Lomé-aftalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Lomé-aftalen er en handels og bistandsaftale mellem det daværende EF og oprindeligt 46 Afrikanske, Caribiske, Stillehavslande, der blev underskrevet i Togos hovedstad Lomé i februar 1975. De tilsluttede lande kom til at hedde AVS-landene (Afrika, Vestindien og Stillehavet – på engelsk ACP countries).

Aftalen byggede på et princip om partnerskab, opnået gennem en tilknytning til Europa, da de alle var tidligere kolonier. De opnåede med aftalen en fortrinsstilling på det europæiske marked.

Aftalen er genforhandlet og fornyet tre gange: Lomé II (1981 – 1985), Lomé III 1985 – 1986 med udløb i 1990; Lomé IV blev underskrevet i december 1989. Undervejs var antallet af deltagende lande steget til mere end 70.

I 1995 blev Verdenshandelsorganisationen WTO dannet, og reglerne her gik på at der skulle være ens regler for alle, og det lagde pres på Lomé-aftalerne, så EU besluttede at erstatte dem med et nyt regelsæt. Det blev Cotonou-aftalen der blev indgået i juni 2000, opkaldt efter hovedstaden i Benin.

Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.