Ligestilling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Ligestilling mellem kønnene indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet. Den kræver bl.a. en lige fordeling af magt og indflydelse, samme muligheder for økonomisk uafhængighed, lige vilkår i erhvervsvalg, arbejde og udviklingsmuligheder på arbejdet, lige adgang til uddannelse, samme muligheder for udvikling af personlige interesser, talenter og ambitioner, delt ansvar for hjem og børn og frihed fra kønsrelateret vold.

I Danmark og mange andre lande betragtes ligestilling som ønskværdig, men på en række områder mangler ligestilling endnu.

Ligestillingsideen i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Første gang ideen offentligt blev ført frem af en kvinde i Danmark var i Mathilde Fibigers forfatterskab. Men Ludvig Holberg (i Niels Klims underjordiske Rejse) og Tycho Brahe (og hans søster Sophia) havde tidligere strejfet den.

Debatten om kvindernes frigørelse og ligestilling florerede livligt i 1850 og årene derefter. Ved oprettelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871 kom der struktur på debatten. Gradvis ændredes synet på kvindens rolle i familie og samfund. Landvindingerne var få og til at overskue, men de lovgivningsmæssige fremskridt skete hurtigere end de prakske.

Industrialiseringen betød at mændene overtog mange af kvindernes vanskelige arbejdsopgaver (ølbrygning, brødbagning, fremstilling af smør og ost, slagtning, husdyrsfodring, salting af madvarer, m. m.). Derved faldt kvindernes status i hele samfundet.

Nogle højdepunkter indenfor ligestilling:

[Kilde mangler] måde for ligestillingen.

1. verdenskrig betød et spring frem for kvinderne, da der blev mangel på mænd. Men krisen i 1930'erne gav et tilbageslag som først blev overvundet i 1960'erne.

Ungdomsoprøret i 1968 medvirkede for ligestillingen, og kvinderne oplevede at opsvinget i 1960'erne gav mulighed for en plads på arbejdsmarkedet, da det stigende antal børnehaver gav den nødvendige tid. Indførelse af ligelønnen og oprettelsen af et ligestillingsministerium er sidste skud på stammen.

Organisationer om ligestilling:

Det er en forenkling at opstille det patriarkalske (mandsstyrede) samfund som modsætning til det matriarkalske (kvindestyrede) samfund, da de unge mænd og kvinder er lige undertrykt i begge samfundstyper. Det er de erfarne, som har magten (arkæokrati).

Debatterede emner om Ligestilling[redigér | redigér wikikode]

Værnepligt[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er det kun mænd der er pålagt værnepligt. Det er muligt for kvinder frivilligt at melde sig til tjeneste.

Forældremyndighed[redigér | redigér wikikode]

Ved forældremyndighedssager som skilsmisser vil moderen oftest blive tildelt forældremyndigheden af hensyn til barnets tarv, og børnene forbliver fastboende hos moderen med besøgsmulighed hos faderen en eller flere gange om måneden.

Kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

I 2005 var der 20,5% kvinder skyldige i danske straffelovsovertrædelser. Dette tal var stort set uforandret i 2009 hvor tallet var 20%.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Ved Folketingsvalget i 2005 blev der valgt 65 kvinder (36%).

Efter folketingsvalget i 2007 var 38% af Folketingets medlemmer kvinder.

I forbindelse med folketingsvalget i 2011 var der 39% kvinder blandt Folketingets medlemmer.

Arbejdsmarkedet[redigér | redigér wikikode]

Kvinder udgør i 2005 under 5% af topledelsen og 7% af de tværgående direktører.

Under 5% af ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber er kvinder. I Sverige og Norge er der 20%.

I de største virksomheders bestyrelser i Danmark er kvindeandelen, inklusiv de medarbejdervalgte, på 17,9%. I Norge er den på 28,8%. I Danmark er ca. halvdelen af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer medarbejdervalgte. I Norge udgør de mindre end en trediedel. Det skal dog nævnes, at der i Norge er lovkrav om, at 40% af medlemmerne af bestyrelser skal være kvinder.

Ifølge Danmarks Statistik 2009 tjente mænd i gennemsnit 15,6% mere i løn. Hvor en gennemsnitlig timeløn for mænd var 235 kr. og den for kvinder var 198 kr. Forskellene var største i den private sektor, hvor lønningerne generelt er højere, og hvor der i langt højere grad kan forhandles om lønniveau.

Uddannelse og forskning[redigér | redigér wikikode]

Af alle ph.d. studerende er 40% kvinder.

Højeste uddannelsesniveau blandt kvinder[redigér | redigér wikikode]

Ovenstående er baseret på statistiske data fra 2004 og dækker over 714.521 mænd og kvinder.

Man har indført en kontant bonus til universiteter, der ansætte kvinder i forskerstillinger til fordel for mænd. Dette har fået mænd til at føle sig diskrimmineret, idet det i praksis betyder at det koster penge at ansætte ansætte en mand, men det er gratis at forfremme en kvinde.[1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]