Leningrad oblast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leningrad oblast
russisk: Ленингра́дская о́бласть
Leningradskaja oblast
Oblast
Nationalsang: Ingen
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Nordvestlige
Økonomisk region Nordvestlige
Officielle sprog Russisk
Administrativ center Sankt Petersborg
Areal 83.908 km² (nr. 39)
Indbyggertal ↑ 1778857 (nr. 27)
Grundlagt 1. august 1927
Lovgivende forsamling Oblast dumaen
 - Guvernør Aleksándr Drozdénko
(Forenede Rusland)
 - Formand for
Oblast dumaen
Ivan Khabarov
Tidszone UTC+3
(MSK)
Leningrad oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Leningrad oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Leningrad oblasts beliggenhed i Den Russiske Føderation
Hjemmeside: Officielle hjemmeside
Kort over Leningrad oblast med dets administrative inddeling.

Leningrad oblast (russisk: Ленингра́дская о́бласть, tr. Leningradskaja oblast) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation. Oblasten har et areal på 83.908 km² og 1.778.857(2016)[1] indbyggere. Det administrative center i oblasten er placeret i Sankt Petersborg.

Oblasten har sit navn efter byen Leningrad, der dog i dag hedder Sankt Petersborg.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Oblasten omfatter Stor Sankt Petersborg og strækker sig fra den finske og estiske grænse over den sydlige halvdel af Ladoga søen til Onega. Østvest strækker oblasten sig over 450 km, fra nord til syd er der maksimalt 320 km. De vigtigste floder er Neva og Volkhov. I Leningrad oblast er der 1800 søer. Blandt dem, Ladoga søen og Onega, der er den største og den næststørste ferskvandssø i Europa.

Leningrad oblast deler grænse med Finland mod nordvest og med Estland mod vest, samt grænser op til fire andre russiske føderale enheder: Republikken Karelija mod nordøst, Vologda oblast mod øst, Novgorod oblast mod syd, Pskov oblast mod sydvest.

Byen Sankt Petersborg, der geografisk ligger indenfor oblastens område, er en føderal by og er administrativt ikke underlagt Leningrad oblast.

Landskab[redigér | rediger kildetekst]

Terrænforhold i Ingermanland og omegn.

Området er helt beliggende inden for det nordøsteuropæiske lavland. Kendetegnende for dette terræn er, at det er fladt med mindre højder (generelt 50-150 meter over havets overflade). Den del af området, der omdatter Det Karelske Næs (og især dens nordvestlige del) adskiller sig ved at have ujævnt terræn med mange klippeskær og masser af søer. Den Karelske Næs er en del af den baltiske skjold. Det højeste punkt på Det Karelske Næs, Mount Kivisjurja har en højde på 203 m over havets overflade (i henhold til de finske før krigen landmålere dog 205 m) og ligger ikke langt fra landsbyen Novozhilova.

Lavlandet er for det meste beliggende langs bredden af Den Finske Bugt og Ladoga-søen, og i dalene for større floder. De mest markante floder er Vyborg, Priozersk, Ladoga, Predglintovaja, Pljussa, Luga, Volkhov, Svir og Tikhvin.

De største bakker er Lembolovo, Izhora-højderne, Lodeynopolskye, Vepsiske højder og Tikhvin området. Det højeste punkt i området - Gapselga (291 meter over havet) - ligger på de Vepsiske højder. En interessant objekt er en geografisk baltisk klint, en 40-60 meter høj klippe, der strækker sig mere end 200 km fra vest til øst område. Det er bredden af et gammel hav.

Floder[redigér | rediger kildetekst]

Floden Oredezh - en biflod til Luga.
Navn Længde (km) afvandingsområde (km²)
Luga 353 13.200
Ojat 266 5.200
Sias 260 7.300
Pasha 242 6.700
Volkhov 224 80.200
Svir 224 84.000
Oredezh 192 .3200
Vuoksi 156 68.700
Neva 74 281.000

Søer[redigér | rediger kildetekst]

Ladoga-søen med øen Konevets.
Den Finske Bugt nær Primorsk.
Navn Areal (km²) Maksimal dybde (m)
Ladoga 17700 225
Onega 9890 110
Vuoksa 95,6 24
Otradnoje 66 27
Sukhodolskoje 44,3 17
Białe 35,8 9
Campo 40,4 5
Glubokoje 37,9 12
Komsomolsk 24,6 20
Balachanovskoe 15,7 12
Cheremenetskoe 15 32
Vrevo 12 44
Kavgolovskoe 5,4 5

Klima[redigér | rediger kildetekst]

Klimaet er kontinentalt. Marine luftmasser fra Atlanterhavet betinger en relativt mild vinter med hyppig tø og moderat varme, til tider en kølig sommer. Den gennemsnitlige temperatur i januar er -8 °C - -11 °C og i juli 16 °C - 18 °C. Den absolutte maksimumtemperatur +37,8 °C (målt i Tikhvin), det absolutte minimum af -52 °C. Kulde forekommer mest i de østlige regioner, varme mest mod sydvest.

