakistan Pakistan Hyperstar, Metro Cash & Carry
Peru Peru Hipermercados Metro, Tottus, Wong
Polen Polen Auchan, Carrefour, Géant, Real, Tesco
Portugal Portugal Auchan, Continente, Intermarché, Jeronimo Martins
Rumænien Rumænien Auchan, Carrefour, Cora, Kaufland, METRO, Real
Rusland Rusland Auchan, Carrefour, GLOBUS, Karusel, Lenta, Liniya, METRO, Mosmart, Nash Hypermarket, OK, Real, Vester
Saudi-Arabien Saudi-Arabien Carrefour, Hyper Panda
Serbien Serbien Mercator, METRO, Tempo Centar
Singapore Singapore Auchan, Carrefour, El Corte Ingles, Eroski, Hipercor
Slovenien Slovenien Mercator
Spanien Spanien Carrefour, Eroski, Hipercor
Sri Lanka Sri Lanka Arpico Supercentres
Storbritannien Storbritannien ASDA, Marks & Spencer, Morrisons, Sainsbury's, Tesco
Sverige Sverige Coop Forum, MAXI ICA Stormarknad
Sydafrika Sydafrika Checkers Hyper, Pick'n'Pay
Sydkorea Sydkorea E-Mart, Home Plus, Homever, Lotte Shopping
Taiwan Taiwan Carrefour
Tjekkiet Tjekkiet GLOBUS, Hypernova, Makro, Tesco
Tyrkiet Tyrkiet Carrefour, Kiler, METRO, Migros, Real, Tansas, Tesco Kipa
Tyskland Tyskland CITTI, E-center, famila, GLOBUS, HIT, Kaufland, Marktkauf, plaza, Real, Toom
Ungarn Ungarn Auchan, Cora, METRO, SPAR, Tesco
USA USA Bigg's, Fred Meyer, Kroger Marketplace, Meijer, Shopko, Super K-Mart, SuperTarget, Wal-Mart, Woodman's Food Market

Eksterne henvisninger [redigér]

Fodnoter [redigér]