Loch Ness-uhyret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Søen Loch Ness, hvor Loch Ness-uhyret efter sigende skulle holde til. I forgrunden ses ruinen af Urquhart Castle, hvor mange angiveligt har set uhyret.

Loch Ness-uhyret er en kryptid, der siges at leve i den skotske ferskvandssø Loch Ness. Det berømte Loch Ness-uhyre har fået kælenavnet Nessie. Myten om Loch Ness-uhyret har sin begyndelse i 1933, men historier om formodede observationer af søuhyrer i Loch Ness går meget længere tilbage. Beviserne for uhyret består af videnspåstande og tvivlsomt fotografisk materiale og er sandsynligvis et mix mellem svindelnumre og ønsketænkning. Alligevel er den moderne myte om Loch Ness-uhyret nyere tids mest populære eksempel på kryptozoologi, kun matchet af Bigfoot. En almindelig opfattelse blandt tilhængere er, at der er tale om en eller flere plesiosaurer, som har overlevet siden den sidste masseudryddelse.

Observationer[redigér | redigér wikikode]

Ældste omtale[redigér | redigér wikikode]

Sankt Columba (521 – 597)

Den tidligste omtale af Loch Ness-uhyret stammer fra det 7. århundrede, hvor den irske hagiografiker abbed Adomnán af Iona, beskriver hvordan Sankt Columba omkring år 565, foretog en missionsrejse fra Irland til Skotland i håb om at omvende pikterne til kristendommen. Her var lokalbefolkningen i færd med at begrave en mand, der var blevet trukket ud af sin båd af et uhyre, der havde dræbt ham. Columba befalede én i sit følge at svømme over floden efter mandens båd, der var drevet over til den modsatte bred. Straks kastede uhyret sig også over ham. Columba gjorde korsets tegn og befalede: "... Tænk ikke på at fortsætte, ej heller rører du manden. Hurtigt! Vig bort!"[1], og uhyret flygtede i rædsel. Pikterne blev på den måde overbevist om, at Columbas gud var stærkere end deres og værd at omvende sig til[2].

Sankt Columba mødte i øvrigt to uhyrer ved Loch Ness, hentet fra skotsk overtro: En kelpie, der svømmede i vandet og angreb mennesker, tolket som Nessie, og the water horse, der antog skikkelse af en opsadlet hest, indtil nogen satte sig på den. Da trak den dem med ned i dybet for at fortære dem[3]. Det originale manuskript vedrørende denne historie blev lagt online i 2012[4].

Tilhængere af Loch Ness uhyret vil ofte pege på denne historie, selv om den fandt sted på floden Ness snarere end søen selv, som bevis for dyrets eksistens så tidligt som det 6. århundrede. Mens skeptikere stiller spørgsmålstegn ved fortællingens pålidlighed og bemærker, at historier om vandmonstre var meget almindelige i middelalderen og især i helgeners liv, at Adomnáns fortælling blot er en gengivelse af en populær myte tilknyttet et lokalt vartegn, og at historien intet har at gøre med den moderne udgave af Loch Ness-uhyret.

1933 og The Inverness Courier[redigér | redigér wikikode]

Op til 1930'erne forbliver Loch Ness uhyret en lokal myte, men langsomt begynder historierne at blive taget op i aviser, og antallet af rapportede observationer stiger kraftigt. Den første avisinteresse vises af en lokal avis The Inverness Courier, i byen Inverness som ligger i den nordlige ende af søen [5]. Den første artikel om Loch Ness uhyret kommer i The Inverness Courier om Loch Ness uhyret 29. august 1930 og omhandler 3 lystfiskere der ser en høj bølge, som de mener er skabt af et undervands uhyre [6].


  • 2. maj 1933 - En lokal mand og hans kone reporter "store forstyrrelser" af en ellers still sø, og et stort hval lignede dyr kommer til overfladen og er der et helt minut, for derefter at dykke, uden at vise sig igen [7]. En lokal kaptajn, John Macdonald, med 50 års erfaring på Loch Ness søen, og med lokal befolkningen, afviser i et brev til avisen, at uhyrets eksistens skulle være almindelig kendt, eller at observationer skulle være udbredte [8].
  • 30. maj 1933 - Der gøres et forsøg på at fange uhyret af Foyers, uden held vel at mærke, der bruges en tønde med kroge og mading.
  • 9. juni 1933 - Endnu en rapport, her nær Fort Augustus (sydlige ende af søen), her beskrives monsteret som lignede en sæl eller et marsvin.
  • 22. Juli 1933 - George Spicer beskriver i et brev (4. august) til The Inverness Courier, om hans møde med hvad han beskriver som et frygtindgydende væsen. "Jeg så den nærmeste tilgang til en drage eller forhistorisk dyr, jeg nogensinde har set i mit liv" og forstætter med "Det syntes at have en lang hals, som bevægede sig op og ned på den måde af en naturskøn jernbane, og kroppen var temmelig stor med en høj ryg, men hvis der var nogen fødder, må de have været svømmefødder af en slags, og om halen kan jeg ikke sige, da det flyttede sig så hurtigt, og da vi kom til stedet, var det sandsynligvis forsvundet i søen. Længde fra seks meter til otte meter og var meget hæsligt" [9].
  • 8. august 1933 - Kommandør Meikle & frue bosat en halv mil fra Inchnacardoch bugten (sydlige ende af søen, nær Fort Augustus) ser uhyret på lavt vand på en afstand af en halv mil i hvile på overfladen. Det beskrives som lignede en sort hest [10]. I 2 uafhængige observationer af henholdsvis frøken Keyes og frøken Nellie Smith (ved Glen Doe, nær Fort Augustus) ses et uhyre svømme i cirkler. Keyes mener at have set finner (hun brugte ordet flappers, som svare til finner på en hval, ikke en fisk) [11], men Nellie Smith beskriver uhyret som en båd der vendte bunden i vejret med store ben [12].
  • 25. august 1933 - Seks personer observere et stort dyr, de hævder at se væsnet tydeligt og i roligt vand [13].
Sildekongen er en fiskeart der kan blive meget store, og menes at ligge bag mange havuhyrer observationer. Denne er fundet på en strand i 1996 i USA
  • 5. september 1933 - En af The Inverness Courier foreslår at uhyret kunne værre en stor Sildekonge
  • 12. september 1933 - The Inverness Courier reporterer om flere uspecificerede observationer.
  • 15. september 1933 - Loch Ness uhyret observeres af en gruppe vejarbejdere, spørgsmålet stilles : Er det en kæmpe ål?
  • 26. september 1933 - Svart kommer kort efter, hvor uhyret bliver observeret flere gange, og det bliver bemærket at bevægelserne er op og ned, ikke sideværts bevægelse som ål har [14].
  • 3. oktober 1933 - Skriver Harold Frere til The Inverness Courier og foreslår at Loch Ness uhyret kan være en Conger ål. I en artikel om uhyret fremsættes forslag om at væsnet kan være et amfibier af George Spicer, som hævder at have set Loch Ness uhyret 22. Juli 1933, Spicer opfordrer myndighederne til at tage affære til enten udrydde eller fange Loch Ness uhyret. Spicer afslører også at mysteriet om Loch Ness uhyret har fanget interesse uden for Skotland [15].

