Litra ME

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Litra ME er DSBs fjerde generation af diesel-elektriske lokomotiver, og den første danske generation af denne type til at anvende asynkrone banemotorer

[redigér] Historie

I midten af 1970'erne nedsatte DSB en række såkaldte APO-grupper (Anlægs Projekt Organisation), et nyt koncept til at udvikle fremtidens materiel. Der nedsattes fire APO'er, henholdsvis med ansvar for El-traktion (der mundede ud i litra EA), Lyntog (som mundede i ud i to prototypelyntog, som dog ikke fik nogen succes, men blev en kraftig inspiration til IC3), S-tog (som mundede ud i to prototyper, ingen af dem blev en succes, men den ene endte med at blive inspiration til 3. generations S-togene), og dieseltraktion, som mundede ud i litra ME.

DSB havde på dette tidspunkt brug for flere diesel-elektriske lokomotiver med samme ydelse som litra MZ (3300HK). Da man på dette tidspunkt var blevet uvenner med NOHAB, so havde leveret alle hidtidige lokomotiver af denne type, valgte man i APO dieseltraktion at søge efter en anden leverandør. Valget faldt på tyske Henschel, som på dette tidspunkt havde udviklet det første diesel-elektriske lokomotiv med asynkrone banemotorer, benævnt DE2500. Da denne type lokomotiv havde vist stort potentiale, indledte man forhandlinger om udvikling af en tilpasset type til danskerne. DSB havde en række punkter man ønskede ændret. For det første skulle dieselmotoren udskiftes til den (hos DSB) velkendte GM-motor (af type 645E3B) med 3300HK (mod DE2500's MTU med 2500HK). For det andet skulle vognkassen ændres til DSBs eget design (som deles med litra EA og prototypelyntogene). Sidst, men ikke mindst, skulle lokomotivet udstyres med det danske ITC til fjernstyring (ITC var en konkurrent til det tyske ZWS).

De første lokomotiver blev efter en mindre forsinkelse leveret og sat i drift i 1981. Frem til 1997 kørte lokomotiverne udelukkende øst for Storebælt. ME 1509 og ME 1511 blev efter et rangeruheld i Kalundborg den 27/6-2000 som de eneste forsøgsvis lakeret helrøde. ME 1518-1537 blev i 2002/2003 lakeret blå og fik samtidig ZWS-anlæg, så de kunne køre med de lejede dobbeltdækkervogne. Den 30. november 2005 brændte ME 1510 på Høje Tåstrup station, i marts 2006 blev lokomotivet udrangeret og brugt som reservedele til de øvrige lokomotiver. Resten af ME'erne er blevet iklædt blå folie. Den første, som fik dette, var ME 1512, der kom i drift den 2. februar 2006. Siden er alle de andre Rød/sorte og Helrøde blevet beklædt med blå folie.

[redigér] Tekniske data

• Leverandør: BBC, TH, Scandia
• Levering af 1501 - 1530: 1981 -1983
• Levering af 1531 - 1537: 1985
• Tjenestevægt: 115,0 tons
• Længde over puffere: 21,00 m
• Bredde: 3,15 m
• Højde : 4,35 m
• Maksimal effekt, traktion: 2450 kW
• Maksimal effekt, el-bremsning: 2550 kW
• Maksimal hastighed: 175 km/h
• Antal drivende aksler: 6
• Energiforsyning til vogne: 1500 V, 50 Hz
• Traktionssystem: Dieselelektrisk AC
• Fjernstyring: EMD-anlæg/ITC-anlæg/ZWS-anlæg(kun 1518-1537)
• Akselrækkefølge: Co'Co'
• Akselafstand: 11,55 + 2,00 + 1,85 m
• Starttrækkraft: 360 kN
• Hjuldiameter: 1100 mm
• Dieselmotor: GM 16-645 E3B
• Sikkerhedssystem: ATC

[redigér] Eksterne links

• Jernbanen.dk
• Billeder af Rød/sorte ME'er
• Billeder af Helrøde ME'er
• Billeder af Blå ME'er
• Billeder af Folie Blå ME'er

Stub Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.