Leif Mikkelsen (politiker)
| Leif Mikkelsen | ||
|---|---|---|
| Født | 27. juli 1945 | |
| Stilling | Gårdejer, MF | |
| Hverv som folkevalgt | ||
| Parti | Liberal Alliance | |
| Folketingsmedlem | 2001-2007 (Venstre) 2011-(Liberal Alliance) | |
| Parlamentarisk karriere | Kommunalpolitisk ordfører (Venstre-25. november 2006) Idrætspolitisk ordfører (-10. maj 2007) (Liberal Alliance) kommunalordfører, trafikordfører og landdistriktsordfører 15. september 2011 - |
|
| Valgkreds | Silkeborgkredsen (1999-2006) Vestjyllands Storkreds (2007 & 2011) | |
Der er flere personer med dette navn, se Leif Mikkelsen.
Leif Mikkelsen er landsformand og MF´er i Liberal Alliance. Han var tidligere medlem af Venstre. Privat er han økologisk gårdejer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Politisk karriere
Leif Mikkelsen er medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Han er partiets kommunalordfører, trafikordfører og landdistriktsordfører.
Leif Mikkelsen har tidligere været folketingsmedlem for partiet Venstre i perioden fra 20. november 2001 til 13. november 2007. Han meldte sig ud af Venstre 10. maj 2007 for at støtte Ny Alliance, men blev først formelt en del af folketingsgruppen, da Ny Alliance blev godkendt som parti, 10. juli 2007. Leif Mikkelsen er landsformand for Liberal Alliance. Han blev senere Spidskandidat for Liberal Alliance i Vestjylland hvor han den 15. september 2011 blev valgt til Folketinget som kommunalordfører, trafikordfører og landdistriktsordfører. Hans stedfortræder er skolelæreren Anne Kathrine Kirk der er datter af Venstremanden Jens Kirk.
[redigér] Uddannelse og erhverv
Leif Mikkelsen blev født 27. juli 1945 i Sinding pr. Skægkær mellem Kjellerup og Silkeborg. Han er søn af husmoder Gudrun Mikkelsen og gårdejer Georg Mikkelsen, der var radikalt medlem af Viborg amtsråd. Fra 1953 til 1960 gik han i Sinding Folkeskole, hvorefter han var et år på Kongeådalens Efterskole i 1961. I 1969 var han på befalingsmandsskolen i Værløse og i flyvevåbnet, militærpolitiet 1965-73, hvorefter han i 1973 gik på Asmildkloster Landbrugsskole. Fra 1973 blev han gårdejer.
Leif Mikkelsen har haft en række tillidsposter. I en ung alder blev han i 1962 formand for Sinding Idrætsforening. Det var han indtil 1966. Fra 1982 til 1986 var han formand for Silkeborgegnens Gymnastikforening, og fra 1982 til 2000 formand for Sinding Brugsforening.
Leif Mikkelsen blev i 1979 medlem af landsstyrelsen for De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger, og var formand for foreningen fra 1984 til 1992. Da De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger i 1992 blev lagt sammen med De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger til det nuværende Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) blev Leif Mikkelsen den første formand for den nye forening, en post han besad indtil 2001. 19. juni 1998 blev han Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.[1]
Leif Mikkelsen er formand for Danske Spil og har siden 2000 været formand for DGI-byen i København.
[redigér] Politisk karriere
Leif Mikkelsen var medlem af Venstre i mere end 40 år, indtil 2007. Han blev partiets kandidat i Silkeborgkredsen i maj 1999. D. 20. november 2001 blev han valgt ind i Folketinget. Han blev senere Spidskandidat for Liberal Alliance i Vestjylland hvor han den 15. september 2011 blev valgt til Folketinget som kommunalordfører, trafikordfører og landdistriktsordfører.
Den 10. maj 2007 meldte Leif Mikkelsen sig ud af Venstre og indtrådte som medlem af det nystartede parti Ny Alliance.[2]
Ved folketingsvalget i 2007 var han spidskandidat for Ny Alliance i Vestjyllands Storkreds, men han blev ikke genvalgt til Folketinget.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
- Folketinget.dk Dato: 6. februar 2008
[redigér] Noter
| Artiklen om politikeren Leif Mikkelsen (politiker) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
- Født i 1945
- Levende personer
- Tidligere løsgængere i Folketinget
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Venstre
- Folketingsmedlemmer i 2000'erne
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Ny Alliance
- Nuværende folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance
- Folketingsmedlemmer i 2010'erne
- Landmænd fra Danmark
- Foreningsformænd fra Danmark
- Riddere af 1. grad af Dannebrog