Lawrence mod Texas
Lawrence mod Texas er en vigtig retssag i Texas fra 2003. I den blev Texas' lov, der forbød homoseksualitet, underkendt.
Sagen var kommet for retten, efter at en sherif i Houstons forstæder havde trængt ind i en lejlighed tilhørende John Geddes Lawrence og fundet Lawrence og Tyron Garner under et analt samleje. Sheriffen var trængt ind i lejligheden efter en (falsk) anmeldelse om våbenbesiddelse og husspektakler, en anmeldelse indgivet af Lawrences nabo, Robert Eubanks, der på den tid havde et forhold til Garner.
Lawrence og Garner blev efterfølgende tiltalt for overtrædelse af anti-sodomiloven i Texas. I retssagen blev der henvist til en lignende sag fra Georgia i 1886, kaldet Bowers-sagen, men dommerne i Lawrence-sagen underkendte denne sags resultat, idet de mente, at hensynet til privatlivets fred i Bowers-sagen ikke havde vejet tungt nok. Flertallet af dommerne fandt, at den seksuelle handling var beskyttet af den 14. tilføjelse til USA's forfatning.
Retssagens afgørelse fik store følger i resten af USA, idet USA's højesteret efterfølgende kendte sodomilove i de stater, der fortsat havde sådanne, ugyldige.