Historier og bud på hvad Loch Ness uhyret er, bliver i løbet af 1933 fast stof i The Inverness Courier, hvis ingen siger de har set uhyret fortæller avisen at uhyret gemmer sig [16]. Bekymrede dyrevenner kontakter myndighederne med henblik på at beskytte Loch Ness uhyret [17] [18]. Opmærksomme læsere påpeger en stor lighed med Ogopogo, et søuhyre fra Canada [19].

Historierne om et mystisk væsen i dybet af den skotske sø vækker almindelig interesse, og det vare ikke længe før alle i hele Storbritannien kan læse om de særprægede observationer, og det varede ikke længe før at historierne blev rapportede i resten af Europa. Østrig anklagede endda historierne for at være et påfund for at stjæle turister [20].

Anden omtale[redigér | redigér wikikode]

Omkring 1916 - James Cameron, ankommer til Drumnadrochit Hotel med "hans ansigt hvidt som papir". Han fortalte, at mens han vare ude at fiske, dukkede et "enormt dyr" op meget nær ham. Han blev helt svimmel af chokket, og skyndte sig at ro i land så hurtigt som han kunne [21].
27. August 1930 - Avisen Northern Chronicle skriver om "en fisk eller hvad det var."[21]
Februar 1932 - En frøken K. MacDonald så et "krokodille" lignende væsen på vej op ad floden Ness, som var på vej mod søen. Væsenet havde en kort hals, lang snude og stødtænder [21].
9. juni 1933 - Avisen Scottish Daily Express reporter om "en mystisk fisk" [21].
22 September 1993 - En frøken J.S. Fraser og fire andre ser noget der bliver den første henvisning til en langhalset skabnings tilstedeværelse i søen. Tre timer senere, er der en lignende observation, 10 mil mod nord [21].
17. Oktober 1933 - Avisen Scotsman beretter, at i begyndelsen af ​​september havde foged, Alex Campbell, en observation af en langhalset, plesiosaur lignende væsen nær Fort Augustus som dykkede på vej imod to fiskerbåde. Et par uger senere så han det samme igen, men denne gang var han i stand til at se forklaringen; skarver fordrejet af fatamorgana. - Den oprindelige observation, re-dateret til 1934 bliver en af de mest omtalte af alle observationer, og meget inspirerende for de senere eventyrere i 1960'erne, da det var den arketypiske plesiosaur beskrivelse [21].

Senere notable observationer[redigér | redigér wikikode]

Den store interesse for Loch Ness uhyret, får The Daily Mail til at hyre en berømt storvildt jæger, Marmaduke Wetherell, til at rejse til Skotland for at undersøge sagen. Han fandt ikke det berømte uhyrer, men december 1933 finder han nogle store fodspor, uheldigvis for Wetherell afslører Natural History Museum hans spor, som var lavede af en populær type paraplyholder udformet som en "tørret flodheste fod". Wetherells omdømme tog skade af affæren, og han trak sig tilbage fra rampelyset [22].

Allerede i sommeren 1934 bliver den første store ekspedition iværksat af forsikringensmanden, Sir Edward Mountain. Tyve arbejdsløse mænd fra Inverness blev hyret til at overvåge søen. Det blev til elleve observationer og fem fotografier, alle tilskrevet bølger fra både. Den 15. Sept, tager ekspeditionens leder Kaptajn James Fraser en film fra nær Urquhart Castle. Desværre er filmen gået tabt, men da den vist til videnskabsfolk, var der enighed om at det skam viste et levende dyr, en sæl.

Igennem årene bliver der iværksat både små og store ekspeditioner med det formål at finde det berømte uhyre. Efter en ekspedition af Loch Ness Phenomena Investigation Bureau i 1972 beslutter Sir Peter Scott 3 år senere at navngive Loch Ness-uhyret det latinske navn Nessiteras Rhombopteryx, som betyder "Ness vidunderet med en diamant finne". Scott var med Robert Rines ekspedition i 1972. Aviser i London bemærkede at man kunne bytte om på bogstaverne (se anagram) og få sætningen "monster hoax by Sir Peter S.". Rines påpegede at man også kunne få sætningen "Yes, both pix are monsters. R." [23].

Fotografier[redigér | redigér wikikode]

Hugh Grays fotografi
  • 12. November 1933 - Hugh Gray tager det første fotografi der påstås at forstille Loch Ness uhyret [24], motivet er dog meget utydeligt, og kritikere påpeger at billedet lige så godt kan forstille en hund som Loch Ness uhyret [25].
Kirurgens fotografi
  • 19. April 1934 - Den højt respekterede britiske kirurg, Oberst Robert Wilson, tager et billede der skulle forstille Loch Ness uhyret. Wilson afviser at have hans navn associeret med billedet, og det bliver kendt som "The Surgeon's Photo" (kirurgens billede) [26]. Mange kritikere var overbevist om at billet var et falsum, men billedet var i meget lang tid anset for at være et af de bedste beviser for eksistens en Loch Ness uhyret. Først i 1984, blev der fortaget en seriøs analyse af billedet fortaget af Stewart Campbell, han publicered sin undersøgelse i British Journal of Photography. Campbell konkludede at motivet ikke kunne værre mere end halv til en hel meter høj, og at det muligvis kunne være tale om en odder eller havfugl, og at det var usandsynligt at Wilson have været uvidende om dette [27]. Det viste sig dog at Campbell tog fejl, det viste sig hverken at være en odder eller en havfugl, men en legetøjs ubåd med et påmonteret slangehoved [28]. Det blev afsløret af Christian Spurling i 1994, som på sit dødsleje forklarede at han havde konstrueret det falske Loch Ness uhyre, og taget billedet. Han havde gjort dette på opfordringen af hans stedfar, Marmaduke Wetherell, som tilsyneladende ønskede hævn for hans egen ydmygelse. Robert Wilsons rolle var at være et troværdigt navn udadtil. Christian Spurling var også i besiddelse af det originale fotografi, som ubeskåret afslører "uhyret" rigtige størrelse [29].
F.C. Adams's fotografi
  • 24. August 1934 - Endnu et billede tages forstillende Loch Ness uhyret, det bliver det sidste fotografi af uhyret i 17 år [30].
Lachlan Stuarts fotografi
  • 14 Juli 1951 - En ansat hos skovstyrelsen, Lachlan Stuart tager et billede en tidlig søndag morgen kl. 6:30 [31]. Stuart beskrev hvad han så, som noget der bevægede sig mod land med 3 sorte pukler, og han vurderede hver pukkel til at være 1,5 meter bred ved vandoverfladen med en afstand på 2,5 meter mellem hver pukkel, og den første pukkel som værende 60 centimeter høj, og nummer 2 til at være omkring 1,2 meter, og den tredje til at være 1 meter. Så den samlede længde inklusiv hals og hale vurderede han væsnet til at være ca. 15 meter lang. Stuart havde sit bokskamera med og tog et billede af mødet. Billedet genskabte interessen for Loch Ness uhyret, en interesse som havde været meget lille under krigen, og billedet fandt straks sin plads i den populære mytologien, og som bevis for Loch Ness uhyret. Dog bemærker Ted Holiday i sin bog "The Dragon and the Disc" [32] at det var bemærkelsesværdigt at Stuart kun fik taget 1 billede. Skeptikere har peget på at vanddybden ikke har været dyb nok til at et så stort dyr fortsat kan være under vand, mens tilhængere peger på at dybden ændre sig hurtigt og få meter længere ude er der dybt nok, og det er umuligt præcist at afgøre afstanden til bredden. Der stilles også spørgsmålstegn ved om billedet overhovedet er taget om morgen, da skyggerne ser ud til at vende den forkerte vej, men dette forsvares med at filmen der blev brugt var ortochromisk og dårligt eksponeret, og derfor kan give indtryk af skygger hvor der ingen er [33]. Efter at have ventet i mere en 20 år afslører forfatteren Richard Frere billedet som et falskneri, og at Lachlan Stuart skulle have fortalt ham om konstruktionen af uhyret, af halmballer og en presenning. Men Frere har givet 4 forskellige forklaringer på hvordan han er kommet i besiddelse af sin viden [33]. Og der stilles også spørgsmåltegn ved hvorfor Richard Frere, en skeptiker, venter så lang tid med at afsløre et falskneri.
MacNab fotografiet
  • 29. Juli 29 1955 - Bankbestyrer Peter MacNab tager et billede af noget stort, i bevægelse gennem søen nær Urquhart Castle. Men da forskeren Roy Mackal studerede billedet, opdagede han forskelle mellem det negative af billedet og det print som MacNab oprindelig havde vist til medierne. Der var mere af billedet i den trykte version end der var i den negative (et træ nederst til venstre mangler på negativet). Dette førte ham til at konkludere, at "negativet" var blevet skabt ved affotograferingen af et billede, og at billedet var blevet sminket. Men den konklusion er ikke den eneste man kan nå frem til, svaret kan ligeså realistisk være at billedet i affotograferingen er blevet en smule beskåret [34].
Frank Searle, "monsterjægeren"
  • Frank Searle indtræder på Loch Ness scenen i 1969, og gør jagten på det berømte uhyre lidt mere kontroversiel, med et stort antal meget tvivlsomme fotografier, og alle afvist som falske og værende billeder af træstammer. Senere fotos konstruerede han ved at sætte udklip af dinosaurer ind i hans fotografier. Det forhindre dog ikke hans billeder i at ende i medierne [35]. Det hele blev krydret af at Searle var involveret i stridigheder og sammenstød med andre "monsterjægere", inklusiv et hvor der skulle være brugt molotov cocktail mod en båd. Med til Searles image hørte også en stribe af unge og kønne kvindlige monsterjæger assister. Frank Searle forlod Loch Ness søen i 1985 [36].
Robert Rines undervands billeder
  • 7. August 1972 - En ekspedition for at finde Loch Ness uhyret ledet af Dr. Robert Rines af Academi for anvendt forskning ramte plet da derres undervandskamera tog et billede af, hvad der syntes at være en finne af et stort dyr der kunne ligne en plesiosaur. Det billede medierne fik udleveret, viste sig dog at være både digitalt forbedret (på det tidspunkt var digital forbedring en sjældenhed, så de pågældende forbedringer blev fortaget af NASA Jet Propulsion Laboratories), men også retoucheret. Billedet forstiller efter al sandsynlighed et stykke søbund [37][38]. Det har ikke været muligt med moderne billede forbedrings software at opnå tilsvarede resultater med det originale billede uden brug af retouchering. Ud over det billede af den formodede finne, blev det også til et billede af kroppen (1975) [39] og senere hovedet [40] (1975), (billedet kaldes også "Gargoil fotografiet") [41]. I 1987 lykkedes det at genfinde det berømte hoved, da det ikke havde rørt sig siden det første billede, det viste sig at være et stykke træ [42] [43].
Loch Ness Sokkedukken
  • 21. maj 1977 - Anthony 'Doc' Shiels tog det hidtil klareste billede [44] af Loch Ness uhyret mens han var på campingferie nær Urquhart Castle. Fotografiet blev straks erklæret for et svindelnummer da vandet var fuldstændig uberørt omkring uhyret, helt uforstyrret uden bølger eller krusninger, der ville være naturligt når sådan et stort væsen stiger op af vandet. Da billedet var så åbenlyst en falsk Nessie blev foto døbt, "Loch Ness Muppet" (Loch Ness sokkedukken). Det faktum, at Shiels var en showman, "wizard", og synsk entertainer, der var ved at udvikle en sideforretning som professionel uhyre jæger hjalp absolut ikke hans troværdighed [45].
Sonar billede
  • Februar 2012 - Marcus Atkinson tager et sonar billede af et stort uidentificerede objekt dybt under vandet.
George Edwards fotografi
  • August 2012 - Efter 26 år, med 60 timer om ugen på søen, fik George Edwards endelig, et billede af hvad han mener er et bevis for Loch Ness uhyrets eksistens [46].

Film[redigér | redigér wikikode]

1960
  • I 1960 filmede aeronautiske ingeniør Tim Dinsdale en der pukkel krydser vandet, der efterlader et kraftfuld kølvand [47]. Dinsdale så angiveligt dyret på hans sidste dag på jagt efter det, og beskrev det som rødlig med en plet på siden. Dinsdale var også overbevist om at "The Surgeon's Photo" (kirurgens billede) var ægte, på trods af Christian Spurling tilståelse [48].
2007
  • Den 26. maj 2007 optog Gordon Holmes, en 55-årig Medie og IT teknikker, en video af, hvad han sagde var "denne kulsort ting, omkring 45 fod (14 m) lang, bevægede sig temmelig hurtigt i vandet". STV News North Tonight sendte optagelserne og interviewet med Holmes den 28. maj 2007. I den forbindelse blev Adrian Shine af Loch Ness Centret også interviewet og han fastslog, at optagelserne var af svømmende oddere eller fugle [49]. Cryptomundo, en hjemmeside om kryptozoologi er i en artikel kritisk med hensyn til Gordon Holmes, som har et ry for at indberette observationer af kryptozoologiske skabninger, og hævder at have filmet feer [50].

Andet[redigér | redigér wikikode]

I 1938 skrev Inverness Shire politimester William Fraser et brev om, at det var ingen tvivl om at uhyret eksisterede. Hans brev udtrykt bekymring over et jagtselskab, der var ankommet bevæbnet med en specialfremstillet harpun gevær og var fast besluttet på at fange uhyret "død eller levende". Han troede, at hans mulighed for at beskytte uhyret fra jægerne var "meget tvivlsomt". Brevet blev frigivet af National Archives of Scotland den 27. april 2010 [51] .

Loch Ness Fossilet
Gerald McSorley snublede den 2. juli 2003 i søen, og fandt ved et tilfælde forstenede ryghvirveldele af en plesiosaur i et stykke kalksten. Loch Ness uhyre entusiaster spekulerede om de fossiler måske er kommet fra en forfader til uhyret. Gerald McSorley var overbevist om at fossilet på en eller anden måde beviste tilstedeværelsen af Loch Ness-uhyret, "Jeg har altid troet på Loch Ness-uhyret, men dette beviser det for mig. Ligheden mellem denne og de ​​observationer, der er gjort, er så lig hinanden."

Der er dog 2 væsentlige problemer med fossilet, kalkstenen stammer fra juratiden, og er dermed et sted mellem 140 til 200 millioner gammelt, og kan ikke være fundet i Loch Ness søen, som består af metamorfe bjergarter, magmatiske bjergarter og krystaliske bjergarter [52] [53].

Forklaringer[redigér | redigér wikikode]

En meget lang række forklaringer er blevet foreslået i årenes løb til at redegøre for observationer af Loch Ness uhyret. Disse kan kategoriseres som: fejlagtige identifikationer af almindelige dyr, fejlagtige identifikationer af livløse objekter eller effekter, svindelnumre, eller udtryk for pareidolia eller apophenia.

Ronald Binns konkluderer, at det ville være uklogt at fremsætte en enkelt forklaring på uhyret, og sandsynligvis en bred vifte af naturfænomener er blevet forvekslet med uhyret gennem tiderne: oddere, svømmende hjorte, usædvanlige bølger. Men han tilføjer, at dette også berører nogle spørgsmål af menneskelig psykologi, og evnen af øjet for at se, hvad det ønsker at se [54].

Det er værd at bemærke at før 1933 var hverken myten eller observationer almindelige, først efter omtale i aviserne, begynder observationerne at strømme ind. Beskrivelserne af hvad der er blevet set har varieret meget, især i de første år efter 1933, beskrivelserne har været : sæl, marsvin, hval, drage, forhistorisk dyr og en sort hest.

Fejlagtige identifikationer af almindelige dyr[redigér | redigér wikikode]

På grund af Loch Ness søens store størrelse kan det være svært at se mange dyr med det blotte øje, og især fugle er i stand til at skabe bevægelser i vandet, og kan give det indtryk at der er tale om bevægelser under vandet. Omvendt kan det være et problem hvis man bruger kikkerter, teleskoper, eller teleobjektiver (på kamera), for uden størrelses referencer er det svært at bedømme størrelsen på noget i vandet, her er det fortrinsvis søens odderer der er blevet udråbt til at værre Loch Ness søens uhyre [55].

Store ål og Oarfisk er foreslået som mulige forklaringer på observationer på søen, Der lever ål i søen, og ål er kendt for at kunne blive meget store. I maj 2001 blev der fundet 2 conger ål ved søens kyst, conger ål kan også blive ganske store, men er saltvands dyr. Den gængse opfattelse er at nogen har forsøgt at sætte dem ud i søen som en slags "Mini-Nessies" [56] Tilhængeren Tim Dinsdale har dog peget på at ål bevæger sig sideværts og ikke op/ned som mange observationer beskriver det [57]. Den europæiske malle kan måske også forveksles med en søslange, og den kan kravle på land.

En række fotografier og en video har bekræftet tilstedeværelsen af sæler i søen [58], og en del observationer af Loch Ness uhyret har vist sig at være sæler. Rupert T. Gould skrev "gråsælen har en lang og overraskende strækbar hals, den svømmer med en padlende bevægelse, dens farve passer også på beskrivelserne, og der er intet overraskende i at de ses på bredden af ​​søen, eller krydser en vej." [59], denne forklaring ville også dække observationer af uhyret på land, hvor skabningen angiveligt vraltede ind i søen efter at være forskrækket, på samme måde som sæler.

Hugh Grays fotografi af Loch Ness uhyret [24], menes af mange at forstille en hund[25]

I mængden af forklaringer, enten henvendt bredt eller til specifikke observationer, har været hjorte og elge svømmende i søen. Også fisk er blevet foreslået, bl.a. store fisk som stør.

I den mere eksotiske ende foreslog biologen Dennis Power og geografen Donald Johnson at "kirurgens foto" var faktisk toppen af ​​hovedet, krop og næsebor på en svømmende elefant, sandsynligvis fotograferet andetsteds og hævdede at være taget ved Loch Ness.

Fejlagtige identifikationer af livløse objekter eller effekter[redigér | redigér wikikode]

I 1982 i en serie af artikler til New Scientist [60], foreslog Dr. Maurice Burton at mange observationer af Nessie og lignende skabninger faktisk kunne tilskrives gærende kævler af skovfyr stigende til overfladen af søens kolde vand. I første omgang kunne en rådnende / gærende træstamme ikke frigive gasser forårsaget af nedbrydning som følge af høje niveauer af harpiks forsegling i gassen. Til sidst, gastrykket ville sprænge en harpiks tætning ved den ene ende af stammen, fremdriver den gennem vand og undertiden op til overfladen, og der er fundet stykker af strandede fyrretræ som bar præg af dybvands gæring. Burton hævdede, at formen af ​​træets stamme med deres ledsagende gren stumper forklare en del af de forskellige beskrivelser af uhyret. Det pågældende fænomen kræver kun følgende elementer, en meget dyb sø med iltfattigt miljø, og fyrreskov langs søens kyster. Og det passer også sammen med at Loch Morar og Loch Ness har myter om søuhyrer mens for eksempel at Loch Lomond ikke har. Det skal dog lige påpeges at der findes dog myter om søuhyrer i søer uden fyrreskove. Robert Rines "Gargoil fotografi" er et af de mere berømte eksempler på dette [40].

Loch Ness, på grund af sin usædvanlige lange lige form (Loch Ness søen ligger langs ''Great Glen forkastningen''), har søen nogle særlige undervands bevægelser kaldet interne Seiche i søens springlag. Enorme undersøiske bølger i springlaget flytter millioner af tons vand frem og tilbage i søen med en hastighed af en kilometer i timen. Normalt kan disse bølger ikke ses på overfladen, men turbulensen af ​​disse interne bølger blander vandlagene og kan til tider give usædvanlige bevægelser i overfladen [61]. Både der sejler i søen kan skabe nogle udsædvanlige fænomener, når deres bølger reflekteres på søens sider for igen at mødes i stående bølger, som er meget større end de originale bølgerne og kan have et puklet udseende, med den tid det tager bølgerne at bevæge sig frem og tilbage, har båden passeret, og de ​​usædvanlige bølger er alt, hvad der kan ses.

Vindforholdene kan give en lidt urolig og dermed mat overflade på vandet, lejlighedsvise rolige pletter optræder som mørke ovaler, som afspejler bjergene. Det kan fra kysten, fremstå som pukler, især hvis man er uvant med søen. Atmosfærisk refraktion kan også fordreje formen og størrelsen af både objekter og dyr [62].

Selv om Great Glen forkastningen er inaktiv, så er der dog en lille smule aktivitet, den italienske geolog Luigi Piccardi, peger på at seismisk gas til tider stiger op og skaber voldsom uro på vandoverfladen. Ifølge Piccardi er seismisk gas forklaring på en del observationer. [63] Piccardi peger især på de observationer der beskriver uro eller kraftige bevægelser i vandoverfladen, men hvor der ikke er set hvad der var årsag til forstyrelserne.

Folkeminde[redigér | redigér wikikode]

Den skotske legende om det mystiske væsen 'kelpie', et formskiftende væsen der lokkede sine uheldige ofre enten som en smuk kvinde eller en hvid hest, og trak dem ned i dybet og fortærede dem.

Ifølge den svenske naturforsker og forfatter Bengt Sjögren, er nutidens tro på søens uhyre såsom Loch Ness-uhyret er forbundet med de ældre legender. Han hævder, at observationer om søuhyre har ændret sig gennem tiderne, der oprindeligt beskrev skabninger med en heste-lignende udseende, en "kelpie" ville komme ud af søen og blive til en hest. og når en træt rejsende ville sætte sig op på en ​​kelpie, ville den springe i søen og fortære sit bytte. Denne myte holdt børn væk fra søen, som var dens formål. Sjögren konkluderer, at kelpie legenderne har udviklet sig til de aktuelle beskrivelser af søuhyerer, der afspejler moderne bevidsthed om plesiosaurer. Med andre ord er kelpien af folklore blevet omdannet til en mere realistisk og nutidig opfattelse af dyret [64].

Svindel[redigér | redigér wikikode]

Loch Ness-uhyre fænomenet har set adskillige forsøg på at snyde offentligheden, hvoraf nogle har været meget vellykkede. Nogle af svindelnumrene er blevt afsløret af gerningsmændene, som f.eks. den italienske journalist Francesco Gasparini udgav i august 1933, hvad han selv hævdede at være den første nyhedsartiklen om Loch Ness-uhyret. I 1959 tilstod han dog at have taget en historie om en "underlig fisk", og lavet den om til en historie om Loch Ness-uhyret, opfinde falske observationer for at gøre historien mere interessant, "...men da jeg bemærkede, at en historie om en mærkelige fisk ikke ville give en lang artikel, besluttede jeg straks at lave det imaginære væsen til et uhyre" [65]. I andre tilfælde bliver svindelen afsløret fordi at der er tale om åbenlyst placering af falske beviser som Gerald McSorely's forssil, som ikke var fra søen, og en historie fra 1972 hvor et hold af zoologer fra Yorkshires Flamingo Park Zoo var på jagt efter det legendariske uhyre, og fandt liget af et meget stort dyr flydende i vandet. Liget var ca. 5 meter lang og vejede omkring 1,5 tons, beskrevet som "med en bjørns hoved, og en brun skællet krop med kloagtige finner". zoologerne ville køre væsnet til tests, men blev standset af politiet, da det er forbudt at fjerne "uidentificerede skabninger" fra søen. Det viste sig dog at være en død søelefant, som kollegaen John Shields, havde dumpet i søen for at narre hans kollegaer [66]. Et af de mest berømte svindelnumre starter med storvildtjægeren Marmaduke Wetherell der blev sendt til Loch Ness for at lede efter Loch Ness uhyret, og finder nogle fodspor, der viser sig ikke bare at være falske, men også amatøragtigt dårligt lavet, og bliver afsløret med det samme. Wetherell's omdømme tager skade og af ukendte grunde beslutter han sig for at arrangere et mere gennemført svindelnummer (der er blevet spekuleret en del over Wetherell's motiver, dog uden afgørende beviser). Det ender ud i det berømte billede "kirurgens fotografi", der selv efter 60 år bliver afsløret som svindel, stadig er et populært billede blandt overbeviste tilhængere [67].

Animatronisk model af en plesiosaur brugt i Kanal 5's dokumentar "Loch Ness Monster: The Ultimate Experiment"

I 2004 lavede et tv-hold en dokumentarfilm for den engelske tv-kanal Kanal 5 (UK). Ved hjælp af special effekts eksperter fra film [68] konstruerede de en animatronisk model af en plesiosaur, formålet var at få folk til at tro at der var noget i søen, og få nogle gode historier til deres "dokumentar". De døbte deres model "Lucy", som på trods af problemer (som at synke til bunden), er basis for omkring 600 rapporteret observationer [69].

Marts 2005, to amerikanske studerende, der besøger søen hævdede at have fundet en stor tand siddende fast i kroppen af ​​en hjort. Men "tanden" viste sig at være fra geviret af et rådyr. Og hele historien viste sig at være en markedsførings trick for en horror roman [70].

I 2007 er filmbranchen endnu engang på spil, hvor hvad der skulle forestille en amatøroptagelse af Loch Ness-uhyret, som fortager et spring op af vandet. Det viste sig at være skabt som en reklame for den kommende film Legenden fra dybet (2007) [71].

Det er næppe overdrevet spekulation at en lang række observationer, kan direkte tilskrives økonomiske motiver, eller ønsket om berømmelse.

Eksotiske arter og store dyr[redigér | redigér wikikode]

Plesiosaur[redigér | redigér wikikode]

Loch Ness-uhyret bygget som en plesiosaur udstillet foran Museum of Nessie

Den mest fremherskende opfattelse om Loch Ness-uhyret er, at der er tale om en plesiosaur [55][21][39][52], og ideen blev foreslået allerede i 1933 [21]. Og Loch Ness-uhyret bliver almindeligvis også præsenteret i populærkulturen som en plesiosaur, og omfatter en langrække misforståelser om hvad en plesiosaur er, og hvad den kan og ikke kan. For eksempel i filmen Legenden fra dybet (2007) finder filmens hovdeperson et æg indeholdende en baby plesiosaur, og dermed har filmmagerne kommet til at placere plesiosauren i samme kattegori som dinosaurer, hvilket en plesiosaure ikke var, men derimod vandlevende reptiler kaldet Sauropterygia. En detalje der tit overses, men er relevant når ikke-expertet udtaler sig om Loch Ness-uhyrets egenskaber som plesiosaur, ud fra dinosaurers karakteristika, eksempelvis om dinosaurer var varmblodet eller ej. For et væsentligt problem med plesiosaur hypotesen er kropstemperaturen, et koldblodet reptil ville ikke kunne leve i søens kun 5,5 °C kolde vand, og et varmblodet ville ikke kunne finde den nødvendige mængde føde og beregninger har vist at søen ikke kan understøtte rovdyr over 300 kg. permanet [72], problemet er at søens uklare vand ikke tillader særligt meget fotosyntese, og største delen af søens økologi er baseret på bakteriel nedbrydning. Uanset om Loch Ness-uhyret er koldblodet eller varmblodet, er der stadig behovet for luft, og det ville kræve at uhyret kommer til overfladen flere gange om dagen. Oven i dette kommer at plesiosaurens skelet ikke tillader den svaneagtige positur som mange observationer beretter [73].

Tilhængere som Tim Dinsdale, Peter Scott og Roy Mackal har foreslået at der kan være tale om en gruppe dyr der har været fanget i søen og har udviklet sig enten fra plesiosaurer (evolution) og fra et andet dyr til et plesiosaurer lignende væsen (convergent evolution) [74], men det ville kræve en stor population, mange gange større end søen ville kunne understøtte. Og der kan heller ikke være tale om evolution forgået i søen, under alle omstændigheder, da søen ikke er mere end 10.000 år gammel, var bundfrossen under istiden, og har kun været isfri i 3000 år [75][76].

BBC mener at have endegyldigt bevist at der ikke er et væsen som en plesiosaurer til stede i søen, de foretog en meget grundig sonar skanning af hele søen på en gang, med hele 600 separate sonar målinger. Ideen var at luften i lungerne på et større dyr, ville vise sig, det eneste man fandt var den kontrol man havde sat i vandet[77].

Det skal også nævnes at der er ikke fundet nogen beviser for eksistensen af medlemmer af Sauropterygia gruppen efter K/Pg-grænsen og regnes for at have været uddøde i over 65 millioner år.

Amfibier[redigér | redigér wikikode]

Det bliver på et tidligt tidspunkt foreslået at Loch Ness uhyret er en Amfibier[15]. Rupert T. Gould foreslår en langhalset salamander[78]. Amfibier er udstyret med et primitivt respirations system og kan ikke leve under vand i længere tid. Der er dog eksempler på vandamfibier som har tilpasset sig en permanent tilværelse under vand, men kan stige i land for en kort periode og kan blive relativt store (den kinesiske kæmpe salamander er blevet målt til at være op til 1,8 meter). Havet omkring de britiske øer udgør en formidapel barriere for amfibiere der ikke kan leve i saltvand, og udvalget af amfibiere på øerne er da også meget lille. Og det er usandsynligt at en ekstra stor art har evnet at nå øerne og undgå at blive opdaget til i dag.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Loch Ness Monster". http://lochnessmystery.blogspot.co.uk/2012/08/the-worlds-oldest-loch-ness-monster.html. Hentet 2013-03-22. "Think not to go further, nor touch thou the man. Quick! Go back!" 
  2. "Loch Ness Monster". http://lochnessmystery.blogspot.co.uk/2012/08/the-worlds-oldest-loch-ness-monster.html. Hentet 2013-03-22. "Moreover also the barbarous heathens who were there present, constrained by the greatness of that miracle, which they themselves had seen, magnified the God of the Christians" 
  3. The Loch Ness and Loch Ness Monster Information and Research Site – Folklore
  4. "Adamnanus Hiensis, Vita S. Columbae". http://www.stgallplan.org/stgallmss/viewItem.do?count=1&pageArk=p21198-zz002b4b0v&fileId=2039949. Hentet 2013-03-22. 
  5. "Artikler om Loch Ness Monster 1930-1939". http://www.ambaile.org.uk/en/newspapers/search_results.jsp?newspaper=0&PrimarySubject=0&startyear=1930&endyear=1939&keywords=loch+ness+monster&StartRow=0&MaxRows=25&inforequest=&x=78&y=4. Hentet 2013-03-23. 
  6. "Letter by Piscator". Inverness Courier. 29. august 1930. "I was intrigued by report of three anglers who saw a wave in Loch Ness 2½ feet high caused by some underwater monster. Could it have been the monster I & a companion saw some years ago?". 
  7. . Inverness Courier. 2. Maj 1933. "a tremendous upheaval on the loch, which previously had been calm as a mill pond". 
  8. "Ship Captain's Views on Occurrence". Inverness Courier. 2. Maj 1933. "In the first place, it is news to me to learn as your correspondent states, that 'for generations the Loch has been credited with being the home of a fearsome monster.". 
  9. "Letter from Mr G Spicer". Inverness Courier. 4. august 1933. 
  10. "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 8. august 1933. "Commander & Mrs Meikle residing half a mile up from Inchnacardoch Bay saw monster in shallow water at a range of half a mile at rest on the surface. It looked like a black horse". 
  11. "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 8. august 1933. "Miss Keyes saw the monster careering round in great circles, splashing water over its back with what appeared to be flappers". 
  12. "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 8. august 1933. "Miss Nellie Smith, domestic at Fort Augustus Abbey, saw monster while walking down from Glen Doe. It moved about in large circles & looked like a boat upside down. It seemed to have huge legs which it worked in swimming". 
  13. "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 25. august 1933. "Spotted yesterday near Fasaig Point, Invermoriston". 
  14. "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 15. september 1933. "Loch Ness Monster seen again by several people including a squad of men working on the new road at Drumnadrochit. The question is now being asked is - is it a giant eel?". 
  15. 15,0 15,1 "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 3. oktober 1933. "Interest in the 'Loch Ness Monster' is not confined to Scotland". 
  16. "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 23. januar 1934. "Loch Ness Monster is lying low - no sightings last week". 
  17. "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 21. november 1933. "Copy of Sir Murdoch Macdonald's letter to the Secretary of State asking a bill be brought in to protect the Loch Ness Monster". 
  18. "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 5. januar 1934. "Copy letter from Animal Lover to Alexander Ross, piermaster, Temple Pier - keep the monster as an asset & prevent capture or slaughter". 
  19. "Loch Ness Monster". Inverness Courier. 2. januar 1934. "An amazing similarity exists between accounts given of the appearance of the Loch Ness Monster, and descriptions of the mysterious 'Ogopogo' of Lake Okanagan, British Columbia". 
  20. "The Loch Ness Monster-Fact or Fiction?". http://www.qsl.net/w5www/nessie.html. Hentet 2013-03-25. 
  21. 21,0 21,1 21,2 21,3 21,4 21,5 21,6 21,7 "Loch Ness Timeline". http://www.lochnessproject.org/adrian_shine_archiveroom/loch_ness_archive_timeline.htm. Hentet 2013-03-27. 
  22. "Daily Mail - Dec 18th 1933 - Jan. 19th 1934". http://www.lochnessproject.org/adrian_shine_archiveroom/paperspdfs/LOCH_NESS_1933damail.pdf. Hentet 2013-03-25. 
  23. "Nessiteras Rhombopteryx". http://www.museumofhoaxes.com/hoax/archive/permalink/nessiteras_rhombopteryx. Hentet 2013-03-27. 
  24. 24,0 24,1 "Hugh Gray fotografi". http://1.bp.blogspot.com/-29JBF_s0KnE/T3wXGro870I/AAAAAAAAA0M/b5LXdOgIWys/s1600/Heron-Allen%2BImage.jpg. Hentet 2013-03-23. 
  25. 25,0 25,1 "The Hugh Gray Photograph Revisited". http://lochnessmystery.blogspot.ca/2011/06/hugh-gray-photograph-revisited_26.html. Hentet 2013-03-23. 
  26. "The Surgeon's Photo". http://3.bp.blogspot.com/_wGMwV_JFfcI/THLdSbx5GGI/AAAAAAAAADo/9bPooRCRgFs/s1600/Surgeon%27s+Photo.jpg. Hentet 2013-03-24. "The Surgeon's foto" 
  27. "The Surgeon's Photo". http://www.museumofhoaxes.com/hoax/photo_database/image/the_surgeons_photo/. Hentet 2013-03-24. 
  28. "The Surgeon's Photo forklaret". http://2.bp.blogspot.com/-7AQc8g5yios/UPPkAjVBX1I/AAAAAAAACIw/X0j9PNlFAWw/s1600/Surgeon+Model.jpg. Hentet 2013-03-24. "The Surgeon's Photo forklaret" 
  29. "The Surgeon's Photo uncropped". http://media.museumofhoaxes.com/1934uncropsurgeon.jpg. Hentet 2013-03-24. "The Surgeon's foto ubeskåret" 
  30. "F.C. Adams's fotografi". https://webspace.utexas.edu/cokerwr/www/slides/adams34.jpg. Hentet 2013-03-25. 
  31. "The Lachlan Stuart Photograph". http://1.bp.blogspot.com/-PRQZsh_-LKI/UAvACNGsilI/AAAAAAAABOM/2hXbytFJpoI/s1600/Whyte+Version.JPG. Hentet 2013-03-25. 
