Leo von Caprivi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Leo von Caprivi i 1880

Grev Georg Leo von Caprivi de Caprara de Montecuccoli (24. februar 1831 i Charlottenburg (ved Berlin) – 6. februar 1899 i Skyren (Brandenburg)) var en tysk officer og statsmand, som efterfulgte Otto von Bismarck som Tysklands anden kansler i 1890.

Han var af slovensk oprindelse. Familien, med det oprindelige navn Kopriva, stammede fra Koprivnik i Kočevski Rog, men havde senere slået sig ned i Schlesien i Preussen. Caprivi trådte ind i hæren i 1849 og deltog i krigene i 1866 (mod Østrig) og 1870 (mod Frankrig). Senere blev han general i infanteriet og stabschef. Mellem 1883 og 1888 var han chef for admiralitetet, hvor han fik anledning til at vise sit forvaltningstalent, som til slut førte til at han blev preussisk statsminister og tysk kansler da Bismarck gik af.

Caprivis regering var præget af en "ny kurs" i både udenrigs- og indenrigspolitik. Han forsonede sig med socialdemokraterne, som havde været Bismarcks bitreste fjender, og førte en pro-britisk udenrigspolitik, som bl.a. kom til udtryk gennem Zanzibar-traktaten, hvor briterne afstod Helgoland (nu i Slesvig-Holsten) og Caprivi-striben (i dagens Namibia) til Tyskland i bytte mod at Tyskland opgav krav på Zanzibar og dele af Bechuanaland. Med denne politik skabte han sig fjender blandt kolonialisme-forkæmpere, og med sin frihandelspolitik også blandt konservative landbrugsfolk. I hans regeringstid blev den såkaldte "genforsikringsaftale", Bismarcks forsøg på at opretholde en alliance med Rusland efter at Trekejserforbundet (Tyskland, Rusland og Østrig-Ungarn) brød sammen, ikke fornyet, noget som ødelagde balancen i Bismarcks alliancesystem.

I 1892 måtte han gå af som preussisk statsminister efter at have tabt en afstemning i det preussiske parlament om en uddannelseslov. Dette førte til en lidet gunstig deling af magten mellem kansleren og efterfølgeren som preussisk statsminister, Botho zu Eulenburg, som til slut førte til at begge måtte gå af i 1894. De blev efterfulgt af fyrst Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Efterfulgte:
Otto von Bismarck
Preussens ministerpræsident
1890-1892
Efterfulgtes af:
Botho zu Eulenburg
Efterfulgte:
Otto von Bismarck
Tysklands kansler
1890-1894
Efterfulgtes af:
Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst