Lennart Torstenson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lennart Torstenson

Lennart Torstenson (17. august 16037. april 1651) var svensk greve (1647), general (1632), rigsråd, feltmarskal (1641) og generalguvernør i Västergötland, Dal, Värmland og Halland. Han blev gift i 1633 med Beata De la Gardie (Johansdotter) (1612-1680). Lennart Torstensson var en af Gustav 2. Adolfs vigtigste militære rådgivere og reorganiserede det svenske artilleri.

Ved sin hurtige og overrumplende krigsførelse anses Lennart Torstenson for at have været en læremester for Karl 10. Gustav. Som menneske beskrives han kun i positive vendinger. Han havde ofte problemer med sine lejetropper, som på grund af udeblevet sold truede med mytteri.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han blev født på Forstena gård i Västergötland. Han tilhørte en adelig familie, som stod i opposition til hertug Karl (Karl 9.), men ansattes ikke desto mindre som kammerpage hos Gustaf 2. Adolf. Sin første krigerske uddannelse fik han i nævnte konges livlandske og først og fremmest preussiske felttog og blev 1629 oberst for artilleriet, i hvilken egenskab han udfoldede en betydelig virksomhed i omdannelsen og udviklingen af artillerivåbnet.

Han kæmpede med berømmelse bl. a. ved Breitenfeld og Lech og blev i 1632 general. I kampene samme år ud for Nürnberg blev han fanget og pådrog sig ved den hårde behandling under fangenskabet en sygelighed — frem for alt gigtsmerter — hvoraf han siden den tid led. I 1633 blev han udset og det følgende år udnævnt til rigstøjmester. I 1635—40 deltog han under Banér’s overkommando i den tyske krig, og 1641 blev han under et ophold i Sverige og straks efter, at han var blevet rigsråd, udnævnt til øverstbefalende i Tyskland. Han førte nu kommandoen 1641—1645 og udmærkede sig her paa en glimrende måde, først og fremmest ved hurtigheden i de militære bevægelser, så meget mere beundringsværdig, som han selv i reglen under marcherne måtte bæres på en båre, da hans gigtsmerter sædvanligvis forhindrede ham i at sidde til hest. Banér havde til den grad svækket Brandenburg og Sachsen, at disse stater ikke længere for alvor formåede at deltage i krigen mod Sverige, og Tostenson kunne lda forlægge krigsbegivenhederne ind i kejserens arvelande Schlesien, Böhmen og Mähren. Han gjorde 3 særlige felttog ind i disse Lande: efter det første indfald besejrede han i bund og grund Piccolomini 1642 ved Breitenfeld, efter det andet rykkede han ind i Danmark, mod hvilket land Sverige nu begyndte krig, og var inden første halvdel af 1644 fuldstændig herre over hele den jyske halvø; han vendte der efter tilbage til Tyskland, besejrede Gallas’ tropper ved Jüterbogk i Brandenburg og foretog 1645 det tredie indfald i Østrig, under hvilket han vandt en glimrende sejr ved Jankowitz i Böhmen og trængte frem lige til Wien. Den 1. december 1645 afgav han overkommandoen og vendte tilbage til Sverige.

1648—1651 var han generalguvernør i Sveriges vestlige grænseprovinser Västergötland, Dalsland, Värmland og Halland.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXIII; s. 638-639; opslag: Torstenson, Lennart