  32. Fredrick William Holiday "Ted Holiday". The Dragon and the Disc. ISBN 0-283-97915-1. 
  33. 33,0 33,1 "The Lachlan Stuart Photograph (Part Four)". http://lochnessmystery.blogspot.co.uk/2013/01/the-lachlan-stuart-photograph-part-four.html. Hentet 2013-03-26. 
  34. "Analysis of the Peter MacNab Photograph". http://lochnessmystery.blogspot.dk/2012/02/analysis-of-peter-macnab-photograph.html. Hentet 2013-03-26. 
  35. "Frank Searle avis artikel". http://www.google.dk/imgres?imgurl=http%3A%2F%2Fwww.cfz.org.uk%2FArchiving%2FAquatic%25203%2F00-00-UNKNOWN%2520FrankSearle%2520loch%2520ness%2520photos%2520%28U%29056.jpg&imgrefurl=http%3A%2F%2Fwww.cfz.org.uk%2FArchiving%2FAquatic%25203%2F%3Fsortby%3D2&docid=0pJsWRPvVt36-M&tbnid=1siO6mGm-UfBwM&w=593&h=640&ei=NJ1RUe6wJMvT4QTv54CgBQ&ved=0CAcQxiAwBQ&iact=rics. Hentet 2013-03-26. 
  36. "Frank Searle's lost second book". http://blogs.forteana.org/node/95. Hentet 2013-03-26. 
  37. "Oh, Flipper!". https://webspace.utexas.edu/cokerwr/www/slides/nessie/rinesflip.html. Hentet 2013-03-27. 
  38. "The Loch Ness Underwater Photographic Evidence". http://www.loch-ness.org/underwaterpictures.html. Hentet 2013-04-06. 
  39. 39,0 39,1 "Rinesbody.jpg". https://webspace.utexas.edu/cokerwr/www/slides/rinesbody.jpg. Hentet 2013-03-27. 
  40. 40,0 40,1 "Rines Gargoyle". http://www.cryptomundo.com/wp-content/uploads/rines1975a.jpg. Hentet 2013-03-27. 
  41. "Common Knowledge about the Loch Ness Monster:". http://scientificexploration.org/journal/jse_16_3_bauer.pdf. Hentet 2013-03-27. 
  42. "Head pic". http://www.loch-ness.org/images/headpic2.jpg. Hentet 2013-03-27. 
  43. "Underwater pictures". http://www.loch-ness.org/underwaterpictures.html. Hentet 2013-03-27. 
  44. "The puppet". http://1.bp.blogspot.com/-OQqxx5TQxZI/UM-2HVZycmI/AAAAAAAAiL4/384kcRqB7Vg/s1600/monstrebleu.jpg. Hentet 2013-03-27. 
  45. "The Loch Ness Muppet, 1977". http://www.museumofhoaxes.com/hoax/archive/permalink/the_loch_ness_muppet. Hentet 2013-03-27. 
  46. "George Edwards". http://www.dailymail.co.uk/news/article-2183094/Skipper-claims-finally-proof-Loch-Ness-Monster-exists.html. Hentet 2013-03-27. 
  47. "The Loch Ness Monster". YouTube. 19 January 2007. http://www.youtube.com/watch?v=pVOyo-OwDYM. Hentet 25 marts 2013. 
  48. Dinsdale, Tim (1976). Loch Ness Monster. London: Routledge & Kegan Paul. s. 56. ISBN 0-7100-8395-5. 
  49. "Nessie - Loch Ness Monster footage May 28 2007". http://www.youtube.com/watch?v=HtPlz14qFOA. Hentet 2013-03-25. 
  50. "Nessie Footage Questions Focus On Filmmaker". http://www.cryptomundo.com/cryptozoo-news/holmes-concern/. Hentet 2013-03-25. "He has freely admitted that he has filmed fairies" 
  51. "Police chief William Fraser demanded". http://www.perthnow.com.au/news/world/police-chief-william-fraser-demanded-proetcion-for-loch-ness-monster/story-e6frg1p3-1225859084997. http://www.perthnow.com.au/news/world/police-chief-william-fraser-demanded-proetcion-for-loch-ness-monster/story-e6frg1p3-1225859084997. Hentet 25 Marts 2013. 
  52. 52,0 52,1 "Loch Ness Sea Monster Fossil a Hoax, Say Scientists". http://news.nationalgeographic.com/news/2003/07/0729_030729_lochness.html. Hentet 2013-03-28. 
  53. "Loch Ness Monster Fossil Hoax". http://www.lochnessproject.org/loch_ness_reflections_news_links/loch_ness_fossil.htm. Hentet 2013-03-28. 
  54. Ronald Binns. The Loch Ness Mystery Solved. 
  55. 55,0 55,1 R. Binns (1983) The Loch Ness Mystery Solved
  56. "Loch Ness Conger Eels". http://www.museumofhoaxes.com/hoax/archive/permalink/loch_ness_conger_eels. Hentet 2013-04-02. 
  57. Tim Dinsdale (1961) Loch Ness Monster side 229
  58. "Seals in Loch Ness". http://www.lochnessinvestigation.org/SILN.html. Hentet 2013-04-02. 
  59. Gould, Rupert T. (1934). The Loch Ness Monster and Others. London: Geoffrey Bles. 
  60. "Eessays on the origins of the Loch Ness Monster". New Scientist. 
  61. "Loch Ness An Underwater World". http://www.lochnessproject.org/explore_loch_ness/underwater_loch_ness.htm. Hentet 2013-03-28. 
  62. "Hafgerdingar :a mystery from the King’s Mirror explained", W aldemar H. Lehn 
  63. "A New Explanation for Loch Ness Monster?". http://abcnews.go.com/Technology/story?id=98449&page=1#.UViZ0FdeBMg. Hentet 2013-03-31. "Piccardi deduced that seismic activity in the Great Glen Fault, which runs underneath Loch Ness, releases gas bubbles, resulting in a violent commotion on the water surface. That commotion, says Piccardi, could be mistaken for sightings of Nessie." 
  64. Bengt Sjögren. Berömda vidunder. ISBN 91-7586-023-6. 
  65. "Invention of Loch Ness monster". The Irish Times. 1 January 2009. http://www.irishtimes.com/newspaper/opinion/2009/0126/1232474680305.html. 
  66. "The Body of Nessie Found". http://www.museumofhoaxes.com/hoax/af_database/permalink/the_body_of_nessie_found/. Hentet 2013-04-05. 
  67. "Birth of a legend: Famous Photo Falsified?". Pbs.org. http://www.pbs.org/wgbh/nova/lochness/legend.html. Hentet 28 May 2009. 
  68. "Loch Ness monster: The Ultimate Experiment". Crawley-creatures.com. http://www.crawley-creatures.com/recent/lucy.htm. Hentet 06 April 2013.  Arkiveret 3 May 2008.
  69. "Nessie swims in Loch for TV Show". BBC News. http://news.bbc.co.uk/1/hi/entertainment/tv_and_radio/4156070.stm. Hentet 06 April 2013. 
  70. "The Loch Ness Tooth". http://www.museumofhoaxes.com/hoax/archive/permalink/the_loch_ness_tooth. Hentet 2013-03-28. 
  71. "Creature of Loch Ness Caught on tape! video on YouTube". YouTube. 26 May 2007. http://www.youtube.com/watch?v=1KEZZHtoRQs. Hentet 28 April 2010. 
  72. "some bare bone facts". http://www.skepdic.com/nessie.html. Hentet 2013-04-06. 
  73. "Why the Loch Ness Monster is no plesiosaur". New Scientist 2576: 17. 2006. http://www.newscientist.com/article/mg19225764.900-why-the-loch-ness-monster-is-no-plesiosaur.html. Hentet 6 April 2013. 
  74. Roy P. Mackal (1976) The Monsters of Loch Ness, page 138
  75. "A Geological View of Loch Ness and Area". http://www.nessie.co.uk/htm/about_loch_ness/nessgeo.html. 
  76. "Loch Ness". http://www.history.com/shows/how-the-earth-was-made/episodes#slide-5. Hentet 2013-04-06. 
  77. "BBC 'proves' Nessie does not exist". http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/3096839.stm. Hentet 2013-04-06. 
  78. "The Giant Salamander Theory at Loch Ness". http://frontiersofzoology.blogspot.dk/2011/06/giant-salamander-theory-at-loch-ness.html. Hentet 2013-04-06. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]