Lejesoldat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En lejesoldat er en betegnelse for en soldat, der mod betaling gør tjeneste i et andet lands forsvar eller i en privat hær.

Definitioner og opfattelser[redigér | redigér wikikode]

Det internationale samfund anvender den definition der findes i den humanitære folkeret[1], som beskriver en lejesoldat som følger[2][3]:

Lejesoldater betragtes ikke som lovlige kombattanter ifølge den humanitære folkeret.
Definitionen på en lejesoldat er ganske snæver: En person, der ikke er statsborger eller bosiddende i den pågældende stat, og som er hyret med henblik på at deltage i den pågældende krig og rent faktisk tager del i kamphandlingerne. Han må ikke normalt indgå i statens hærstyrker og ikke være udsendt til tjenstlige opgaver af en anden stat. Og vigtigst af alt, skal han være motiveret til at deltage i kamphandlingerne for personlig vinding og rent faktisk betales mere end en person af lignende rang og funktion i den stridende parts hær, som han indgår i.

Machiavelli beskrev i sit værk Fyrsten, lejesoldater på en mere farverig og mindre objektiv måde[4]:

Lejesoldater [...] er ubrugelige og farlige og såfremt en statsleder, opretholder sin position på baggrund af disse soldater, vil han hverken stå sikkert eller fast, for de er splittede, grådige, uden disciplin og tro; tapre blandt venner, men feje blandt fjender; de frygter ikke gud og har ingen tro på menneskeheden.

Den gængse opfattelse er, at lejesoldaten simpelthen er en soldat, der gør tjeneste i en andet lands hær eller en privat hær mod betaling[5], og som oftes tillægges denne en række negative negative konnotationer, svarende til Machiavellis opfattelse af lejesoldater, selv om begrebet stringent set, alene omfatter soldater der alene er bundet af den løn denne modtager, og ingen andre forpligtelser (f.eks. juridiske eller religiøse)[6].

Historien[redigér | redigér wikikode]

Lejesoldater - opfattet som væbnede deltager i konflikter og krig - kan spores helt tilbage til det gamle Egypten, hvor Ramses 2. i slaget ved Kadesh brugte et korps af medjai-soldater, der var indhyret i den ægyptiske hær, primært som opklaring og let infanteri. Efterfølgende blev der etableret andre udlandske enheder, hvor den egyptiske hær indhyrede både større samlede enheder og individer fra især områderne dækket af det nuværende Libyen og Syrien.[7]. Både i Romerriget, vikingetidens væringer og især op gennem middelalderen var anvendelsen af lejesoldater udbredt. Storfyrste og konger måtte ofte forlade sig på lejede soldater - både samlede enheder og individer - fra alden; i Danmark havde Kongen f.eks. ingen hær før 1614, og var før det nød til at forlade sig på soldater fra adlen, som til tider tog sig godt betalt. Det danske ord soldat har således også sin etymologiske oprindelse i ordet sold, der stammer fra det middelaldertyske solt, hvilket betyder låne modsvaret løn/betaling[8]. Gennem især 1600 og 1700 tallet i Europa fremstilles lejesoldater oftes som terrorister, f.eks. i 18 tegninger af Jacques Callots fra Trediveårskrigen, der blev døbt Les Misères de la Guerre (Krigens Elendigheder). Dette havde blandt andet årsag i konsekvent manglende aflønninger af lejesoldater, hvorfor mange lejesoldater tyede til plyndringer for at overleve.[6]. Med plyndringerne fulgte andre former for manglende disciplin, især mord og voldtægter var ofte en konsekvens af høje koncentrationer af lejesoldater.[9] Den manglende disciplin og loyalitet blev et stigende problem og efter den franske revolution og Napoleonskrigene blev de i stor udstrækning erstattet af hære med værnepligtige soldater.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Statsminister Anders Fogh Rasmussens Svar på § 20 spm. nr. S 3253, stillet af Villy Søvndal d. 14/4 04
  2. Røde Kors: Regler for krig - Om den humanitære folkeret i væbnede konflikter pp. 14 og 19
  3. Protocol Additional to the Geneva Conventions of 12 August 1949, and relating to the Protection of Victims of International Armed Conflicts (Protocol I), 8 June 1977
  4. Machiavelli, Fyrsten (1532) kap. XII (engelsk Wikisource - dansk oversættelse: Bruger:Heb)
  5. 'lejesoldat' i Den Danske Ordbog
  6. 6,0 6,1 Mikkel Thorup & Morten Brænder Antiterrorismens idehistorie (på Dansk). Århus Universitetsforlag. ISBN 978 87 7934 984 1.
  7. Mark Healy New Kingdom Egypt (på Engelsk). ISBN 1-85532-208-0.
  8. Niels Åge Nielsen: Dansk Etymologisk Ordbog (2008), Nordisk Forlag A/S, ISBN 978-87-02-03554-4, p. 403
  9. Jennifer L. Airey: The Politics of Rape: Sexual Atrocity, Propaganda Wars, and the Restoration Stage, University of Delaware, 2012, ISBN 978-1-61149-405-1

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: