Lekhitiske sprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lekhitisk
Talt i: Centraleuropa
I alt talere:
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Balto-Slavisk
  Slavisk
   Vestslavisk
    Lekhitisk 
Kategori (kilder): Underopdeling:
Polsk sprog
Schlesisk sprog
Kasjubisk (Pommerske sprog)
Polabisk sprog
Sprogkoder
ISO 639-1: ingen
ISO 639-2: ingen
ISO 639-3: Ingen 
Slavic languages 2000s.png
Fordeling af de slaviske sprog.

Lekhitisk sprog omfatter tre sprog, der tales i Centraleuropa, hovedsageligt i Polen, og historisk også i Brandenburg, Mecklenburg og Vorpommern i det nordøstlige Tyskland. Sproggruppen er en gren af de større Vestslaviske sprogfamilie.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet Lekhitisk eller Lechitic stammer fra slaviske ord for polakker "Lech" eller "Lach" (tilsyneladende en forvrænget form af "Lyakh")[1][2][3].

Slaver, der anvender sproget er også kendt som Lechiter.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Encyclopædia Britannica oplyser at "Lekhitisk sprog (stavet Lekhitic eller Lechitic) er en undergruppe af de Vestslaviske sprog, der består af polsk, kasjubisk og de uddøde slovinsk og polabisk. Alle disse sprog, undtagen polsk, betegnes undertiden som den pommerske undergruppe. I begyndelsen af middelalderen, før befolkningen var blevet fortysket, taltes de pommerske sprog og dialekter langs Østersøen, i et område, der strækker sig fra den nedre del af Wisla til Oder.

Kasjubisk og slovinsk overlevede til 1900-tallet og der er stadig et betydeligt antal af kasjubisk-talende i Polen og Canada. I 1990'erne uddøde polabisk, som grænsede op til sorbisk i det østlige Tyskland og blev talt af den slaviske befolkning omkring Elben indtil 16 – 1700-tallet. En ordbog og nogle sætninger, der er skrevet på sproget, eksisterer[4]".

Efter de skiftende unioner med Litauen, har polsk haft en fremtrædende indflydelse på østslavisk blandt andet det vestlige rusinsk, en tidlig form for hviderussisk.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Det mest udbredt lekhitisk sprog er polsk (ISO 639-1 kode: pl, ISO 639-2 kode: pol), der er modersmål for ca. 36,5 mio. i Polen og i alt næsten 40 mio. på verdensplan[5]. Polsk anses for at have flere dialekter, herunder Storpolsk dialekt, Lillepolsk dialekt og Masovisk dialekt. De andre lekhitiske sprog er:

  • Kasjubisk (ISO 639-2 kode: csb), som i dag anvendes som modresmål af omkring 3.000 mennesker[6] i den polske del af Pommern;
  • Schlesisk (ISO 639-3 kode: szl), som i dag anvendes som modresmål af omkring 60.000 mennesker[7] i den polske del af Schlesien og også i Tjekkiet.
  • Slovinsk, uddødt siden begyndelsen af 1900-tallet, et sprog, der taltes i dele af Pommern, undertiden identificeret med kasjubisk som et enkelt Pomeranian sprog (betragtes også som en dialekt af polsk);
  • Polabisk (SIL-kode: pox), uddødt siden midten af 1700-tallet, et sprog, der tidligere taltes af slaviske folk, i områderne omkring floden Elben i hvad der nu er nordøst for Tyskland.

Nærmeste genetiske slægtninge[redigér | redigér wikikode]

De lekhitiske sprogs nærmeste genetiske slægtninge er:

Noter:

  1. Alternativt opfattet som et østslavisk sprog, en ukrainsk dialekt, eller som en dialekt mellem vestukrainske dialekter og østslovakiske dialekter)
  2. Nogle sprogforskere mener at schlesisk er en polsk eller oldpolsk dialekt, bortset fra Lach dialekter, som hører til det tjekkiske sprog

Karakteristika for Lekhitisk sprog[redigér | redigér wikikode]

  • Mutation af slavisk ě, e, ę før alveolære s til a,o, ǫ.
  • Fortsættelse af Proto-slaviske dj, gě2, gi2 as d͡z, d͡zě, d͡zi.
  • Mangel på gɣ overgang.
  • Bevarelse af nasal vokal s.
  • Den såkaldte fjerde palatalisering af alveolar konsonanter på polsk og kasjubisk (eks: bogyni → bogini).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Theodore Murdock Andersson, Kari Ellen Gade Morkinskinna i The Earliest Icelandic Chronicle of the Norwegian Kings (1030-1157): "Laesir is the Old Norse term for the Ljachar, a people near the Vistula in Poland". ISBN 978-0-8014-3694-9 s. 471
  2. The Ukrainian review (1963): "The word here for Poles is "Laesum", the dative plural from a nominative plural "Laesir". This clearly is derived from the old name for Poles, "Lyakh", since in the course of the Slavonic paradigm kh becomes s in accordance with the "second palatalization" and the addition of the regular Norse plural ending of ir ... s. 70
  3. Omeljan Pritsak i Old Scandinavian sources other than the sagas. (1981): "eastern Wends, meaning obviously the Vjatyci/Radimici, Laesir "Poles" or "Western Slavs" (ef. Old Rus'ian ljaxy). s. 300
  4. Encyclopædia Britannica. Hentet juli 2003
  5. Ethnologue om polsk sprog
  6. Ethnologue om kasjubisk sprog
  7. Ethnologue om schlesisk sprog