Lille Restrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Fil:Lille Restrup set fra Simested Å.jpg

Lille Restrup 2008

Lille Restrup

Lille Restrups beliggenhed

Lille Restrup er en hovedgård ved Ålestrup i Hvam Sogn i det tidligere Rinds Herred, Viborg Amt, Ålestrup Kommune, nu i Vesthimmerlands Kommune, Region Nordjylland.

[redigér] Den tidlige Lille Restrup Hovedgaard

Restrup Hovedgårds tidlige historie er dunkel. Restrup omtales flere gange i løbet af 1400-tallet, men betegnelsen dækker formentlig over et område bestående af flere gårde. Det er derfor ikke muligt at fastlægge Lille Restrups tidligste ejerforhold. I 1459 omtales dog en væbner Niels Pedersen, der benævnes af Restrup. Sidst i 1400-tallet forbindes også Skadeland-slægten med Restrup

I perioden 1508-11 opkøbte landsdommer og rigsråd Niels Clementsen flere gårde i Restrup, hvoraf den ene med sikkerhed vides at være Restrup Hovedgård, som Marine Nielsdatter og hendes søn Niels Skadeland skøder til landsdommeren i året 1508.

Efter tvistigheder med Kronen beslaglagde den danske konge, Christian 2. Restrup Hovedgaard i 1518. Samme år dør Niels Clementsen. Restrup Hovedgaards tid som krongods blev dog kort. Niels Clementsens enke besad atter gården i 1520. Niels Clementsens datter og hendes mand Christen Harbou arvede Restrup (deres ligsten kan ses indmuret i koret i Hvam Kirke), og gården var i slægten Harbous besiddelse til efter år 1600.

På grund af økonomiske vanskeligheder i begyndelsen af 1600-tallet pantsatte Harbou-slægten Restrup Hovedgård med tilhørende bøndergårde til flere sider, og først i 1646 blev Restrup Hovedgaard for en længerevarende periode samlet under rigsråd Mogens Kaas (Sparre), som besad flere gårde i omegnen.

Restrup Hovedgaard var omkring år 1600 en mindre adelig gård, der allerede tidligt havde fået adelsprivilegier og var således fritaget for almindelige skatter, men skulle svare ekstraordinære skatter i krigstid. For mindre adelige gårde som Restrup Hovedgaard fik adelsprivilegierne store økonomiske konsekvenser særligt i sidste halvdel af 1600-tallet, hvor danskerne førte talrige krige bl.a. mod svenskerne.

Mogens Kaas’ søn opnåede ikke at føre gården igennem de vanskelige tider, og Restrup blev atter pantsat til flere sider. De følgende år gik Restrup langsomt i forfald, enkelte bygninger blev solgt, andre jævnet med jorden. I 1691 kunne end ikke adelsprivilegierne opretholdes.

Navnet "Lille Restrup" eller "Lille Restrup Hovedgaard" dukker først op i 1800-tallet, og i alle tidligere omtaler benævnes gården Restrup Hovedgaard eller blot Restrup.

[redigér] Lille Restrup Hovedgård 1737-1867

I 1737 blev Lille Restrup med bøndergårde opkøbt i fællesskab af Morten Kirketerp og herredsfoged Christen Sørensen Testrup. Kort efter blev Christen Sørensen Testrup eneejer, og den forsømte Lille Restrup gennemgik under denne og i den følgende tiårige periode gennemgribende forandringer.

En ny hovedbygning, bestående af en hovedfløj mod nord og to mindre sidefløje, blev opført i 1738. Bygningen, som blev indrettet til beboelse, opført af grundmur og havde tegltag. Udover hovedbygningen blev i 1748 en firelænget avlsbygning med stråtag opført. Ind mod gårdspladsen var anlægget opført i bindingsværk mens de øvrige mure var af kampesten. Tilbage fra Christen Sørensen Testrup findes stadig den nordlige del af den vestlige staldbygning, lindealleen i parken og stendiget på vej mod Himmerlandsstien.

Efter 90 år i Testrup-slægtens eje blev Lille Restrup Hovedgård i 1827 solgt på auktion, og de følgende år skiftede gården hyppigt ejere.

Christen Sørensen Testrup ligger begravet ved Testrup Kirke og var den første ikke-adelige ejer af Lille Restrup.

[redigér] Den nuværende Lille Restrup Hovedgård

I 1867 blev Lille Restrup solgt til Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen (1840 - 1927), som tre år senere rev den gamle hovedbygning fra 1738 ned og lod opføre en ny – den nuværende hovedbygning. Den nuværende hovedbygning blev anlagt, hvor den gamle tidligere havde ligget og bestod lige som den forrige af en hovedfløj og to mindre sidefløje. Den nye bygning var dog markant anderledes. Bygningen var opført i kløvede kampesten og præget af en gennemført symmetri med den store kvist som centrum.

J.H.A. Kjeldsens efterkommere førte gården videre indtil 1948, hvor Lille Restrup Hovedgård blev solgt til forlagsdirektør Ejner Winther. I 1950, få år efter at Ejner Winther havde købt gården, brændte de gamle avlsbygninger fra midten af 1700-tallet, og de nuværende avlsbygninger blev kort efter opført. Familien ejer stadig gården, og den drives nu ikke med landbrug, men fungerer som en smuk ramme for fester, primært større bryllupper.