Leo Putz
| Leo Putz | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
18. juni 1869  Meran, Italien |
| Død |
21. juni 1940 (71 år), 21. juli 1940 (71 år) Meran, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Académie Julian |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, universitetsunderviser, karikaturtegner, illustrator |
| Arbejdsgiver |
Escola Nacional de Belas Artes |
| Bevægelse |
Ekspressionisme |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Leo Putz (født 18. juni 1869 i Merano, død 21. juli 1940 sammesteds)[1] var en tyrolsk maler. Hans arbejde omfatter Art Nouveau, Impressionisme og den begyndende ekspressionisme. Figurer, nøgenmodeller og landskaber er hans fremherskende emner.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Hans far, Karl Putz, var borgmester i Merano.[2] Han begyndte sine studier i en alder af seksten på kunstakademiet i München, hvor han studerede med maleren Gabriel von Hackl. Overbevist om, at han havde et stort talent, sendte faderen ham til Académie Julian i Paris. Efter militærtjeneste vendte han tilbage til München og studerede hos Paul Hoecker.[1] Han åbnede sit første atelier i 1897. Samme år blev han medlem af kunstnersammenslutningen Münchener Secession. Han arbejdede på ugemagasinet Jugend, og mange af hans malerier blev gengivet på bladets forside. I denne periode arbejdede han også som en kommerciel kunstner og producerede mange plakater i Art Nouveau-stil og reklameskilte for Moderne Galerie München.
Staatsgalerie Dresden og Neue Königliche Pinakothek erhvervede mange af hans værker i 1903. Han blev æresborger i Bayern i 1909; en forudsætning for at blive professor, hvilket han blev samme år.[2] Mellem 1909 og 1914 tilbragte han sine somre på Schloss Hartmannsberg nær Chiemgau for at arbejde med plein-air maleri. Mens han var der, underviste han flere studerende, blandt dem den amerikanske kunstner Edward Cucuel. Det var også der, at han skabte sine bedst kendte værker; to serier kendt som "Båd Billeder" og "Badende". I begge serier fokuserede han på at fremstille smukke, unge kvinder, hvilket er en fremtrædende kendetegn i hans tidligere arbejder. I 1913 giftede han sig med landskabsmaleren Frieda Blell. Han flyttede til Gauting i 1922, hvor han byggede sig et hus, som han finansierede ved at sælge sine malerier for byggematerialer.[2]
Til Brasilien og tilbage[redigér | rediger kildetekst]
Putz og hans familie havde accepteret en invitation til at flytte til Brasilien i 1929. På anmodning af Lúcio Costa, tog han et professorat ved Escola Nacional de Belas Artes i 1931.[1] Der holdt han forelæsninger om komposition og tog flere studerende, herunder landskabsarkitekt Roberto Burle Marx. Under opholdet udviklede han en mere tropisk smag i sine farver, og de for ham eksotiske planter i Brasilien blev et yndet motiv. Han vil ofte rejse til afsides områder på muldyr i søgen efter inspiration. Han vendte tilbage til Tyskland i 1933. Et udvalg af hans sydamerikanske værker var fokus på en udstilling i München i 1935.
Han blev en kritiker af nazismen og hans kunst blev af naziregimet stemplet som "degenereret" ("entarte").[2] Fra 1936 blev han gentagne gange afhørt af Gestapo og var tvunget til at flygte tilbage til sin hjemegn, sydtyrol. I 1937 blev han officielt udelukket fra at arbejde i Tyskland. Resten af sit liv koncentrerede han sig om at male slotte, landsbyer og landskaber.
Han døde i 1940 efter en operation. Nyheden om hans død blev undertrykt i Italien og Tyskland,[2] og han blev begravet i stilhed i Gauting.
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
-
Hinter den Kulissen (1905) -
Nudes (1909) -
Im Sonnenlicht (ca. 1921) -
Mein Garten (Gauting) (1926)
.jpg)
.jpg)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c Eva Chrambach: Putz, Leo. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 21, Duncker & Humblot, Berlin 2003, ISBN 3-428-11202-4, Side 23 f. (Digitalisering).
- ^ a b c d e Leo Putz Information website
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- E. Egg: "Putz Leo". In: Österreichisches Biographisches Lexikon 1815–1950 (ÖBL). Vol. 8, Austrian Academy of Sciences, Vienna 1983, ISBN 3-7001-0187-2, p. 348.
- Ruth Stein: Leo Putz. Edition Tusch, Wien o.J. ISBN 3-85063-031-5.
- Helmut Putz: Leo Putz. Umfassendes Werkverzeichnis in zwei Bänden. Kastner, Wolnzach 1994, ISBN 3-9803518-1-5, ISBN 3-9803518-2-3.