Nedbøren for året 600–700 mm. Den meste nedbør falder i de højere liggende områder, den maksimale på Lembolovo. Den mindste nedbør falder i det kystnære lavland. Den meste regn falder i sommeren og efteråret.

Vinternedbøren falder hovedsagelig i form af sne. Permanent snedække forekommer fra anden halvdel af november eller begyndelsen af december til anden halvdel af april.

Dyreliv[redigér | rediger kildetekst]

Området er beboet af talrige vilde dyr, herunder 68 arter af pattedyr. De vigtigste er egern, ilder, mår, væsel, hare, pindsvin, og forskellige gnavere (markmus og skovmus, rotter, etc.). Mindre almindelige er ulv, vildsvin, rådyr, ræv, elg, bjørn, los, odder, spættet sæl, bæver, mink, vaskebjørn.

Området er hjemsted for omkring 300 arter af fugle er den vigtigste ryper, agerhøne, hjerpe, urfugl, ænder, gæs, dobbeltbekkasin, skovfugle som flagspætter, drosler, solsort, gøg, stær, krage, spurve, dompap; de fleste trækfugle forlader området i slutningen af august.

I farvandene i området findes omkring 80 arter af fisk. Fra marine fisk er mere almindelige østersøsild, brisling, torsk, lange, desuden smelt, laks, ørred, ål. Blandt ferskvandsfisk er aborre, sandart, brasen, skalle.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Leningrad oblast blev oprettet i 1927.[2]

I 1941 invaderede Nazi-Tyskland Sovjetunionen under Operation Barbarossa, og kort efter indledtes Belejringen af Leningrad. Wehrmacht erobrede den sydvestlige del af regionen og nåede Tikhvin i øst, mens Finland brød fredsaftalerne fra Moskva og finske tropper i ly af Nazi-Tysklands angreb hurtigt indtog de afgivne områder i Fortsættelseskrigen og belejrede Leningrad fra land. Under den finsk-tyske belejring af Leningrad omkom mere end 1,5 millioner mennesker, heraf estimeret 1,2 millioner civile Leningradboere. I 1944 lykkedes den sovjetiske offensiv at tvinge Nazi-Tyskland på retræte og lægge militært pres på Finland, som afstod det Karelske næs ved Våbenhvilen i Moskva den 19. september 1944. De vundne områder på næsset, Vyborgskij og Priozerskij rajoner, blev en del af i Leningrad oblast. I 1947 blev grænsedragningen fra våbenhvileaftalen bekræftet ved Fredsaftalerne i Paris. Novgorod og Pskov oblaster blev dannet ud af de sydlige dele af Leningrad oblast i 1944. I januar 1945 blev en lille del af den Estiske SSR øst for floden Narva med byen Jaanilinn (nu Ivangorod) overført til den Russiske SFSR og optaget i Leningrad oblast. Siden da har Leningrad oblast areal ikke ændret sig meget, selv om nogle Leningrads forstæder (nu Sankt Petersborg) er blevet overført fra oblasten og sammenlagt med byen.[3]

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Befolkning i oblasten efter folkegrupper
Nationalitet Folketælling
1989
% Folketælling
2002
% Folketælling
2010
%
Russere 1.502.901 90,88 1.495.295 89,58 1.485.905 86,55
Ukrainere 49.182 2,97 41.842 2,51 31.769 1,85
Hviderussere 33.704 2,04 26.290 1,58 16.830 0,98
Tatarer 7.757 0,47 9.432 0,57 8.693 0,51
Armeniere 1.761 0,11 5.518 0,33 7.072 0,41
Usbekere 1.188 0,07 1.001 0,06 6.717 0,39
Aserbajdsjanere 1.920 0,12 3.855 0,23 4.574 0,27
Finner 11.833 0,72 7.930 0,48 4.366 0,25
Romaer 4.215 0,25 4.573 0,27 3.885 0,23
Vepsere 4.273 0,26 2.019 0,12 1.380 0,08
Karelere 3.371 0,20 2.057 0,12 1.345 0,08
Jøder 3.587 0,22 1.734 0,10 1.206 0,07
Ingrere 276 0,02 177 0,01 169 0,01
I alt 1.653.723 100,00 1.669.205 100,00 1.716.868 100,00

Bemærkning: Andel angiver af den samlede befolkning, herunder de der ikke har angivet nationalt tilhørsforhold (i 2002 39.028 personer, i 2010 114.747 personer)

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ gks.ru: Population 2016 Arkiveret 27. januar 2016 hos Wayback Machine
  2. ^ Eesti Nõukogude Entsüklopeedia, 4:Kirv-Maao; Tallinn 1972; s. 409
  3. ^ "Ленинградская область в целом: Административно-территориальное деление Ленинградской области". Arkiveret fra originalen 3. februar 2010. Hentet 30. oktober 2015.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 60°03′N 31°45′Ø / 60.05°N 31.75°Ø / 60.05; 31.75