Leghæmoglobin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Leghæmoglobin fra Soyabønne.

Leghæmoglobin eller legoglobin (ordet er sammensat af leg (fra leguminosae, et ældre navn for bælgplanter) + hæmoglobin (navnet på blodets røde farvestof)) er et transportstof for kvælstof eller ilt. Det findes i rodknoldene hos bælgplanter, som producerer det, når rødderne bliver inficeret med kvælstoffikserende bakterier, Rhizobia. Inde i rodknolden indgår det i symbiosen mellem plante og bakterie, og rødder, som ikke er inficeret, producerer intet leghæmoglobin.

Leghæmoglobin ligner hæmoglobin meget nøje, både kemisk og strukturmæssigt, og ligesom hæmoglobin er stoffet rødt. Man har antaget, at stoffet blev produceret af plante og bakterie i fællesskab, sådan at hovedstrukturen i molekylet blev dannet af planten, mens hæmdelen (et jernatom, som er bundet i en porfyrinring) blev skabt af bakterien.[1] Nyere undersøgelser viser dog, at hæmdelen også bliver dannet af planten.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. M.R. O'Brian, P.M. Kirshbom og R.J. Maier: Bacterial heme synthesis is required for expression of the leghemoglobin holoprotein but not the apoprotein in soybean root nodules i Proceedings af the National Academy of Sciences of the United States of America, 1987, 84, 23 side 8390-8393. Se et abstract online
  2. Maria A. Santana, Kaarina Pihakaski-Maunsbach, Niels Sandal, Kjeld A. Marcker og Alison G. Smith: Evidence that the plant host synthesizes the heme moiety of leghemoglobin in root nodules i Plant Physiology, 1998, 116, 4 side 1259-1269. Se et abstract online