Limerick (poesi)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Limerick.
Limerick er en kort, ofte humoristisk eller frivol form for digt, der overholder en bestemt struktur.
Struktur [redigér]
Et limerick består af fem linjer, hvor der er to sæt enderim: "A-A-B-B-A". Antallet af stavelser er tilsvarende for de fem linjer: "9-9-5-5-9".
Indholdsmæssigt siger traditionen, at den første linje indeholder et personnavn samt som sidste ord et stednavn. Resten af limericket lægger derpå op til en humoristisk pointe i forbindelse med slutlinjen.
Og også at der er en bestemt rytme når man læser det op:
- da DUM da/da DUM da/da DUM (da)
- (da) da DUM da/da DUM da/ da DUM (da)
- (da) da DUM da/da DUM (da)
- (da) da DUM da/da DUM (da)
- (da) da DUM da/da DUM da/da DUM (da)
Kilde: Tid til Dansk
Historie [redigér]
Betegnelsen limerick har en uklar oprindelse, og selv om der er teorier om en forbindelse til den irske by Limerick, er denne forbindelse aldrig verificeret. Første kendte forekomst af et limerick er fra 1896.
Eksempler [redigér]
- Alvilda i Tisvildeleje
- en fiskebutik ville eje,
- hun købte en disk,
- men alt gik i fisk,
- nu ejer hun ikke en reje.
- Jomfru Esther gik til fest i Herstedvester,
- som er den by, hvor Jomfru Esther fester.
- Men på vejen hjem fra ballet
- da blev Jomfru Esther knaldet.
- Jomfru Esther hed herefter bare Esther.
- En gammel kone fra Brønshøj
- Sagde: "Nej, jeg vil ikke ha' høns, føj!
- For skønt de er rare
- Så ender det bare
- Med pletter af æg på min søns tøj.
 |
Stub Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
