Lothar de Maizière

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lothar de Maizière (2011)

Lothar de Maizière (født 2. marts 1940 i Nordhausen i Thüringen) er en tysk kristeligdemokratisk politiker, som var DDRs sidste og eneste demokratisk udpegede statsminister og efter den tyske genforening føderal minister uden portefølje i Helmut Kohls regering.

Baggrund og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Lothar de Maizière tilhører en adelig fransk hugenottisk familie som kom til Preussen i det 17. århundrede. Han er søn af advokaten Clement de Maizière, og nevø af generalen Ulrich de Maizière, som var vesttysk forsvarschef. Hans fætter Thomas de Maizière sidder i Angela Merkels regering. Lothar de Maizière er gift og har tre døtre.

Efter at have taget Abitur i 1958 studerede han fra 1959 til 1965 bratsch ved musikhøjskolen i Østberlin, og virkede frem til 1975 som bratschist i flere orkestre. På grund af en nerveskade i armen som vanskeliggjorde hans virke som musiker studerede han fra 1969 til 1975 samtidigt jura ved Humboldt-universitetet, og fik i 1975 advokatbevilling. Fra 1987 var han næstleder for advokatkollegiet i Østberlin under Gregor Gysi. Han havde samtidig møderet for DDRs højesteret i sager som gjaldt militær strafferet. Som advokat repræsenterede han hovedsagelig unge som blev forfulgt, fordi de nægtede at gøre militærtjeneste eller deltog i pacifistiske aktiviteter.

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Maizière blev allerede i 1956 medlem af CDU i DDR, et af de såkaldte "blokpartier", dvs. et parti hvis politik var at følge det ledende partis, SED's, politik. Hans far var også et ledende medlem af CDU i DDR.

Mellem 1986 og 1990 var han vicepræsident for den protestantiske kirkesynode i DDR.

Efter murens fald blev Lothar de Maizière i slutningen af november 1989 valgt til formand for CDU i DDR, og kort efter udnævnt til minister for kirkespørgsmål og viceformand for ministerrådet (vicestatsminister) i Hans Modrows regering i DDR.

Efter det første og sidste frie valg til Volkskammer (parlamentet), hvor koalitionen Allianz für Deutschland som hans parti deltog i vandt en stor sejr, blev han 12. april 1990 valgt til DDRs første og sidste demokratiske formand for ministerrådet (statsminister). Da han stillede op til valg som topkandidat for Allianz für Deutschland var han forholdsvis ukendt, og den store valgsejr skyldtes hovedsagelig DDR-befolkningens forventninger om tysk genforening og D-marken, og ikke mindst den personlige popularitet til Helmut Kohl, som støttede Maizières valgkamp.

Angela Merkel startede sin politiske karriere som regeringstalskvinde for Maizière. Fra august var Maizière også DDRs udenrigsminister.

På dagen for genforeningen, den 3. oktober 1990, blev Maizière udnævnt til minister uden portefølje i Helmut Kohls føderale regering. På grund af påstande om samarbejde med Stasi gik han af allerede 17. december 1990. Maizière var medlem af Forbundsdagen fra genforeningen til 15. oktober 1991.

Han er nu formand for Stiftung Denkmalschutz Berlin. Fra 1996 har han arbejdet som advokat i Berlin.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]