Libanon-Ceder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Libanon-Ceder ?
Libanon-Ceder (Cedrus libani). Parc Mariemont, (Belgien).
Libanon-Ceder (Cedrus libani).
Parc Mariemont, (Belgien).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Cedrus (Ceder)
Art: C. libani

Libanon-Ceder (Cedrus libani) er et stedsegrønt træ med en bredkronet, opret vækst. Veddet er smukt og meget holdbart [Kilde mangler]. Nogle forskere betragter Atlas-Ceder som en variant af Libanon-Ceder. I så fald hedder den Cedrus libani var. atlantica. Cypern-Ceder regnes som en varietet af Libanon-Ceder med det botaniske navn Cedrus libani var. brevifolia.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Grenene er kraftige og først vandrette, men senere overhængende til jorden. Ofte deles stammen i flere lodrette, tykke grene. Barken er først lysegrøn, men snart bliver den brunlig med korte hår. Ældre grene får en glat, grå bark, og gamle stammer er til sidst furede og lysegrå med brede kamme.

Knopperne er spredte, brune og ægformede med mørke rande på skællene. På unge skud er nålene enkeltsiddende med stor afstand, men på ældre grene dannes de fra dværgskud, sådan at de sidder i bundter. Nålene er toårige, stive og spidse og meget forskelligt farvede fra individ til individ (fra rent grønne over grå og blågrønne til blågrå).

Hanblomsterne sidder i samlede stande, som er grågrønne, slanke og oprette. Hunblomsterne sidder enkeltvis på dværgskud. Koglen er tøndeformet, grågrøn og opret, ofte indsmurt i harpiks. Frøene er vingede, men de modner ikke i Danmark.

Rodnettet består af meget kraftige, dybtgående og vidt udbredte hovedrødder og et tæt net af finrødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 40 x 8 m (25 x 5 cm/år). I Danmark kun på beskyttede steder og selv dér væsentligt mindre. Målene kan anvendes ved udplantning.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

I Libanon og det sydøstlige Tyrkiet er arten mest almindelig i højder mellem 1.000 og 2.000 m over havet, hvoe den danner rene bestande eller blandede skove med f.eks. Sort-Fyr (i varianten Pinis nigra var. pallasiana) Hundegræs, Bunium microcarpum, Daphne oleoides, Dun-Eg, Galium peplidifolium, Lamium garganicum, Orientalsk Gemserod, Salvia tomentosa, Ædel-Kortlæbe og forskellige arter af Ene.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Veddet af Libanon-Ceder har siden faraonernes Egypten været eftertragtet som tømmer til skibsbygning, og kong Salomos tempel blev båret af søjler af dette træs ved. Veddet er smukt og meget holdbart.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: